Unge spørger:
Hvordan kan jeg forberede mig til arbejdsmarkedet?
„DET er både spændende og skræmmende!“ svarer Maureen på 16 da hun bliver spurgt hvad hun synes om at hun en dag selv skal ud og tjene til føden. Det er kun naturligt at føle sig i det mindste en smule nervøs ved tanken om at skulle ud på arbejdsmarkedet — også selv om man betragter det som en udfordring. Umiddelbart før René gik ud af skolen, sagde han: „Efter at have skullet trækkes med skolen i 12 år bliver det dejligt at komme ud og arbejde.“
Uanset hvad du selv mener om det, vil du sikkert en dag få ansættelse i erhvervslivet. Hvordan kan du forberede dig til det? Så længe du går i skole har du mulighed for at udvikle gode vaner, deriblandt punktlighed. Unge der stadig går i skole kan få erhvervserfaring ved at have et arbejde efter skoletid. En af de vigtigste måder at forberede sig til erhvervslivet på, er imidlertid ved at gøre noget ved skolen.
Et ligevægtigt syn på arbejde
Først må du finde ud af hvad du forventer dig af et arbejde. Nogle unge stirrer sig blinde på lønnen. Det er rigtigt at „penge er en beskyttelse“ og har stor betydning i livet. (Prædikeren 7:12) Men Bibelen har ret når den siger at „selv om et menneske har overflod, hidrører hans liv ikke fra det han ejer“. (Lukas 12:15) I bogen Yes — I Can! giver forfatterne Barkai, Barkai og Yeo følgende råd: ’Gå ikke i den fælde kun at se på lønnen.’ De tilføjer: „Arbejdsglæde har lige så stor betydning for din fremtidige lykke.“ Paulo på sytten har et ligevægtigt syn på penge, for han siger: „Jeg ønsker kun at tjene nok til at kunne opretholde en rimelig levestandard samtidig med at jeg glæder mig over det jeg laver.“
Hvis du er kristen er der også andet du må tage i betragtning. Selv et spændende og udfordrende arbejde kan ikke opfylde ens åndelige behov. Når det kommer til stykket er ’alt hvad mennesket har at gøre’, at ’frygte den sande Gud og holde hans bud’. (Prædikeren 12:13) Eftersom Gud har befalet kristne at ’gøre disciple’, stræber mange unge Jehovas vidner efter at blive pionerer, det vil sige heltidsforkyndere. (Mattæus 28:19, 20) Dette gjaldt også en sydafrikansk pige ved navn Shulamite. Hun siger at det giver hende „stor tilfredshed at være med til at dække folks åndelige behov“.
Måske har du også heltidstjenesten som mål. Men selvfølgelig skal du have noget at leve af. En dag skal du måske forsørge en familie. Det kan også være at dine forhold ikke tillader dig at blive pioner, og at du må finde et fuldtidsjob. Men under alle omstændigheder ønsker du sikkert at have så stor en andel i tjenesten for Gud som muligt. Det er derfor vigtigt at du får mest muligt ud af din skoletid.
Hvad egner du dig til?
I nogle lande kan unge vælge mellem en akademisk uddannelse og en teknisk uddannelse eller en handelsuddannelse. Andre vælger at lære et håndværk. Ofte er det klogt at tænke på hvilke job der er at få. Det er også en god idé at bedømme sine muligheder. Hvordan gør man det? Ved at lave en liste der opregner alle ens evner og interesser. Er du god til matematik? Eller til edb? Eller mekanik? Hvilke hobbyer har du? Dette kan være en strømpil for hvilken type arbejde du vil egne dig til, og eventuelt hvilken uddannelse eller hvilke valgfag du skal tage. Tal med dine forældre eller andre modne voksne som kan hjælpe dig til at bedømme dine evner og interesser realistisk. — Jævnfør Ordsprogene 15:22.
Er du selskabeligt anlagt? I så fald burde du måske overveje at komme i forretning eller få en anden beskæftigelse med en stor kontaktflade. Hvis du er fiks på fingrene skulle du måske vælge at lære et fag. Mange heltidstjenere har tilegnet sig færdigheder i skolen hvormed de kan forsørge sig selv. Nogle har fundet deltidsbeskæftigelse inden for mekanik, snedkeri, håndarbejde, tekstbehandling og sekretærarbejde.
