Unge spørger:
Er det virkelig så farligt at spille om penge?
ANDREW på 12 år og Julian på 10 var endelig sluppet ud af forældrenes synsvidde. Hele familien var om bord på en færge, og drengene var fascinerede af de mange spændende spilleautomater. En spiller bemærkede deres nysgerrighed og gav dem hver en mønt så de selv kunne prøve. Var der noget galt i dét? Ja, for deres forældre havde nemlig forbudt dem at gå hen til spilleautomaterne.
Men Andrew og Julian besluttede at løbe risikoen. Med deres forældres advarsel i baghovedet, prøvede de at spille på en automat — og fik gevinst! Nu havde de dobbelt så mange penge! De prøvede derfor endnu en gang. Til deres forbavselse strømmede mønterne ud! ’Hvad farligt er der i dét?’ tænkte de. ’Man vinder jo så let som ingenting! Er det virkelig så slemt at spille?’
Ligesom så mange andre unge i lande hvor den slags spil er ganske hverdagsagtige, kunne Andrew og Julian ikke se den store fare ved dem. Og når man tænker på det eksempel nogle voksne sætter med hensyn til hasardspil, kan man godt forstå dem. Mange voksne spiller ikke blot, men kommer også med diverse undskyldninger for at retfærdiggøre deres vane. De siger for eksempel at hasardspil ligefrem kan udvirke noget godt, for når man køber lotterisedler går overskuddet til et godt formål. (Det svarer til at sige at en narkohajs velgørenhed skulle retfærdiggøre narkohandelen!) Andre igen hævder at spil og lotterier er en underholdende og ganske uskyldig fornøjelse, der tilmed giver lidt tiltrængt spænding i tilværelsen.
Under alle omstændigheder er i tusindvis af unge i Storbritannien og Irland, såvel som i andre lande, blevet hasardspillere. Måske virker udsigten til at vinde rigtig mange penge ved blot at gøre en ganske lille indsats, også tiltrækkende på dig.
Hasardspil — de skjulte farer
Unge udsætter sig imidlertid for visse reelle farer når de begynder at spille med penge som indsats. Rapporter taler om „spillenarkomaner“ og om „de rædsler der kan følge med hasardspil, især når et uskyldigt spil udvikler sig til en tvangstanke der kan forvandle personen til en robot“. Ifølge The Buzz (et engelsk tv-dokumentarprogram) kan hasardspil blandt børn „føre til pjækkeri [fra skolen], voldshandlinger, pengeafpresning og tyveri, spillelidenskab og prostitution og, i ekstreme tilfælde, selvmord eller selvmordsforsøg“. At hasardspil kan have sådanne ulykkelige konsekvenser fremgår af følgende erfaringer der er hentet fra det virkelige liv.
„Jeg begyndte at spille da jeg var omkring 11 år,“ siger Adrian. „Jeg gik med min onkel og tante til hundevæddeløb. Til at begynde med var jeg ret heldig og vandt ofte.“ Hvordan påvirkede dette Adrian? „Jeg havde ingen betænkeligheder ved at finde på historier — ja ligefrem lyve — for at få min far til at ryste op med nogle penge,“ forklarer han, „og i teenageårene havde jeg heller ingen skrupler over at hugge af kassen i min fars forretning for at finansiere min spillelidenskab.“
Adrian peger på en anden uheldig virkning og siger: „Man bliver meget nemt en dovenlars, eftersom de penge man tjener på ærlig vis måske blot synes at være et par usle skillinger i forhold til hvad man forventer at vinde.“ — Jævnfør Ordsprogene 13:4; Prædikeren 2:24.
Robert (pseudonym) begyndte at spille som 12-årig. Han gør opmærksom på endnu en fare: „Man kan gå hen og blive meget overtroisk.“ Han forklarer: „Min far havde spilleautomater i sin butik. Jeg vidste alt om hvordan de fungerede, og alligevel foretog jeg mig forskellige ting af ren og skær overtro i et forsøg på at påvirke udfaldet, for eksempel ved at hive i ’armen’ på en bestemt måde eller lade gevinsten ligge i bakken et stykke tid. Nogle taler ligefrem til maskinerne.“ Ja, mange spillere bliver, uden at vide det, overtroiske tilbedere af lykkeguden — noget som Gud fordømmer. — Esajas 65:11.
Spillelidenskab?
