Unge spørger:
„Hvorfor kan jeg ikke fuldføre det jeg begynder på?“
„Hvis arbejdet er trættende og kedeligt, mister jeg tålmodigheden.“
„Forstyrrelser som fjernsyn og venner — det er mit problem.“
„Somme tider er jeg overvældet af alt det jeg skal lave!“
„Jeg venter altid til sidste øjeblik med at gøre tingene. Og så er det for sent.“
„Jo, jeg bliver da færdig med det jeg begynder på. Men mine forældre synes aldrig det er godt nok!“
DISSE teenagere taler om et problem som mange unge kender til: De fuldfører ikke hvad de begynder på. Ikke dermed sagt at alle unge er dovne eller mangler ansvarsfølelse. Da en gruppe unge blev spurgt: „Hvilke pligter synes I at teenagere skulle have derhjemme?“ svarede de fleste at man skulle gøre rent på sit værelse, rede seng og gå ud med affaldsposen.
Trods god vilje sker det ofte at unge ikke gør vigtige opgaver færdige og derfor må høre på klager fra forældre, lærere og andre. Spørg engang dig selv: ’Hvorfor fuldfører jeg ikke det jeg begynder på?’ Ved at kaste et ransagende blik på årsagerne kan du måske rette op på problemet.
Et blik på årsagerne
Bogen I Hate School — How to Hang In and When to Drop Out (Jeg hader skolen — hvordan man hænger i og hvornår man skal gå ud) giver os en idé om hvorfor mange unge har svært ved at få deres lektier fra hånden. „Når vi sætter os ned for at skrive, rejser vi os ustandselig for at få noget at spise eller for at spidse blyanter. Derefter skal vi måske ringe til nogen eller se en fjernsynsudsendelse som vi har glædet os til. Snart er det tid til at fodre katten, og vi er stadig ikke kommet nogen vegne.“
Forskerne Claudine G. Wirths og Mary Bowman-Kruhm siger at „efter mange timers fjernsynskiggeri er det næsten umuligt for nogle at komme i gang med at læse og studere. Fjernsynet virker hypnotiserende og gør én sløv og søvnig. Nogle gange sidder man klistret til skærmen i timevis, selv om det kun var meningen at man skulle se ét program.“ Claudine Wirths og Mary Bowman-Kruhm har også opdaget at nogle elever tillægger sig dårlige studievaner allerede i de første skoleår og at de i begyndelsen alligevel godt kan få gode karakterer. Men „når de kommer i gymnasiet, er de ikke i stand til at sætte sig ned, komme i gang med at arbejde og tilegne sig et vanskeligt eller kedeligt pensum“.
Hvis du har det problem at du ikke fuldender det du begynder på, vil det ikke forsvinde af sig selv — uanset hvad problemet kommer af. Hvis du virkelig ønsker at få noget fra hånden, må du have hold på din tilværelse og foretage de nødvendige forandringer.
Planlæg forud!
Hvis du er en ung kristen har du uden tvivl travlt. (1 Korinther 15:58) Nogle gange føler du dig måske overbebyrdet af kristne opgaver, hjemmearbejde, huslige pligter og personlige projekter. Ingen er imidlertid mere optaget end vor Skaber. Og han fuldfører altid sine projekter. Ikke blot fordi han er større i magt og visdom end vi, men også fordi han „ikke [er] uordenens men fredens Gud“. — 1 Korinther 14:33, 40.
Jesus sagde engang: „Hvem af jer som ønsker at bygge et tårn, sætter sig ikke først ned og beregner omkostningerne for at se om han har nok til at gøre det færdigt? Ellers får han måske lagt grunden men kan ikke fuldføre det, og alle der ser det begynder måske at gøre nar af ham idet de siger: ’Denne mand begyndte at bygge men kunne ikke fuldføre det.’“ — Lukas 14:28-30.
Du må altså lære at planlægge. Dr. Janet G. Woititz skriver: „Folk som gennemfører projekter lader ikke tilfældighederne råde. De har en ’slagplan’.“ Forsøg realistisk at bedømme hvad det vil kræve at fuldføre de opgaver du er gået i gang med. Har du planlagt trin for trin hvordan du vil gennemføre dem? Måske ville det være godt at dele opgaven op i mindre ’bidder’? Hvor lang tid vil det tage at fuldføre den?
