Unge spørger:

Hvorfor skal jeg være hjemme så tidligt?

„ER DER nogen af jer der skal være hjemme på et bestemt klokkeslæt om aftenen?“ spurgte Vågn op! en gruppe unge. „Ja!“ lød svaret næsten i kor. Svarene på det næste spørgsmål var imidlertid vidt forskellige. Vi spurgte: „Hvor længe synes I man skal have lov til at være ude?“

„Det synes jeg ens forældre skal bestemme,“ sagde en teenager ved navn Monica.a „Jeg mener ikke forældre skal bestemme hvornår man skal være hjemme,“ protesterede Bill, „de fik jo sikkert selv lov til at være sent ude da de var unge.“ En teenager ved navn Sally forsøgte at finde den gyldne middelvej og sagde: „Jeg synes man skal komme hjem på det tidspunkt ens forældre ønsker — når det altså bare ikke er før klokken otte om aftenen.“ Jerry var nok den der udtrykte sig mest markant. Han sagde: „Hvorfor kan vi ikke bare ringe og fortælle hvor vi er, i stedet for absolut at skulle være hjemme på et klokkeslæt? De burde være noget mere forstående.“

Uanset hvad du mener vil dine forældre højst sandsynligt ikke give dig helt frie tøjler. Måske har de givet dig følgende besked: ’Du har at være hjemme klokken ti, ellers . . .!’ Det kan også være at dine forældre bestemmer tidspunktet fra gang til gang. „Når de har hørt hvem jeg skal i byen med og hvor jeg skal hen,“ siger en 16-årig pige ifølge tidsskriftet ’Teen, „fortæller de mig hvornår jeg skal være hjemme. Tidspunktet afhænger altså helt og holdent af ’hvem’ og ’hvor’.“ Selv de få unge der tilsyneladende må gøre lige hvad de har lyst til, skal som regel give deres forældre et lille vink om hvor de tager hen og hvornår de kommer hjem.

De fleste unge synes ikke at bekymre sig særlig meget over sådanne begrænsninger i deres handlefrihed. Men på nogle unge virker det som et irritationsmoment at de skal være hjemme på et bestemt klokkeslæt. Ifølge bogen Teens Speak Out, af Jane Rinzler, har en 16-årig pige beklagende sagt: „Jeg bliver regnet for et pattebarn der ikke har ret til at bestemme over sit eget liv.“ Andre føler at deres frihed er stækket. En ung pige siger: „Før jeg går skal jeg fortælle min mor hvor jeg skal hen, hvem jeg skal være sammen med, hvordan jeg kommer derhen og hvordan jeg kommer hjem.“

Prøv at se det fra dine forældres side

’Hvorfor kan mine forældre ikke bare lade mig komme og gå som jeg vil?’ indvender du måske. Men har du nogen sinde tænkt på at Gud engang begrænsede israelitternes handlefrihed? Da israelitterne en aften i år 1513 f.v.t. fejrede den første påske, gav Gud dem denne besked: „Ingen af jer må gå ud ad indgangen til sit hus før morgen.“ (2 Mosebog 12:12, 22) Var Gud ikke urimelig her? Nej, for takket være dette forbud undgik de at blive dræbt af Jehovas engel!

Selv om det måske ikke i dag er et spørgsmål om liv eller død, har de fleste forældre gode grunde til at forsøge at beskytte deres teenagebørn. Ret beset er det jo kun naturligt at forældre bekymrer sig om deres børn. Jesu Kristi forældre gjorde sig ’store bekymringer’ da de ikke kunne finde ud af hvor Jesus var henne — og han var endda et fuldkomment barn! (Lukas 2:41-48) Dine forældre ved godt at du langtfra er fuldkommen. Du kan derfor ikke undgå at de engang imellem vil være nervøse for hvordan det går dig, også selv om du ikke er den type der løber ind i problemer. Men hvorfor forholder det sig sådan?

Fordi dine forældre ved hvor svært det er at styre de „ønsker der hører ungdommen til“. (2 Timoteus 2:22) De har måske også selv erfaret at „en dreng [eller en pige] der er overladt til sig selv, gør sin moder skam“. (Ordsprogene 29:15) En mor indrømmer: „Som teenager var jeg meget uregerlig. Jeg ved hvad man kan skjule for sine forældre.“ Så når dine forældre hører om umoralitet blandt teenagere, om alkohol- og stofmisbrug eller om vilde fester i nabolaget, finder de måske at nogle restriktioner er på sin plads.

Det er sikkert heller ikke uden grund at dine forældre bekymrer sig om din sikkerhed. Patriarken Jakobs sønner blev på et tidspunkt forsinkede da de skulle hjem fra omegnen af Sikem, og derfor sagde Jakob til Josef: „Gå nu. Se om det står godt til med dine brødre . . ., og bring mig bud tilbage.“ (1 Mosebog 37:13, 14) Nej, Jakob led ikke af paranoia eller forfølgelsesvanvid, men nogle år tidligere havde der fundet så uheldige episoder sted i Sikem at det var farligt for hans sønner at opholde sig dér. — 1 Mosebog, kapitel 34.

