-
Skabelse eller evolution? – 3. del: Hvorfor tro på en skabelse?Unge spørger
-
-
UNGE SPØRGER
Skabelse eller evolution? – 3. del: Hvorfor tro på en skabelse?
“Hvis du tror på en skabelse, vil andre måske synes at du er dum, at du holder fast ved den barnlige tro dine forældre lærte dig, eller at du er blevet hjernevasket af religion.” – Jeanette.
Har du det ligesom Jeanette? Hvis det er tilfældet, bliver du måske usikker med hensyn til din tro på en skabelse. Der er trods alt ingen der bryder sig om at blive betragtet som uvidende. Hvad kan hjælpe dig?
Indvendinger mod at tro
1. Hvis du tror på en skabelse, vil andre tænke at du er imod videnskaben.
“Min lærer sagde at når folk tror på en skabelse, er det fordi de er for dovne til at komme med en forklaring på hvordan verden hænger sammen.” – Maria.
Hvad du bør vide: De der påstår sådan noget, er ikke klar over hvordan det virkelig forholder sig. Berømte videnskabsmænd som Galilei og Isaac Newton troede på en Skaber. Deres tro var ikke i konflikt med deres kærlighed til videnskaben. Også i dag er der forskere der heller ikke ser nogen konflikt mellem videnskaben og troen på en skabelse.
Prøv dette: Skriv ordene (med anførselstegn) “fortæller hvorfor hun tror på Gud” eller “fortæller hvorfor han tror på Gud” i søgefeltet på Watchtower ONLINE LIBRARY for at få eksempler på nogle inden for læge- og naturvidenskaben der anerkender en skabelse. Læg mærke til hvad der hjalp dem til at nå til den konklusion.
Pointen: Det at du tror på en skabelse, betyder ikke at du er imod videnskaben. Faktisk kan det at lære mere om naturens verden styrke din tro på en skabelse. – Romerne 1:20.
2. Hvis du tror på Bibelens skabelsesberetning, vil andre synes at du er en religiøs fanatiker.
“Mange betragter troen på en skabelse som en joke. De mener at beretningen i Første Mosebog bare er en god historie.” – Jasmine.
Hvad du bør vide: Folk har ofte forkerte opfattelser af Bibelens skabelsesberetning. For eksempel hævder nogle kreationister at jorden blev skabt for nylig, eller at livet blev skabt på seks dage på hver 24 timer. Bibelen støtter ingen af disse synspunkter.
I Første Mosebog 1:1 siges der meget enkelt: “I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.” Det er ikke i konflikt med de videnskabelige vidnesbyrd om at jorden er milliarder af år gammel.
Ordet “dag” som bruges i Første Mosebog, kan sigte til lange tidsperioder. I Første Mosebog 2:4 bliver ordet “dag” faktisk brugt til at beskrive alle seks skabelsesdage.
Pointen: Bibelens skabelsesberetning er i harmoni med videnskabelige fakta.
Overvej hvad du tror på
Troen på en skabelse er ikke det samme som “blind tro”. Den hviler derimod på sunde ræsonnementer. Overvej følgende:
Alt hvad du oplever i livet, lærer dig at hvor der er noget der er designet, er der også en designer. Hvis du ser et kamera, et fly eller et hus, konkluderer du helt naturligt at der står en designer bag. Hvorfor skulle du så forkaste det logiske ræsonnement når det gælder det menneskelige øje, en fugl der flyver, eller planeten Jorden?
Noget at tænke over: Ingeniører kopierer ofte træk de ser i naturen, så de kan forbedre deres egne opfindelser, og de vil selvfølgelig gerne have at andre anerkender deres arbejde. Er det logisk at anerkende en opfinder og hans arbejde og så undlade at anerkende Skaberen og hans langt mere fantastiske design?
Noget der kan hjælpe dig med at undersøge kendsgerningerne
Du kan styrke din tro på en skabelse ved at undersøge de vidnesbyrd der findes i naturen.
Prøv dette: Skriv sætningen (med anførselstegn) “står der en designer bag” i søgefeltet på Watchtower ONLINE LIBRARY. Vælg nogle overskrifter der interesserer dig, i serien “Står der en designer bag?” i Vågn op! Find i hver artikel ud af hvad der er bemærkelsesværdigt ved den side af naturen der behandles. Hvordan overbeviser det dig om at der er en Designer?
Gå mere i dybden: Brug følgende brochurer til at finde flere detaljerede vidnesbyrd om en skabelse.
Er livet en Skabers værk?
Jorden er perfekt placeret og udstyret til at opretholde liv. – Se side 4-10.
Eksempler på design i naturen. – Se side 11-17.
Bibelens skabelsesberetning i Første Mosebog er i harmoni med videnskaben. – Se side 24-28.
Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
Livet kunne ikke været opstået spontant af livløst stof. – Se side 4-7.
Levende organismer er for komplekse til at kunne have udviklet sig gennem planløse, spontane hændelser. – Se side 8-12.
Muligheden for at lagre information i den genetiske kode overgår langt moderne teknologi. – Se side 13-21.
