Unge spørger:

Hvorfor skal jeg være anderledes?

„DET er svært at være anderledes,“ siger en ung kristen. Hvis du selv er kristen, forstår du ham uden tvivl. De fleste unge ønsker at være vellidte og accepterede af andre. Problemet er at man ofte kun kan vinde sine jævnaldrendes accept ved at tale, klæde sig og opføre sig ligesom dem. En ung der vover at skille sig ud, risikerer at blive holdt udenfor, ja, at blive mobbet.

Unge Jehovas vidner står derfor i en vanskelig situation. Alene det at de er kristne gør dem anderledes end andre unge. Det er ikke fordi de føler sig hævet over andre mennesker. Nej, men på grund af deres bibelske oplæring har de andre moralnormer end deres jævnaldrende i almindelighed. Deres syn på patriotiske ceremonier, fejring af religiøse helligdage og det at komme sammen med det modsatte køn, er en torn i øjet på deres jævnaldrende.a

En ung forkynder siger at ’det sværeste ved at være kristen’ er at man er anderledes. En anden siger: „Kammeraterne ser ned på én. Jeg er mange gange blevet kaldt for en tøsedreng og en nørd.“ Desuden kræver dine kristne forældre måske at du ikke blot er anderledes hvad moral angår men også i dit valg af tøj, frisure og musik.

Guds folk skiller sig ud!

’Hvad er der forkert ved at være som de andre?’ tænker du måske. Men Guds folk har lige fra begyndelsen været anderledes. Engang valgte Gud fortidens Israel til at være hans „særlige ejendom“. (2 Mosebog 19:5) Det betød at de ville skille sig ud fra alle andre folk. I Tredje Mosebog 18:3 befalede Gud: „Som man gør i Ægyptens land, hvor I har boet, må I ikke gøre; og som man gør i Kana’ans land, som jeg fører jer ind i, må I ikke gøre; og efter deres forskrifter må I ikke vandre.“

De gamle ægyptere gav sig af med nedværdigende dyretilbedelse. Troen på sjælens udødelighed prægede hele deres tilværelse. Blodskam var udbredt. Også Kana’an var et land gennemsyret af afgudsdyrkelse, seksuelle perversiteter, blodsudgydelse, børneofringer og prostitution. „Gør jer ikke urene med noget af dette,“ advarede Gud. „I må ikke øve nogen af alle disse vederstyggeligheder.“ — 3 Mosebog 18:24-26.

Jehova gav israelitterne en lovsamling som kom ind på ethvert aspekt af tilværelsen, som for eksempel kosten (3 Mosebog 11), hygiejnen (5 Mosebog 23:12, 13) og kønslivet (3 Mosebog 18:6-23). Loven indeholdt endda bestemmelser vedrørende påklædning og frisure! „De skal lave sig frynser på sømmene af deres klæder i denne og kommende generationer,“ sagde Jehova, „og de skal sætte en blå snor oven på frynsen på sømmen.“ (4 Mosebog 15:38) Mænd fik besked på at bære skæg og fik forbud mod at klippe deres hår rundt ved tindingerne. (3 Mosebog 19:27; 21:5) Denne lov skulle også adlydes selv om en jøde ikke brød sig om frynser eller hellere ville være glatbarberet.

Forestil dig at du var nødt til at have skæg eller at gå med en bestemt klædedragt. Ville du ikke betragte dette som et indgreb i din personlige frihed? Guds love tjente imidlertid en vigtig og gavnlig hensigt. Jehova forklarede: „Formålet er at I skal huske og således handle efter alle mine bud og være hellige for jeres Gud. Jeg er Jehova jeres Gud.“ (4 Mosebog 15:38-41) Principperne for påklædning var en magtfuld påmindelse om at jøderne var anderledes — at de var et folk der var helliget Jehova. Kostreglerne beskyttede ikke blot deres helbred men forhindrede også socialt og religiøst samkvem med ikkejøder. Ja, det var praktisk taget umuligt at være sammen med hedninger uden at bryde nogle af budene i Guds lov. Moseloven tjente som en ’skillemur’ mellem Guds folk og andre nationer. — Jævnfør Efeserbrevet 2:14.

Kristne må være anderledes

Kristne i dag er „løst fra loven“ og har derfor udstrakt frihed til at træffe deres egne valg. (Romerne 7:6) Ikke desto mindre sagde Jesus Kristus til sine disciple: „Fordi I ikke er en del af verden, men jeg har valgt jer ud af verden, derfor hader verden jer.“ (Johannes 15:19) Jesus sagde ikke at kristne skulle forlade planeten Jorden. (Jævnfør Første Korintherbrev 5:10.) Han mente blot at de måtte være anderledes end „verden“ — den del af menneskeheden som er fremmed over for Gud. Hvorfor? Jo, for som apostelen Johannes senere sagde: „Hele verden ligger i den ondes magt.“ — 1 Johannes 5:19.

