Kapitel 35

Er det lige meget hvad jeg læser?

KONG Salomon advarede: „Der er ingen ende på de mange bøger der frembringes, og hengiver man sig meget til dem, udmattes kødet.“ (Prædikeren 12:12) Salomon mente ikke at man slet ikke burde læse; men han rådede os til at være kræsne med hvad vi læser.

Den franske filosof René Descartes fra det 17. århundrede sagde: „Når man læser gode bøger er det som at tale med dannede mennesker fra gamle dage. Vi kunne måske endda kalde det en særlig udsøgt samtale hvori forfatteren kun giver udtryk for sine ædleste tanker.“ Problemet er at ikke alle forfattere er værd at ’tale med’, og ikke alle har lige ’ædle’ tanker.

Derfor gælder det ofte citerede princip fra Bibelen endnu en gang: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Ja, de mennesker man omgås er med til at forme ens personlighed. Har du nogen sinde været så meget sammen med en ven eller veninde at du begyndte at opføre dig, tale og endda tænke ligesom ham eller hende? Når man læser en bog svarer det faktisk til at tilbringe mange timer sammen med forfatteren.

Derfor er det på sin plads at anvende det princip Jesus fremsatte i Mattæus 24:15: „Lad læseren bruge dømmekraft.“ Lær at analysere og bedømme det du læser. Ethvert menneske ser tingene med sine egne øjne og gengiver derfor ikke altid kendsgerningerne objektivt. Det er grunden til at du ikke blindt må acceptere alt hvad du læser eller hører. „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.

Man bør specielt være forsigtig hvis man læser noget der udtrykker en bestemt livsfilosofi. Ungdomsblade er for eksempel fulde af råd om alt lige fra det at komme sammen til sex før ægteskabet — men ikke altid råd en kristen kan bruge. Og hvad med bøger der behandler dybe filosofiske spørgsmål?

Bibelen advarer: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering . . . og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Bibelen og bibelske publikationer som den du har i hånden nu, giver langt bedre råd. — 2 Timoteus 3:16.

Tager man skade af at læse kærlighedsromaner?

Alene i USA er der omkring 20 millioner som sluger den ene kærlighedsroman efter den anden. Det er naturligvis Gud selv der har givet manden og kvinden ønsket om at forelske sig og blive gift. (1 Mosebog 1:27, 28; 2:23, 24) Det er derfor ikke overraskende at kærlighed og romantik optræder i de fleste romaner, og der er heller ikke nødvendigvis noget forkert i dét. Nogle kærlighedsromaner er endda blevet betegnet som „god litteratur“. Men da disse ældre romaner anses for tamme efter nutidens normer, har skribenter i dag fundet at det kan betale sig at masseproducere en ny slags kærlighedsromaner. Nogle lader stadig handlingen foregå i gamle dage for at give romanen dramatik og stemning. Andre romaner foregår i nutiden. Med nogle få mindre variationer følger de moderne kærlighedsromaner ikke desto mindre et ret forudsigeligt mønster: helten og heltinden overvinder enorme hindringer der truer deres spirende kærlighed.

Den typiske helt er en stærk og måske ligefrem overlegen mand med et kraftigt ego. Heltinden er som regel en sart og yndig kvinde, og hun er ofte 10-15 år yngre end helten. Skønt han ofte behandler hende med foragt, føler hun sig alligevel uimodståeligt tiltrukket af ham.

I mange tilfælde er der også en anden bejler. Han er sød og rar, men formår ikke at vække heltindens interesse. Hun bruger i stedet sine besnærende ynder til at forvandle sin koldsindige helt til en følsom sjæl der til sidst erklærer hende sin evige kærlighed. Og når alle misforståelser er ryddet af vejen og tilgivet, gifter de sig og lever lykkeligt til deres dages ende . . .

Er kærligheden sådan?

Risikerer man at få en forvrænget virkelighedsopfattelse ved at læse den slags? Bonnie begyndte at læse kærlighedsromaner som 16-årig. Hun husker: „Jeg så mig om efter en ung mand der var høj, mørk og flot; en der var spændende og dominerende.“ Hun indrømmer: „Hvis jeg kom sammen med en ung mand og han ikke ville kysse mig og kæle med mig, syntes jeg at han var kedelig, selv om han måske nok var hensynsfuld og venlig. Det jeg ville have, var den spænding jeg havde læst om i romanerne.“

Bonnie læste stadig romaner efter at hun var blevet gift. Hun fortæller: „Jeg havde et pænt hjem og en sød familie, men det var alligevel ikke nok . . . Jeg ville gerne opleve de eventyr og den spænding der var så tillokkende beskrevet i romanerne. Jeg blev utilfreds med mit ægteskab.“ Bibelen hjalp imidlertid Bonnie til at forstå at en mand må kunne give sin kone andet og mere end charme eller „spænding“. Den siger: „Mændene [bør] elske deres hustruer som deres egne legemer. Den der elsker sin hustru, elsker sig selv, for ingen har jo nogen sinde hadet sit eget kød, men han giver det føde og plejer det.“ — Efeserne 5:28, 29.

