Kapitel 6

Hvorfor er jeg altid uvenner med mine søskende?

LIGE siden Kains og Abels tid har søskende været uvenner nu og da. Men det er ikke fordi de ligefrem hader hinanden. Én siger for eksempel: „Allerdybest nede i mit hjerte, så dybt nede at jeg ikke kan mærke det lige nu, elsker jeg vist nok min bror — på en eller anden måde.“

Hvorfor har søskende så let ved at blive uvenner? Journalisten Harriet Webster citerer familieterapeuten Claudia Schweitzer for udtalelsen: „Hver familie har visse ressourcer, nogle følelsesmæssige og nogle materielle. . . . Når søskende strides er det som regel fordi de konkurrerer om disse ressourcer, der omfatter alt fra forældrenes kærlighed til penge og tøj.“ Camille og hendes fem søskende må for eksempel deles om tre værelser. „Somme tider vil jeg gerne være alene,“ siger hun, „og jeg ville ønske at jeg havde et værelse hvor jeg kunne gå ind og lukke døren, men jeg kan aldrig slippe for de andre.“

Det kan også være svært at skulle deles med sine søskende om privilegier og pligter. Det irriterer måske de ældre i en søskendeflok at man forventer at de udfører størstedelen af pligterne, og mindre børn vil sikkert protestere højlydt hvis de bliver kommanderet med af deres ældre søskende, eller blive jaloux når de store får nogle eftertragtede privilegier. ’Min søster er ved at tage kørekort, og det er jeg ikke gammel nok til,’ siger en teenagepige fra England. ’Det er jeg sur over, og jeg modarbejder hende så meget jeg kan.’

Somme tider skyldes sammenstødene mellem søskende bare at de er forskellige. Syttenårige Diane siger om sine søskende: „Hvis man ser hinanden hver evige eneste dag, dag ud og dag ind . . . Og hvis man hver dag ser på at den samme person gør et eller andet der irriterer en — så kan det godt blive for meget.“ En ung mand ved navn André siger: „Når man er hjemme . . . viser man hvordan man virkelig er.“ At ’vise hvordan man virkelig er’ betyder desværre tit at man glemmer alt om høflighed, venlighed og takt.

En anden almindelig årsag til strid mellem søskende er at de konkurrerer om forældrenes kærlighed (’Mor kan bedst lide dig!’). En professor i psykologi ved navn Lee Salk siger: „Det er umuligt for en mor at elske alle sine børn nøjagtig lige højt, for de er forskellige og vil uundgåeligt udløse forskellige reaktioner fra os [forældre].“ Sådan var det også på Bibelens tid. Patriarken Jakob (Israel) „elskede Josef mere end alle sine andre sønner“. (1 Mosebog 37:3) Det blev Josefs brødre grænseløst jaloux over.

Sluk ilden

„Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud,“ står der i Ordsprogene 26:20. Hvis man vil hindre en skovbrand i at brede sig, kan man i forvejen fælde en del træer så der dannes et brandbælte. Hvis der så udbryder brand vil den dø ud når den når frem til brandbæltet. På samme måde kan man undgå — eller i det mindste begrænse — uoverensstemmelser ved at tale tingene igennem og finde en løsning på problemet før der opstår et skænderi.

Hvis du og dine søskende for eksempel har det problem at I gerne vil have lov til at være alene en gang imellem, kan I, på et tidspunkt hvor I ikke skændes, prøve at sætte jer ned og udarbejde en plan. (’Jeg får værelset for mig selv på de og de tidspunkter, og du får det på de og de tidspunkter.’) Og så skal I overholde aftalen og lade „jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej“. (Mattæus 5:37) Hvis der opstår en situation der gør det nødvendigt at planen ændres må du sige det i forvejen, så det ikke kommer bag på din bror eller søster.

Har du svært ved at have dine ting i fred? En teenager sukker: „Min stedsøster bruger altid mine ting uden at spørge mig først. Engang brugte hun endda min makeup, og bagefter var hun minsandten så fræk at fortælle mig at jeg ikke køber det rigtige mærke!“ I den situation kan du sikkert få dine forældre til at gribe ind, men det er bedre at du selv sætter dig ned og taler tingene igennem med din bror eller søster i et roligt øjeblik. I stedet for at skændes om hvem der har „ret“ til hvad, så vær „rede til at dele“. (1 Timoteus 6:18) Forsøg at blive enige om at følge visse regler når I låner noget af hinanden, for eksempel at I altid skal spørge inden I låner. Vær begge to villige til at indgå kompromiser. Det vil hjælpe jer til at ’slukke ilden’ før den får rigtig fat.

Hvad nu hvis en af dine søskende irriterer dig ved sin måde at være på? Du kan nok ikke lave om på ham eller hende, så du må følge Bibelens vejledning om at man skal ’affinde sig med hinanden i kærlighed’. (Efeserne 4:2) Gør ikke din brors eller søsters fejl værre end de er; husk at kristen kærlighed „dækker over en mængde synder“. (1 Peter 4:8) Og i stedet for at være grov og uvenlig, så aflæg „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“ og ’lad din tale være med ynde’. — Kolossenserne 3:8; 4:6.