I dag er verden langt farligere end på Bibelens tid — ja, også farligere end da dine forældre var unge. Vi er langt fremme i den tidsperiode som Bibelen kalder „de sidste dage“, en periode som ifølge profetien skulle være præget af „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Det græske ord der her oversættes med „vanskelige at klare“ kan også gengives med „farefulde“, „farlige“, „hårde“ og „strenge“. (King James-oversættelsen, Douay, da. prøveovers. 1989, da. aut.) Mange i dag er „voldelige“ og „uden selvbeherskelse“. (2 Timoteus 3:1-5; Today’s English Version) Voldsforbrydelser, deriblandt voldtægt og mord, hører til dagens orden.

Dine forældre er også godt klar over at risikoen for at du løber ind i problemer er større efter mørkets frembrud end ved dagslys. „Der kan ske frygtelige ting om natten,“ indrømmer en ung pige over for Vågn op! „og ens forældre prøver at beskytte en.“ En anden teenager udtaler: „Efter midnat er der mange spritbilister på vejene; det er derfor bedst ikke at være ude på dét tidspunkt.“

Der er imidlertid også en anden fare der lurer, nemlig den moralske. Efterhånden som aftenen skrider frem er det lettere at miste sine hæmninger, som igen vil afspejle sig i ens opførsel. Med god grund kæder Bibelen en løssluppen adfærd sammen med nattetimerne. I Esajas 5:11 udtaler Gud et „ve“ over dem der „sidder sent i aftenmørket mens vinen får dem til at blusse“. (Jævnfør Første Thessalonikerbrev 5:7.) Dine forældre ved udmærket at jo senere du er ude, des større er faren for at du kommer i dårligt selskab, drikker for meget eller begår umoralitet, og det er det der foruroliger dem. Så hvis du ikke er hjemme på det tidspunkt dine forældre har sagt, bliver de bekymrede. Og de har krav på en forklaring.

En pige husker: „Engang blev jeg for længe hos min veninde. Min mor vidste ikke hvor jeg var, så hun begyndte at lede efter mig. Hun gik rundt i kvarteret og råbte mit navn!“ Pigen har uden tvivl følt dette meget pinligt. Men som en anden mor forklarer: „Jeg tror altid det værste hver gang [mine døtre] er ude om aftenen.“

Et udtryk for interesse

’Men jeg kunne overhovedet ikke drømme om at skeje ud,’ tænker du måske. ’Jeg ønsker blot at tilbringe nogle timer i venners lag.’ Sandt nok kan det være frustrerende at skulle blive hjemme mens andre unge på ens egen alder gerne må gå i byen. Det kan også være flovt at skulle forklare sine kammerater at man ikke kan gå i byen med dem fordi man skal være tidligt hjemme. Men „hvad kan man foretage sig ved midnat som man ikke kan foretage sig klokken otte?“ spørger Leslie. Og er der ikke noget rigtigt i dette ræsonnement? Kan sunde former for adspredelse ikke lige så godt nydes i de almindelige vågne timer? Hvorfor løbe en risiko ved at være sent ude?

Der er også en anden side af sagen. Udnytter man tiden fornuftigt ved at være sent oppe om aftenen? I Bibelen gives der denne tilskyndelse til de kristne: „Se . . . nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde.“ (Efeserne 5:15, 16) Vil det mon ikke gå ud over dine lektier eller dine pligter i hjemmet hvis du kommer sent i seng? Eller vil du mon ikke have sværere ved at koncentrere dig ved de kristne møder hvis du ikke får din nattesøvn?

Sidst, men ikke mindst, kan du betragte det at du skal være hjemme på et bestemt klokkeslæt, som et udtryk for dine forældres kærlighed til dig. I sin bog How to Raise Parents (Hvordan man opdrager forældre) spørger forfatteren Clayton Barbeau: „Hvad ville du tænke hvis jeg, som din far, sagde til dig: ’Jeg er ligeglad med om du drikker, ryger eller tager stoffer. Du må selv om, om du vil køre for stærkt. Det er mig underordnet hvor sent du kommer hjem. . . .’ Hvad er det så egentlig jeg siger? Jo, ’at jeg ikke elsker dig, at jeg ikke er interesseret i dig, at du intet betyder for mig’.“ Nu og da føler du måske en snert af misundelse når andre unge må mere end dig. Men husk at „den der sparer sin kæp hader sin søn, men den der elsker ham er efter ham med tugt“. — Ordsprogene 13:24.

Gennem hele livet må vi lære at leve med regler og retningslinjer. Så hvorfor gøre et klokkeslæt til det store stridsspørgsmål? Det kan dog være at dine forældre kræver at du skal være urimeligt tidligt hjemme. Dette problem vil vi tage op i en senere artikel. Men sædvanligvis vil det være klogt at samarbejde med sine forældre og prøve at forstå deres tankegang. I Ordsprogene 28:7 siges der: „Den forstandige søn retter sig efter loven.“ Måske vil du en dag nå til samme erkendelse som en ung kvinde der sagde: „Jeg kunne ikke forstå hvorfor min mor og far altid skulle beskytte mig og hvorfor de blev så vrede når jeg kom sent hjem. Nu da jeg selv er blevet mor, ved jeg hvorfor min mor blev siddende oppe og ventede på mig. Det var fordi hun holdt af mig!“

[Fodnote]

[Illustration på side 21]

De færreste unge er begejstrede for at skulle komme tidligt hjem