Unge spørger:

Kan jeg være med på et klubhold?

„HVAD er det der er så specielt ved at spille på et hold?“ spurgte en artikel i tidsskriftet Seventeen. Svaret lød: „Man arbejder sammen mod et fælles mål og får et godt kammeratskab. Man lærer også at omgås andre, at løse problemer i en gruppe, at være fleksibel, at tage hensyn og at indgå kompromiser.“

At dyrke organiseret sport synes derfor at være gavnligt og man har det sjovt og får rørt sig.a Nogle hævder endda at man udvikler sin karakter ved at dyrke holdsport. En juniorserie i baseball har derfor mottoet: „Karakter, mod, loyalitet.“

Problemet er bare at organiseret sport ikke altid lever op til disse ædle idealer. Bogen Kidsports siger: „I nogle tilfælde lærer letpåvirkelige unge at bande, snyde, slås, true og at skade andre.“

Vinde for enhver pris?

En artikel i bladet Seventeen indrømmer: „En af sportens skyggesider er at folk lægger utrolig stor vægt på at vinde.“ Bibelen råder imidlertid til det modsatte: „Lad os ikke blive selvoptagne, så vi udfordrer hinanden og misunder hinanden.“ (Galaterne 5:26) Konkurrencesport på et gemytligt plan kan gøre et spil interessant og sjovt, hvorimod en overdreven konkurrenceånd kan avle strid — og det morsomme ved spillet forsvinder.

Jon, der tidligere spillede highschool-fodbold, siger: „Vi havde en sindssyg træner der altid råbte og skreg ad os . . . Jeg frygtede for at skulle til træning. . . . Jeg følte det som om jeg var i en koncentrationslejr.“ Det er ikke alle trænere der kommer med grovheder, men mange lægger for megen vægt på vindermomentet. En forfatter har skrevet: „Mange sportsfolk . . . når et punkt hvor spilleglæden bliver overskygget af et uudholdeligt vinderpres.“ Hvad kan det resultere i?

Tidsskriftet Science News bragte resultaterne af en undersøgelse som viste at der blandt college-fodboldspillere og -basketballspillere „var 12 procent som havde problemer på mindst to ud af fem områder: psykiske lidelser, fysiske skavanker, hang til narkotika eller alkohol, en følelse af mental og fysisk mishandling, og ringe akademiske præstationer.“ I tråd med dette siger bogen On the Mark: „Næsten alle der er tilknyttet organiseret idræt er enige om at stofmisbrug udgør et stort problem på alle niveauer inden for sportsverdenen.“

Kompromiser i moralske spørgsmål

Presset til at vinde kan også få en ung spiller til at glemme alt om fairplay og andre gode egenskaber. Bogen Your Child in Sports skriver: „I nutidens sportsverden er det ikke længere bare godt at vinde; det er det eneste der tæller. At tabe er ikke kun dårligt, det er utilgiveligt.“

En anden barsk realitet: Trænere presser ofte deres spillere til det yderste for at skade modstanderne. En artikel i Psychology Today siger: „For at være en god sportsmand, må man være gemen. Eller det tror i hvert fald mange sportsfolk, trænere og sportsfans.“ En professionel fodboldspiller beskriver sig selv som værende „fredsommelig, hensynsfuld og venlig“ uden for banen. Men på banen sker der en forvandling, næsten som med dr. Jekyll og mr. Hyde. Han beskriver sin personlighed med disse ord: „Jeg bliver ond og modbydelig. . . . Jeg er ubehagelig og uvenlig. Jeg er fuldstændig kold over for ham jeg skal slå.“ Trænere opmuntrer ofte til en sådan indstilling.

Bibelen giver denne opfordring til de kristne: ’I skal iføre jer inderlig medfølelse, venlighed, ydmyghed, mildhed og langmodighed.’ (Kolossenserne 3:12) Kan man opdyrke sådanne egenskaber hvis man daglig får tudet ørerne fulde med opfordringer til at skade, knuse og lemlæste sine modstandere? Robert på 16 indrømmer: „Jeg har prøvet at spille på hold. Man er ligeglad med om man skader nogen, bare man vinder.“ Nu da han er blevet en døbt kristen, har han ændret indstilling. Han siger: „Jeg ville aldrig gøre det igen.“

Legemlig opøvelse eller legemlig nedbrydelse?

Man må heller ikke overse de fysiske risici. Det er rigtigt at man kan komme til skade blot ved at dyrke sport for sjov med sine venner. Men farerne bliver drastisk forøget når unge nærmest bliver trænet til at spille som de professionelle.