’Det er uretfærdigt!’

„Min søster får alt hvad hun peger på, men jeg får aldrig noget!“ Lyder det bekendt? Læg mærke til to af ordene i sætningen — „alt“ og „aldrig“. Så slemt er det nok ikke. Og selv om det er, er det så realistisk at forlange at to forskellige mennesker behandles fuldstændig ens? Selvfølgelig ikke! Jeres forældre behandler jer sikkert bare på en måde der stemmer med jeres behov og temperament.

Men er det ikke uretfærdigt hvis forældre giver et af deres børn særbehandling? Ikke nødvendigvis. Husk at Jakob favoriserede sin søn Josef. Hvorfor gjorde han det? Fordi Josef var søn af hans elskede hustru Rakel, der var død. Er det ikke forståeligt at Jakob følte sig særlig nært knyttet til Josef? Men Jakob elskede jo også sine andre sønner; det fremgår af at han udtrykte bekymring for hvordan de havde det. (1 Mosebog 37:13, 14) Der var overhovedet ingen grund til at de skulle være misundelige på Josef!

Dine forældre kan også føle sig særlig nært knyttet til en af dine søskende, måske fordi de har fælles interesser eller ligner hinanden hvad personlighed angår. Men det betyder ikke at de ikke elsker dig. Hvis du er vred og jaloux må du derfor indse at dit ufuldkomne hjerte er løbet af med dig, og du må arbejde på at overvinde dine negative følelser. Hvis dine behov dækkes, hvorfor så være sur over at en af dine søskende måske får større opmærksomhed end du?

Søskende er en velsignelse!

Det kan du måske somme tider have svært ved at se — især når de irriterer dig. Men som Diane siger: „Det er sjovt at have brødre og søstre.“ Hun har selv syv. „Man har altid nogen at tale med og dyrke sine interesser sammen med.“

Anne Marie og hendes bror André tilføjer: „Man kan nok foretage sig forskellige ting sammen med sine venner, men sine søskende har man altid i nærheden. Der er altid én man kan lege med, spille bold med eller gå tur med.“ Donna synes at der også er en anden praktisk fordel: „Så har man nogen at dele pligterne med.“ André siger om deres søskende at de er „nogle man kan søge råd hos og som vil lytte til en,“ nogle som „forstår hvordan man har det“.

Senere i livet vil du få nogle af de samme problemer med andre som du i øjeblikket har med dine søskende. Jalousi, forskelsbehandling, selviskhed, forskelle i personlighed, manglende privatliv og en respektløs holdning til ejendomsretten — den slags problemer kan du sikkert ikke undgå. Men hvis du lærer at enes med dine søskende har du en god baggrund for at kunne omgås andre mennesker.

André på 17 år træffer tanken i Første Johannesbrev 4:20 i Bibelen når han siger: „Hvis man ikke kan komme ud af det med mennesker, som man kan se, hvordan kan man så komme ud af det med Jehova, som man ikke kan se?“ Du og dine søskende vil blive uvenner ind imellem. Men hvis du lærer at dele med dem, at kommunikere og at give efter, vil du sikkert opdage at det slet ikke er så dårligt at have søskende.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor bliver søskende tit uvenner?

□ Hvordan kan man forhindre at der opstår skænderier om privatliv og ejendomsret?

□ Hvorfor favoriserer forældre somme tider et af deres børn? Mener du at det nødvendigvis er uretfærdigt?

□ Er det en ulempe at være enebarn?

□ Kan du nævne nogle fordele ved at have søskende?

[Tekstcitat på side 52]

„Det er umuligt for en mor at elske alle sine børn nøjagtig lige højt, for de er forskellige.“ — Professor i psykologi Lee Salk

[Ramme på side 54]

’Jeg er enebarn’

At være enebarn er ikke nødvendigvis en ulempe. Mens andre unge måske har svært ved at enes med deres søskende, kan du for eksempel selv vælge dine nære venner (med dine forældres tilladelse, selvfølgelig). Du har måske endda mere tid til studium og meditation eller til at opdyrke særlige færdigheder. — Se kapitel 14, der handler om ensomhed.

Thomas peger på en anden fordel: „Som enebarn havde jeg mine forældres fulde opmærksomhed.“ Et barn kan selvfølgelig blive forkælet og selvoptaget hvis det får for megen opmærksomhed, men hvis forældrene er ligevægtige kan deres opmærksomhed hjælpe barnet til at modnes hurtigere og til at føle sig godt tilpas i voksnes selskab.

Der er dog en fare for at man kan blive selvisk når man ikke har søskende som man skal dele med. Jesus gav dette råd: „Gør jer det til en regel at give.“ (Lukas 6:38) Hvis du er enebarn, så vær gavmild over for dine venner og slægtninge. Læg mærke til andres behov, og tilbyd at hjælpe når du kan. Folk vil synes om dig hvis du er gavmild og hjælpsom. Og du vil sikkert opdage at skønt du er enebarn, er du bestemt ikke ensom.

[Illustration på side 53]

Jeg ville tit ønske at jeg havde haft en søster, men det har også sine fordele at være enebarn