Nogle laver en liste over deres forskellige opgaver og prioriterer dem efter betydning. Efterhånden som hver opgave fuldføres, krydser de den af. Man er tilbøjelig til at udskyde tingene. Hvis der er en bestemt frist eller skæringsdato for hvornår opgaverne skal afleveres, er det derfor hensigtsmæssigt at det der trænger sig mest på placeres øverst på listen.
Det er vigtigt med en god tidsplan. På den ene side synes du sikkert at mindre vigtige aktiviteter som at se fjernsyn må have grænser. På den anden side skal der være tid nok til det vigtigste, herunder at få tilstrækkeligt med søvn. Ifølge bogen I Hate School er det „forskelligt hvor stort et søvnbehov folk har, men kun de færreste kan klare sig med fire til fem timer om natten. . . . Det er meget svært at bevare koncentrationen hvis man er træt og søvnig.“ At du har lært at disponere din tid klogt, vil komme dig til gode på længere sigt.
Søg andres interesser
Nogle unge hævder at det ikke hjælper at have en god tidsplan og have orden i sagerne hvis det der skal gøres er kedeligt. At efterleve Bibelens vejledning i Første Korintherbrev 10:24 vil hjælpe én til at opdyrke den fornødne motivation. Der siges: „Lad ingen søge sit eget, men medmenneskets bedste.“ Det er måske kun få gøremål i hjemmet som i sig selv er udfordrende eller spændende. Men hvis man udfører dem for at glæde én man holder af, ønsker man som regel at gøre det godt. Næste gang du er lige ved at give op, kunne du måske tænke på hvem der har gavn af det du laver, og sætte en ære i at udføre et kvalitetsarbejde.
Ofte har du også selv gavn af at udføre tilsyneladende kedeligt arbejde. Prøv at komme i tanker om noget som det ofte kniber med at få gjort. Det kan være at vaske op eller at gøre rent på værelset. Hvem tilhører tallerkenerne og bestikket? De tilhører også dig. Er det desuden ikke dit værelse og dit hjem? At du er villig til at påtage dig disse hverv og udføre dem på en god måde, vil komme dig til gavn fremover. I bogen Simply Organized! siges der til forældre: „Hvis vi ikke lærer vore børn at føre hus, vil de have et stort handicap når de rejser hjemmefra.“
Drøft problemerne!
Men hvad så hvis du kæmper ihærdigt med at gøre et stykke arbejde, eller med at huske at gøre det, men dine forældre alligevel klager over at du ikke har fået det gjort? Ofte bunder problemet i manglende kommunikation. Lad os eksempelvis sige at du er sat til at gå ud med skraldespanden — noget ganske enkelt og ligetil. Alligevel er det godt at der foreligger klare retningslinjer. Forhør dig om hvor, hvordan og hvornår du skal gå ud med den. Skal du sortere affaldet? Skal du vaske skraldespanden?
God kommunikation vil også hjælpe dine forældre til at se tingene fra din synsvinkel. Måske synes du ikke at de fordeler opgaverne ligeligt? Har du svært ved at leve op til dine forældres forventninger? Find et belejligt tidspunkt og tal med dine forældre om det.
Nogle forældre tager deres børn med på råd når opgaverne skal fordeles. Dr. Jeffrey Rubin og dr. Carol Rubin, som har skrevet bogen When Families Fight, råder forældre til at drøfte opgaverne i familien, dele ansvaret og lade børnene vælge hvad de helst vil gøre. Hvis du synes godt om den idé kunne du lufte den for dine forældre.
En ekspert anbefaler at unge sætter sig ned sammen med deres forældre og „udarbejder en plan som giver plads til at de kan lave lektier når de er mest oplagte. Alle har et tidspunkt på dagen hvor de har lettest ved at koncentrere sig. . . . Fortæl dine nærmeste hvornår det er, og sig at du ikke må forstyrres. Hvis du ikke bruger den tid på tv eller telefonsamtaler, kan de se at du mener det alvorligt.“ Hvis du drøfter disse spørgsmål med dine forældre uden at bebrejde nogen, kan I måske finde frem til en ordning der passer alle parter.
Men husk at det i sidste ende er dit ønske om at tjene Skaberen, Jehova Gud, der vil gøre dig lykkelig og give dig et godt navn. Bibelen siger: „Hvad I end gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova, og ikke for mennesker, for I ved at det er fra Jehova I til gengæld vil få arven.“ (Kolossenserne 3:23, 24) Følg dette råd, så vil du få ry for at være flittig og ansvarsbevidst og for at fuldende det du begynder på!
[Illustration på side 24]
At begynde på et projekt er ét, at fuldføre det er noget ganske andet