Tænk på nogle af de unge du kender fra skolen. Hvordan er deres tankegang, opførsel, tale og smag med hensyn til musik eller påklædning? Synes du det ser ud som om de følger Guds normer? Eller ledes de af de principper som „denne tingenes ordnings gud“, Satan Djævelen, har opstillet? (2 Korinther 4:4) Hvis det sidste er tilfældet, løber du en stor risiko hvis du handler som dem, taler som dem eller ser ud som dem! Du underminerer din påstand om at være et vidne for Jehova. Og hvad værre er, du risikerer at bukke under for en dårlig påvirkning.

„Ens venner øver stor indflydelse på én,“ indrømmer en ung kvinde ved navn Kim. „Da jeg gik i skole var jeg ikke stærk nok i den kristne tro, så jeg fik en række verdslige venner. Men det var bestemt ikke heldigt, for jeg kom ud i en masse skidt.“ Man behøver dog ikke at begå alvorlige synder for at ødelægge sit forhold til Gud. Læg mærke til hvad Bibelen siger i Jakob 4:4: „Ved I ikke at venskabet med verden er fjendskab med Gud? Enhver der ønsker at være ven med verden, gør sig derfor til fjende af Gud.“

Ønsker du virkelig at løbe den risiko at blive en fjende af Gud? Naturligvis ikke! Så gør det klart at du ikke er en del af verden. Det gør du imidlertid ikke ved blot at undgå stoffer og umoralitet.

Hvordan man skiller sig ud

Lad os engang se på dit valg af tøj. Dit tøj fortæller noget om hvem du er, hvad du står for og hvad du tror på. I modsætning til den jødiske ordning giver kristendommen rum for stor individualitet og personlig smag. Men betyder det at man altid skal gå rundt i det sidste skrig?

En kristen pige ønskede at være med på noderne dengang det var ’in’ at gå i hullede eller forrevne jeans i skolen. Der er naturligvis ingen som ønsker at se håbløst gammeldags ud. Men det er klogt af dine forældre at forbyde dig at gå i tøj som er sjusket, udfordrende, aparte eller stødende. Hvilket indtryk ville du gøre på andre hvis du gik sådan klædt? Det fandt en ung pige ved navn Jeffie ud af da hun fik sit hår klippet i punkerfrisure. „Jeg troede blot at det så ’anderledes’ ud,“ fortæller hun. „Men folk begyndte at spørge om jeg virkelig var et Jehovas vidne — det var meget pinligt.“

Den vejledning der gives i Første Timoteusbrev 2:9 er afbalanceret. Her opfordres kristne til at gå klædt „med fordringsløshed og et sundt sind“. Man kan godt være fordringsløs i tøjet uden at se gammeldags ud. Måske vil en klassisk klædedragt ikke gøre dig til den mest beundrede person i verden, men det vil hjælpe dig til at skille dig ud som anderledes — hvilket kan betyde at du vinder Guds godkendelse!

Hvad med dit valg af musik? Musik fylder en stor del af mange unges vågne timer. Når musikken holdes på sin rette plads kan den være til fornøjelse og opbyggelse. Anden Mosebog 32:17-22 viser imidlertid at musik også kan vække primitive følelser og lidenskaber. Og meget moderne musik er usund for kristne at lytte til. Rap og heavy metal er for eksempel populært, men meget af det — hvis ikke det meste — kredser om temaer som umoralitet, oprør, vold og endda spiritisme. Følger du det store flertal af teenagere, eller har du mod nok til at være kritisk i dit valg af musik?

Ja, det kræver mod at være anderledes. Når du nægter at lade dine venner eller klassekammerater diktere dit valg af underholdning, sprogbrug eller påklædning, vil det helt sikkert afføde en reaktion. Jesus advarede: „Fordi I ikke er en del af verden, . . . derfor hader verden jer.“ (Johannes 15:19) Ja, det kan være ret svært at være anderledes — men det er ikke umuligt. For at følge Guds normer må man være anderledes. Det giver én selvrespekt og en ren samvittighed. Spørgsmålet er hvordan man kan opdyrke det fornødne mod til at være anderledes. Dette spørgsmål vil blive behandlet i næste nummer af Vågn op!

[Fodnote]

[Illustrationer på side 18]

Som ung kristen må man nødvendigvis skille sig ud fra sine jævnaldrende