Alt liv har ikke en fælles stamform. Fossilmaterialet støtter den pludselige opståen af hovedgrupper af dyr, ikke en gradvis udvikling. – Se side 22-29.
“Naturens verden er det der overbeviser mig mest af alt om at Gud findes, lige fra dyrene her på jorden til universet og den orden der findes i det.” – Thomas.
-
-
Skabelse eller evolution? – 4. del: Hvordan kan jeg forklare hvorfor jeg tror på en skabelse?Unge spørger
-
-
UNGE SPØRGER
Skabelse eller evolution? – 4. del: Hvordan kan jeg forklare hvorfor jeg tror på en skabelse?
Du tror på en skabelse, men du holder dig tilbage fra at tale åbent om det i skolen. Måske taler dine lærebøger for evolution, og du frygter at dine lærere og klassekammerater vil gøre nar af dig. Hvordan kan du forklare din tro på en skabelse på en overbevisende måde?
Du kan godt!
Du tænker måske: ‘Jeg er ikke klog nok til at diskutere videnskab og evolution.’ Sådan havde Danielle det på et tidspunkt. Hun siger: “Jeg hadede følelsen af at jeg var nødt til at modsige min lærer og mine klassekammerater.” Diana har det på samme måde: “Jeg blev forvirret når de brugte videnskabelige fagudtryk i deres argumentation.”
Men dit mål er ikke at vinde diskussioner. Og den gode nyhed er at du ikke behøver at være ekspert i videnskab for at forklare hvorfor du mener at en skabelse er en fornuftig forklaring på hvordan naturen er blevet til.
Tip: Brug den enkle logik der findes i Bibelen i Hebræerbrevet 3:4: “Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.”
En ung kvinde der hedder Carol, bruger princippet i Hebræerbrevet 3:4 på denne måde: “Forestil dig at du går i en tæt bevokset skov,” siger hun. “Der er ingen spor af mennesker i miles omkreds. Du kigger ned og ser en tandstikker på jorden. Hvad får det dig til at konkludere? De fleste ville sige: ‘Nogen har været her før mig.’ Hvis noget så småt og ubetydeligt som en tandstikker er et bevis på intelligent liv, så må universet og alt hvad der findes i det, være et endnu større bevis på intelligent liv.”
Hvis nogen siger: “Hvis alt er blevet til ved en skabelse, hvem skabte så Skaberen?”
Kunne du svare: “Bare fordi vi ikke forstår alt om Skaberen, betyder det ikke at han ikke findes. Du ved for eksempel ikke alt om den der designede din mobil, men du er jo stadig overbevist om at den er designet af nogen. Er det ikke rigtigt?” [Lyt til svaret] “Der er så meget vi kan lære om Skaberen. Hvis du har lyst, vil jeg meget gerne vise dig hvad jeg har lært om ham.”
Vær forberedt
Bibelen siger at du skal være ‘rede til at forsvare dig over for enhver som kræver dig til regnskab for det håb der er i dig, men gør det med mildhed og dyb respekt’. (1 Peter 3:15) Vær derfor opmærksom på to ting: hvad du siger, og hvordan du siger det.
Hvad du siger. Din kærlighed til Gud er vigtig og kan motivere dig til at tale åbent om din tro. Men for at overbevise andre om at Gud har skabt alt, er det ikke sikkert det er nok at sige at du elsker Gud. Det virker måske bedst at bruge eksempler fra naturen for at vise hvorfor det er fornuftigt at tro på en skabelse.
Hvordan du siger det. Vær sikker i din sag, men vær ikke uvenlig eller nedladende. Det er mere sandsynligt at folk tænker over det du siger, hvis du har respekt for deres holdninger og anerkender at de har ret til at drage deres egne konklusioner.
“Jeg mener det er vigtigt ikke at blive opfattet som fornærmende eller bedrevidende. Hvis man taler i en nedladende tone, vil det bare give bagslag.” – Elaine.
Redskaber der kan hjælpe dig med at forklare din tro
En teenager der hedder Alicia, siger: “Hvis man er uforberedt, har man bare lyst til at tie stille for ikke at blive ydmyget.” Som Alicia understreger, er forberedelse nødvendig for at få et godt resultat. Jenna siger: “Jeg føler mig meget mere tryg ved at tale om skabelsen når jeg har et simpelt og velovervejet argument som kan begrunde det jeg tror på.”
Hvor kan du finde sådanne argumenter? Mange unge har haft succes med at bruge følgende materiale:
Er livet en Skabers værk?
Fem gode spørgsmål om livets oprindelse
Det fantastiske skaberværk vidner om Gud (film)
Artikelserien “Står der en designer bag?” i bladet Vågn op! (Søg på sætningen “står der en designer bag” [inklusive anførselstegn] i søgefeltet på Watchtower ONLINE LIBRARY).
Brug Watchtower ONLINE LIBRARY hvis du vil undersøge mere om emnet.
Det kan også være en hjælp for dig at læse de foregående artikler i denne serie, “Skabelse eller evolution?”
Tip: Vælg nogle argumenter der overbeviser dig. De vil være lettere for dig at huske, og du vil kunne tale om dem på en overbevisende måde. Prøv at øve dig i at forklare hvad du tror på.
-