For Damaris, en ung kvinde fra Columbia i Sydamerika, betalte det sig at lære regnskab og maskinskrivning. Hun fik sig et halvdagsjob og havde derved tid til forkyndelsen. Nogle kristne ernærer sig som viceværter, anlægsgartnere eller andet.
Når valgmulighederne er begrænsede
Men det er ikke alle steder det er muligt at få en ordentlig skoleuddannelse; nogle steder lærer man knap nok at læse og skrive i skolen. Dér er man næsten nødt til at supplere sin uddannelse, få en læreplads eller en kort handelsuddannelse. Det har mange interessant nok gjort samtidig med at de har været heltidsforkyndere.
For unge i udviklingslandene kan valgmulighederne være temmelig begrænsede. Katiti, en ung mand fra en landsby i det sydlige Afrika, havde intet andet valg end at læse latin, matematik og fysik, selv om disse kundskaber var af ringe værdi i lokalsamfundet. Ikke desto mindre lykkedes det Katiti at finde et arbejde. Hvordan? Ved at tilpasse sig de lokale behov. Da Katiti gik ud af skolen tjente han til dagen og vejen ved at dyrke og sælge grøntsager, strikke og sælge uldne huer og halstørklæder, og udbringe medicin i landområderne. Fordi han i skolen havde lært at kommunikere kunne han klare alle disse interessante småjob.
Bogen Choosing Your Career and Your Higher Education siger at evnen til at „kommunikere, forstå og blive forstået er af stor betydning“ på en arbejdsplads. Inden for de fleste fagområder, det være sig tekniske, kommercielle eller akademiske, har man brug for at kommunikere. Så selv om undervisningen i skolen måske ikke er specielt erhvervsrettet, bør du arbejde hårdt på at lære at skrive, tale og lytte. Det indtryk du gør ved en jobsamtale afhænger for en stor del af din evne til at kommunikere, ja, det kan være udslagsgivende for om du får det job du ønsker dig. Mange unge Jehovas vidner har opøvet deres evne til at kommunikere ved at være tilmeldt den teokratiske skole i den kristne menighed.
Bring ofre
I bogen Your Child At School siges der: „Vi har ikke alle de samme evner.“ Nogle unge har flair for det tekniske, mens andre er bogligt begavede. Atter andre udmærker sig inden for musik, kunst eller sport. Ét er at tjene penge ved at male eller give musikundervisning, noget andet er at søge at blive en berømt og rig kunstner eller musiker, hvilket åndeligt set kan være farligt for kristne. Og eftersom en karriere inden for disse fag vil begrænse ens tid til kristne aktiviteter, såsom møder og forkyndelse, er det et spørgsmål om det er værd at ofre adskillige år på at få en lang musik- eller kunstuddannelse. — 1 Korinther 7:29.
En ung forkynder ved navn Philip var på vej til en lovende tenniskarriere. Philip indrømmer: „Til sidst måtte jeg vælge mellem tennisspillet og kristendommen. Der var ikke tid nok til at give sig ét hundrede procent til nogen af delene. Jeg valgte at opgive tenniskarrieren, og selv om det var svært dengang har jeg aldrig fortrudt det.“
Apostelen Paulus traf et lignende valg. Selv om han var skolet i loven valgte han den kristne tjeneste og forsørgede sig som teltmager. (Apostelgerninger 18:3; 22:3) Men Paulus fortrød ikke sit valg. Han sagde: „Hvad der var vinding for mig, det anser jeg nu for tab på grund af Messias. . . . Jeg [har] lidt tab på alt og anser det for en bunke affald, for at jeg kan vinde Kristus.“ — Filipperne 3:7, 8.
Måske vil du træffe et lignende valg. I stedet for at dyrke dine akademiske, musiske eller kunstneriske talenter, vil du måske vælge at opøve dine åndelige evner. Det kan betyde at du må tage til takke med et fag eller et arbejde som folk ikke regner for noget. Nogle gange kan unge arbejde sammen med deres forældre, og måske lære tømrerarbejde, blikkenslagerarbejde eller et andet fag.
Uanset hvad du vælger, skal du overveje din fremtid. Få så meget ud af skolen som muligt. Det vil være en god forberedelse til at træde ud på arbejdsmarkedet!
[Illustration på side 26]
Mange har tilegnet sig færdigheder i skolen hvormed de kan forsørge sig selv