Hvordan forholder det sig så med de utopiske slutninger og de lette løsninger på problemerne der er så almindelige i kærlighedsromaner? De er langtfra realistiske. Bonnie mindes: „Når jeg var uenig med min mand talte jeg det ikke igennem med ham. Jeg efterlignede i stedet de kneb romanheltinderne plejede at benytte sig af. Når min mand så ikke reagerede ligesom heltene gjorde, blev jeg sur.“ Er Bibelens vejledning til hustruer ikke mere realistisk og anvendelig? Den lyder: „I hustruer, I må fortsat underordne jer jeres mænd.“ — Kolossenserne 3:18.

Det seksuelle indhold

Interessant nok er det de romaner der beskriver det seksuelle mest udførligt — og som kan lånes på mange biblioteker — der er de mest efterspurgte blandt unge. Kan de gøre nogen skade? Karen på 18 år fortæller: „Bøgerne vakte en stærk seksuel trang og nysgerrighed i mig. Den ekstase og lykkefølelse heltinden oplevede i lidenskabelige situationer med helten, gav mig lyst til at opleve det samme. Når jeg så kom sammen med en ung mand, forsøgte jeg at opnå de samme følelser. Det førte til at jeg begik utugt.“ Kom hun så til at opleve det samme som de heltinder hun havde læst og fantaseret om? „Disse følelser eksisterer kun i skribenternes fantasi,“ svarer hun, „ikke i virkeligheden.“

Det er faktisk visse forfatteres mål at skabe seksuelle fantasier. En forlægger giver forfattere af kærlighedsromaner disse instruktioner: „Seksuelle situationer bør i hovedsagen dreje sig om den lidenskab og de erotiske følelser heltens kys og kærtegn vækker.“ Skribenterne underrettes videre om at kærlighedshistorierne „skal pirre og opflamme læserne og fremkalde en dyb følelsesmæssig og sanselig reaktion hos dem“. Det siger sig selv at den slags læsestof ikke hjælper en til at følge Bibelens formaning: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær.“ — Kolossenserne 3:5.

Vær kræsen

Det er altså bedst at undgå romaner der vækker umoralske ønsker eller urealistiske forventninger. Hvorfor ikke prøve at læse noget andet — for eksempel bøger om historiske eller videnskabelige emner? Det betyder ikke at det er forkert at læse skønlitteratur, for inden for denne kategori findes der gode underholdende og belærende bøger. Men hvis en bog handler om sex, okkultisme eller meningsløs vold, eller dens „helte“ er umoralske, hensynsløse og begærlige, bør man da spilde tid på at læse den?

Vælg læsestof med omhu. Før du læser en bog kan du se på omslaget; dér vil du ofte kunne se om der kan rettes indvendinger mod bogen. Og hvis det, trods et omhyggeligt valg, viser sig at bogen er underlødig, så vis dig stærk nok til at lægge den fra dig.

Derimod vil du ikke tage skade af at læse i Bibelen og bibelske publikationer; det vil tværtimod gavne dig. En japansk pige fortæller at bibellæsning hjalp hende til at lade være med at tænke på sex — noget der tit er et problem for unge. „Jeg har altid Bibelen liggende ved siden af min seng, og så læser jeg i den før jeg sover,“ siger hun. „Det er når jeg er alene og ikke har noget at lave (som ved sengetid) at jeg somme tider begynder at tænke på sex. Og så hjælper det mig meget at læse i Bibelen!“ Ja, „samtaler“ med de troens mænd der er omtalt i Bibelen, kan give én moralsk styrke og bidrage til at man bliver lykkelig. — Romerne 15:4.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor må man være kræsen i sit valg af læsestof?

□ Hvorfor virker kærlighedsromaner så tiltrækkende på mange unge? Hvilke farer indebærer de?

□ Hvordan kan man finde frem til godt læsestof?

□ Hvad kan man få ud af at læse i Bibelen og bibelske publikationer?

[Tekstcitat på side 287]

„Jeg havde et pænt hjem og en sød familie, men det var alligevel ikke nok . . . Jeg ville gerne opleve de eventyr og den spænding der var så tillokkende beskrevet i romanerne. Jeg blev utilfreds med mit ægteskab“

[Illustration på side 283]

Der er tusinder af bøger — det er nødvendigt at vælge med omhu

[Illustrationer på side 285]

Kærlighedsromaner virker måske spændende, men får man et sundt syn på kærlighed og ægteskab af at læse dem?