Unge spørger:

Kan jeg deltage i holdsport?

„Jeg elsker at dyrke sport. Det giver mig en meget behagelig følelse. Og jeg nyder at være sammen med mine venner.“ — Sandy på 14.

„DET er sjovt!“ „Det er nervepirrende!“ „For at vinde!“ Det er nogle af de grunde unge i USA og Canada giver når de bliver spurgt hvorfor de dyrker organiseret sport. Der er tydeligvis mange unge som går op i sport med liv og sjæl.

Tag for eksempel USA. Ifølge Lawrence Galtons bog Your Child in Sports er der „i USA årligt 20 millioner børn fra seksårsalderen og opefter som spiller, eller forsøger at spille, på organiserede sportshold“. For blot nogle få år siden var det hovedsagelig drenge der dyrkede holdsport. I dag er der imidlertid et stigende antal piger der spiller baseball, basketball og endda deltager i turneringer i damefodbold.

Du er måske meget dygtig til sport og synes at det kunne være sjovt at spille på et hold. Det kan også være at du er blevet opmuntret — måske endda presset — til det af dine forældre, dine lærere eller dine trænere. Uanset hvordan det forholder sig, vil holdsport sluge en hel del af din tid og energi. Det er derfor fornuftigt at overveje nogle af fordelene og ulemperne ved holdsport. Lad os begynde med nogle af fordelene.

Fordelene ved holdsport

„Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt,“ siger Bibelen. (1 Timoteus 4:8) Unge har bestemt gavn af at udfolde sig fysisk. I De Forenede Stater er et alarmerende antal unge overvægtige, og mange har for højt blodtryk og for meget kolesterol i blodet. Regelmæssig motion kan hjælpe en til at undgå sådanne problemer. Ifølge en artikel i tidsskriftet American Health har unge der regelmæssigt motionerer „en bedre kondi end stillesiddende [inaktive] børn. De der ofte dyrker motion klarer sig også bedre i gymnastiktimerne og kan bedre holde deres idealvægt.“ Forskerne siger at motion er afstressende, giver mere energi og endda forbedrer ens søvn.

Interessant nok siger bogen Your Child in Sports: „Det er blevet klart at mange af de voksnes helbredsproblemer har deres begyndelse i de unge år.“ Mange læger mener derfor at fordelene ved regelmæssig motion kan strække sig helt ind i ens voksenliv. Skribenten Mary C. Hickey siger: „Forskningen har vist at børn der dyrker sport sandsynligvis vil føre et fysisk aktivt liv som voksne.“

Nogle mener imidlertid at der er andre markante fordele ved holdsport. En far hvis søn spiller fodbold, siger: ’Det holder ham væk fra gaden. Det lærer ham disciplin.’ Andre siger at det lærer de unge at samarbejde — en færdighed der vil gavne dem hele livet. Holdsport lærer også de unge at følge regler, at udvise selvdisciplin, at tage føringen, og at vinde og tabe med manér. „Det er meget lærerigt for de unge at dyrke sport,“ siger dr. George Sheehan. „Eleverne oplever på deres egen krop de ting som de ofte har hørt om fra lærerne: mod, dygtighed, pligtopfyldenhed.“ — Current Health, september 1985.

Om ikke andet kan man få styrket sin selvtillid ved at være på et vindende hold. „Jeg er ret stolt af mig selv hvis jeg scorer point eller skyder mål,“ siger Eddie.

Berømmelse, rigdom og popularitet

For mange unge er det imidlertid ønsket om at være populær blandt deres kammerater der får dem til at dyrke holdsport. „Hver gang man gør noget godt, kommer de andre altid og giver én et skulderklap,“ forklarer 13-årige Gordon.

Bogen Teenage Stress af Susan og Daniel Cohen erkender: „Hvis der findes en sikker vej til popularitet, især for drenge, går den gennem sport. . . . Det er sjældent at en fodbold- eller basketballstjerne ikke bliver feteret.“ En undersøgelse viser hvor højt de unge sætter sportsfolk. Nogle elever blev spurgt om de foretrak at blive husket som en sportsstjerne, som en begavet elev, eller som den mest populære person. Drengene ville helst huskes som ’sportsstjerner’.

At en fodbold- eller basketballspiller er mere respekteret end en dygtig elev, er ikke overraskende når man betragter den nærmest tilbedende opmærksomhed medierne overøser professionelle sportsfolk med. En stor del af den offentlige omtale fokuserer på deres astronomiske lønninger og luksuriøse livsstil. Intet under at især mange unge i slumkvartererne betragter skolesport som et trinbræt til fremgang — en billet til en tilværelse uden fattigdom.