Bogen Your Child in Sports bemærker: „Professionelle spillere kan blive skadet. Men de er meget dygtige, i god fysisk form, og modne voksne som villigt påtager sig risikoen for at blive skadet — og bliver godt betalt for det. Desuden får de som regel den bedste og mest kvalificerede træning, det bedste udstyr, og en intens, førsteklasses lægebehandling. . . . Sådanne fordele har skolebørn ikke.“ Kristne får besked på at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer’. (Romerne 12:1) Bør man ikke overveje en ekstra gang om det er klogt at udsætte sin krop for unødige eller ufornuftige risici?

Andre faktorer man bør overveje

Sundhedsfarerne ved organiseret sport kan i nogle tilfælde synes minimale, men man bør tænke på at det under alle omstændigheder er tidskrævende. Træning vil ikke blot lægge beslag på noget af den tid du kan bruge til selskabelighed, men den vil også tage en stor del af den tid du skal bruge på studium og lektielæsning. Science News skriver at sportsudøvere der går på college er tilbøjelige til at få „lidt lavere karakterer“ end andre elever der deltager i aktiviteter uden for skoletiden. Men hvad vigtigere er, du vil sikkert opdage at det bliver vanskeligere for dig at forvisse dig om „de mere vigtige ting“ — de åndelige interesser — når du spiller på hold. (Filipperne 1:10) Spørg dig selv: ’Vil jeg være nødt til at svigte de kristne møder hvis jeg dyrker holdsport, eller vil det begrænse min andel i forkyndelsesarbejdet?’

Overvej også nøje hvad resultatet kan blive når du bruger mange timer sammen med jævnaldrende og voksne som ikke deler dit syn på moral, ren tale og konkurrence. Husk at Bibelen siger at „dårligt selskab ødelægger gode vaner“. (1 Korinther 15:33) For eksempel stod der i en artikel over for lederartiklen i The New York Times: „Omklædningsrummet . . . er stedet hvor mænd drøfter kvindens krop i malende seksuelle vendinger, hvor de praler af at have ’scoret’ en kvinde, og hvor der fortælles vittigheder om kvinder som bliver mishandlet.“ Hvordan ville det gå din åndelige sundhed hvis du valgte at være i sådanne omgivelser? — Jævnfør Jakob 3:18.

Træf en klog beslutning

Har du overvejet at dyrke holdsport? Måske har det foregående hjulpet dig til at beregne omkostningerne ved det. Husk også at tage andres samvittighed i betragtning inden du træffer en beslutning. (1 Korinther 10:24, 29, 32) Selvfølgelig kan man ikke opstille en ufravigelig regel, eftersom omstændighederne varierer verden over. I nogle områder er det måske endda obligatorisk at eleverne deltager i holdsport. Men hvis du er i tvivl, så tal det igennem med dine forældre eller en moden kristen.

Mange kristne unge har truffet den svære beslutning ikke at dyrke holdsport. Det er ikke nemt hvis man er god til sport og virkelig nyder det. Presset fra lærere, trænere og forældre kan forværre de unges frustration. Jimmy siger: „Jeg har det meget svært med ikke at spille. Min ikketroende far var en stor sportsmand da han gik på highschool. Af og til længes jeg virkelig efter at spille på et hold.“ Ikke desto mindre kan du hente støtte fra troende forældre og modne kristne i menigheden som vil hjælpe dig til at holde fast ved din beslutning. Jimmy siger: „Jeg er glad for den hjælp min mor giver mig. Undertiden kan presset til at dyrke holdsport gøre mig deprimeret. Men hun er der altid til at minde mig om mine virkelige mål i livet.“

Holdsport kan lære spillerne at samarbejde. Men der er rig mulighed for at lære en sådan færdighed ved at arbejde sammen med den kristne menighed. (Efeserne 4:16) Holdsport kan være sjovt, men man behøver ikke at spille på hold for at kunne glæde sig over sport. Visse sportsgrene kan man udøve i haven, i en baggård eller på en nærliggende sportsplads med sine venner fra menigheden. Familieudflugter kan også være en god lejlighed til sport og leg. „Det er meget bedre at spille med nogle fra menigheden,“ siger Greg på 16 år. „Her spiller man kun for sjov, og man er sammen med sine venner.“

Det er måske rigtigt at man aldrig vil opleve ’suset’ ved at være på et vindende hold når man spiller med sine venner. Man må imidlertid ikke glemme at „legemlig opøvelse [kun] er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt“. (1 Timoteus 4:8) Opdyrk derfor gudhengivenhed, og du vil stå som vinder i Guds øjne.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 22]

„Vi havde en sindssyg træner der altid råbte og skreg ad os . . . Jeg frygtede for at skulle til træning“

[Illustration på side 23]

Nogle trænere er ligeglade med om modstanderne bliver skadet, bare deres hold vinder