En anden snigende fare ved hasardspil er at det kan udvikle sig til en direkte besættelse. „Hvert år bliver over 2000 børn under 16 år af deres forældre bragt til foreningen Anonyme Hasardspillere, og det antal der sendes dertil . . . i England menes kun at være toppen af isbjerget.“ (The Buzz) Hvor afhængig kan man blive? En rapport siger: „Hvis man først er hoppet på limpinden, må man fortsætte med at spille uanset om man vinder eller taber.“
Robert husker at have set en kvinde spille 90 pund op om dagen, hvilket svarer til godt 1000 kroner. En ung spiller var så desperat efter at skaffe penge til at fodre spilleautomaterne at han forsøgte at myrde sin mor! Paddy, som begyndte at spille i en meget ung alder, magtede heller ikke at styre sin spillelidenskab. „Jeg er vokset op i en spillerfamilie,“ siger han. „Jeg spillede om hvad som helst. Da jeg blev voksen og gift spillede jeg de penge op jeg skulle have forsørget min hustru og mine børn med, og til sidst forsøgte jeg at begå selvmord.“
Spilleautomaternes dragende magt
Enhver form for hasardspil kan få sådanne frygtelige konsekvenser, men en af de største farer for unge i dag er spilleautomaterne. De bliver „for tiden betragtet som den største fristelse for unge hasardspillere,“ skrev et engelsk tidsskrift Journal of Gambling Behavior i foråret 1989. Disse automater, som meget passende går under navnet ’enarmede tyveknægte’, er „underfundige og tillokkende apparater,“ siger The Buzz. „Jo mere du spiller, desto mere får du sandsynligvis lyst til at spille.“
Uanset hvor tillokkende det måtte være at spille kan man spørge om det overhovedet er fornuftigt at gøre det, især i betragtning af at automaterne er indrettet sådan at man altid vil tabe mere end man vinder. Bladet Young People Now beskrev vinderchancerne på denne måde: „Giv aldrig en naiv person en fair chance, lyder mundheldet. Det gør spilleautomaterne ikke . . . [Hvis] du spiller for 10 pund i en automat, vil den gennemsnitlig beholde de 7 og give dig 3 tilbage.“
Det er derfor ikke så mærkeligt at Mark Griffiths, der forsker i hvordan hasardspil påvirker unge, bemærker: „Den eneste måde hvorpå man kan tjene penge på en spilleautomat, er ved at eje den.“ Synes du det er fornuftigt at lade sig optage af en sådan nytteløs beskæftigelse?
Disse automater er imidlertid konstrueret så underfundigt at man ikke har lyst til at stoppe igen når man først er begyndt. Hvordan kan det være? Jo, maskinerne viser for eksempel tre rækker med frugtsymboler, i stedet for blot at vise den række man standser på! Young People Now forklarer: „Foruden den række maskinen standser på, vises også rækken lige ovenover og lige nedenunder for at spillerne skal tro at de var meget tæt på at vinde, og de får derfor lyst til at forsøge igen.“ Når spillere har to vinder- og ét tabersymbol i en række på tre, føler de ofte at de næsten har vundet, og prøver så lykken én gang til — og sådan bliver de ved.
Dette er et særkende for spillebranchen. Fabrikanter udtænker maskiner og spil på en sådan måde at spilleren hver gang tror at han var lige ved at vinde — ’det var tæt på,’ siger han — i stedet for at indse at han har tabt! Spillere bliver ’dresseret’ til at fortsætte med at putte mønter i, fordi det efter hvert indkast virker berusende på dem at have været så tæt på at score den helt store gevinst. Når man dertil lægger alle de blinkende lys og hypnotiserende lydeffekter, begynder man at forstå hvilke stærke psykologiske midler der tages i anvendelse for at lokke folk til at spille — og blive ved med at spille — og tabe i det uendelige.
Træf den rigtige beslutning
Du undgår derfor bedst at blive offer for spillenarkomanien ved aldrig at begynde at spille. Gå langt uden om sådanne spil i enhver afskygning, også selv om indsatsen blot er et ligegyldigt beløb. Mange spillefugles livslange spillelidenskab er begyndt med at de satsede småpenge. Og hvis du opfordres til at spille hasard, bør du tænke på det princip Jesus nævnte i Mattæus 7:17: „Ethvert godt træ [frembringer] gode frugter, mens ethvert råddent træ frembringer dårlige frugter.“
Spørg dig selv: Hvordan påvirker hasardspil folk? Hjælper spillet dem til at opdyrke Guds ånds frugter, som for eksempel glæde, fred og selvbeherskelse, eller fremkalder det strid, vredesudbrud og begærlighed? (Galaterne 5:19-23) Husk at Gud fordømmer begærlighed. Ved blot én begærlig handling risikerer du at blive forkastet af Gud. Er hasardspillere det rette selskab for unge kristne? (1 Korinther 15:33) Glem ikke at „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Johannes 5:19) Tjener hasardspil ikke tydeligvis Satan Djævelens interesser? Så hvorfor risikere at blive bidt af hasardspil?
Da Irlands nationallotteri første gang blev introduceret, blev det meget hurtigt kaldt skat på tåber! Dette udtryk beskriver meget godt hvad hasardspil er. Hvem bryder sig om at blive regnet for en tåbe og blive frarøvet nødvendige midler ved at lade sig lokke ind i hasardspillerens drømmeverden? Andrew og Julian, der er omtalt i indledningen af denne artikel, indså heldigvis i tide at hasardspil kun er for tåber. De kan nu tydeligt se farerne og undgår den slags spil. „Man kan foretage sig langt mere opbyggende ting end at spille sine penge op,“ siger de.
[Illustration på side 20]
Selv om du kun spiller for småbeløb kan du blive afhængig