Men virkeligheden kan desværre ikke altid indfri sådanne forventninger. En artikel i tidsskriftet Current Health med titlen „Hvor mange sportsfolk bliver professionelle?“ indeholdt nogle nøgterne tal. Der stod: „Over 1 million drenge [i De Forenede Stater] spiller highschool-fodbold; omkring 500.000 spiller basketball; og cirka 400.000 spiller baseball. Fra highschool til college falder antallet af sportsudøvere drastisk. I alt er der kun omkring 11.000 collegeelever som spiller fodbold, basketball og baseball.“ Og efter college bliver tallet endnu lavere. „Kun omkring 8 procent [af collegeeleverne] bliver udtaget til professionelle hold, og kun omkring 2 procent underskriver en professionel kontrakt.“ Artiklen giver denne påmindelse: „At en sportsudøver underskriver en kontrakt, er dog ikke nogen garanti for at han kommer på holdet.“

Alt i alt er det „kun én ud af hver 12.000 highschool-elever der bliver professionel“. Dette er altså ikke meget bedre end chancerne for at vinde førstepræmien i et lotteri. Men kan en sportsmands anstrengelser så ikke i det mindste resultere i at han får sin uddannelse betalt? Det er der ikke så store chancer for. Richard E. Lapchick og Robert Malekoff siger i deres bog On the Mark: „Ud af de millioner af highschool-elever der dyrker sport . . . vil kun 1 ud af 50 få et studielegat til at dyrke sport på college.“ Her er nogle andre tankevækkende tal: „Af de topspillere på college der modtager legater i de sportsgrene hvor der tjenes store penge, som for eksempel fodbold eller basketball, vil under 30 procent gennemføre deres fireårige studium og få deres eksamen.“

For størstedelen af spillerne går drømmen om at blive rig og berømt aldrig i opfyldelse.

De der falder fra

Hvis man kun fokuserer på udsigten til et bedre helbred, karakterudvikling og større popularitet, synes organiseret holdsport at være en ideel løsning for mange. Men inden du forhastet melder dig ind i en klub, så overvej hvad der bliver sagt i Ladies’ Home Journal: „I dag er der flere børn end nogen sinde før som melder sig til organiseret sport. Den dårlige nyhed: Et stort antal falder fra disse sportsprogrammer.“ Dr. Vern Seefeldt, en ekspert på området, er citeret for at sige: „Når børnene bliver femten, holder de 75 procent af dem op med at dyrke sport.“

I Canada er det meget populært at spille ishockey. I ét ishockeyforbund for amatører er over 53 procent af forbundets 600.000 spillere under 12 år, mens kun 11 procent er over 15 år. Hvad skyldes det? De fleste unge melder sig ud af klubben omkring femtenårsalderen. Hvorfor holder så mange op med at spille?

Forskere siger at de unge som regel giver en overraskende enkel forklaring på at de stopper: Det sjove ved spillet er forsvundet. At spille på et hold kan være udmattende og tidsslugende. Tidsskriftet Seventeen har skrevet til sine læsere at det kræver „tre timer om dagen, fem dage om ugen . . . i omkring en til to uger“ at tilkæmpe sig en plads på et hold. Hvis du overlever denne ildprøve og kommer på holdet, skal du for fremtiden sætte mange timer af til træning. Det er ikke ualmindeligt at en pigespiller på et basketballhold træner over tre timer om dagen. Denne tid kunne man bruge på noget der har større betydning.

Mange unge har ganske vist ikke noget imod at de bliver heglet igennem under træningen. De nyder glæden og udfordringen ved at forbedre deres sportslige færdigheder. Men der er andre grunde til at et stort antal unge ikke længere ønsker at dyrke holdsport. Inden du beslutter dig for om du skal melde dig på et hold eller ej, må du kende disse grunde. I Ordsprogene 13:16 siges der at „enhver der er klog handler med kundskab“. Vi vil fortsætte behandlingen af dette emne i en kommende artikel.

[Tekstcitat på side 14]

’De fleste topspillere der modtager et studielegat til en højere læreanstalt går ikke op til den afsluttende eksamen’

[Illustration på side 13]

Sportsfolks popularitet får mange unge til at dyrke organiseret sport