Unge spørger:

Hvordan får jeg mod til at være anderledes?

„Nogle gange får gruppepres mig til at gøre noget som jeg føler er forkert. Jeg siger ja fordi jeg skiller mig ud hvis ikke jeg vil være med.“ — John.

„GRUPPEPRES gør sig gældende på alle områder af vort liv.“ Det mener skribenten Lesley Jane Nonkin. Ens jævnaldrende forsøger at diktere én hvad man skal have på. De opstiller normer for hvordan man skal gå, tale og sætte sit hår. Der tolereres ingen individualitet. ’Tilpas dig eller du bliver holdt udenfor,’ synes parolen at lyde.

Kristne unge følger imidlertid ikke bare blindt med strømmen. Nej, de følger den norm Jesus fastsatte i Johannes 15:19 om ikke at være „en del af [denne ugudelige] verden“.a Det kræver imidlertid noget at være i verden uden at være en del af den. Det er som at ro i en båd på et oprørt hav. Man er i vandet og er omgivet af vand, men for ikke at synke må man sørge for at der kommer så lidt vand ind i båden som muligt! På samme måde forsøger unge Jehovas vidner at hindre denne verdens ugudelighed i at ’sive’ ind i deres liv.

Dette er dog ikke altid nemt. Det kan man se af tilfældet med en ung japansk forkynder ved navn Eiichiro. I Japan bliver både voksne og børn udsat for et stort pres til at være som flertallet. Eiichiro fortæller: „I skolen kunne jeg ikke med god samvittighed deltage i ceremonier hvori der indgik nationalsymboler og nationalsange. Desuden kunne jeg ikke deltage i kampsportsundervisningen, da det er i modstrid med Bibelens principper.“ (Se Anden Mosebog 20:4, 5 og Lukas 4:8; Esajas 2:4 og Lukas 10:27.) Dette gjorde at Eiichiros jævnaldrende så skævt til ham.

Unge Jehovas vidner i hele verden udsættes for et lignende pres. „Det sværeste er højtiderne,“ siger en ung kristen. „Alle spørger: ’Hvorfor skal du ikke være med?’“ En teenagepige synes at det sværeste er spørgsmålet om hun skal gå ud med drengene. En anden kristen teenager klager over presset til selskabelighed. Han siger: „Folk spørger hele tiden: ’Skal du ikke med til fest?’“ Andre unge forkyndere er blevet latterliggjort for ikke at ville pjække fra skole eller snyde ved prøverne. Det er let at se at det virkelig kræver mod at være anderledes, og ikke alle unge føler at de har det fornødne mod.

En teenager skriver: „Jeg lever to liv — ét i skolen og ét derhjemme. I skolen er jeg sammen med de verdslige. Men de kan ikke åbne munden uden at skulle bande, og jeg er ved at blive ligesom dem. Hvad skal jeg gøre?“ Svaret er: Opdyrk mod til at være anderledes! Men hvordan gør man det?

En kilde til sandt mod

Mod er en mental eller moralsk styrke til at modstå farer, frygt eller vanskeligheder. Ikke alle ejer denne styrke, men man kan opdyrke den. „Gud har ikke givet os fejheds ånd,“ forklarer apostelen Paulus, „men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd.“ (2 Timoteus 1:7) Ja, Gud kan give dig den fornødne styrke så du ikke lader dig kujonere af dine kammerater. — Filipperne 4:13.

Men hvordan får du denne styrke? Én måde er ved at bede om den. „Bed, og I vil få,“ lovede Jesus i Johannes 16:24. Især når du bliver fristet til at gå på kompromis bør du have en bøn på læben. „Jeg beder til Jehova om at have kontrol over mit sind og hjerte,“ siger en ung kristen.

Modige unge i tidligere tider

At læse og meditere over bibelske beretninger om modige tjenere for Gud er endnu et middel til at opdyrke frygtløshed. Viger du for eksempel tilbage for at fortælle andre at du er et af Jehovas vidner? Så læs beretningen i Anden Kongebog 5:1-5. Den fortæller om en kidnappet israelitisk pige som modigt gav udtryk for sin tro over for andre. I Apostelgerninger 4:20 findes en anden spændende beretning. Her sagde apostlene modigt til forfølgerne: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ At studere disse beretninger vil anspore dig til at have den samme frimodighed i tale.

En anden stærk beretning er den om Daniel og hans tre teenagevenner, Sjadrak, Mesjak og Abed-Nego. Disse tre unge tilhørte den elitegruppe af jødiske unge der var blevet taget til fange og ført til Babylon. Kongen af Babylon havde til hensigt at uddanne disse unge til at bestride ansvarsfulde regeringsposter. For at hjælpe dem til at tilpasse sig det babyloniske liv, gav man dem babyloniske navne og lærte dem babyloniernes sprog og skikke. Deres tilfangetagere forsøgte at få dem til at holde op med at følge de jødiske skikke ved at lade dem spise „kongens fine mad“. — Daniel 1:7, 8.

For babylonierne var denne mad en fryd for ganen. For de gudfrygtige jøder var den babyloniske kost moralsk frastødende. Men de fleste af de tilfangetagne unge gav åbenbart efter for fristelsen — alle undtagen Daniel og hans venner. Forestil dig hvilket pres de sikkert har været ude for fra deres jødiske jævnaldrende! Hvordan klarede de det? Læs selv den trosstyrkende beretning i Daniels Bog, kapitel 1. Måske vil det hjælpe dig til at opdyrke mod til at afslå hvis nogen skulle tilbyde dig euforiserende stoffer eller prøve at få dig til at drikke for meget alkohol!

’Vis mod og mandshjerte’

Det er ikke nok blot at læse om mod. For at opdyrke mod nok til at kunne klare gruppepres, må man dagligt følge det råd Paulus gav mænd og kvinder i menigheden i Korinth: ’Stå fast i troen, vis mod og mandshjerte.’ — 1 Korinther 16:13, Seidelin.

Ændrer du for eksempel tøj- eller hårstil for at se ud som de verdslige unge, når dine forældre eller andre kristne ikke er i nærheden? Eller holder du kompromisløst fast ved de kristne normer? „Jeg følger ikke enhver ny modestil,“ siger en modig kristen pige.

Et andet spørgsmål: Er du modig nok til at fortælle dine klassekammerater at du er et af Jehovas vidner? Hvis din skole tillader det, har du så din bibel og bibelsk læsestof hos dig? Hvis spørgsmålet om udviklingslæren, patriotiske ceremonier eller blodtransfusion kommer til debat i klassen, er du så ’rede til at forsvare dig over for enhver som kræver dig til regnskab for det håb der er i dig’? (1 Peter 3:15) Eller er din mund lukket med syv segl fordi du er bange? Jesus Kristus sagde: ’Enhver som skammer sig ved mig og mine ord, vil jeg også skamme mig ved.’ — Markus 8:38.

I stedet for at skamme sig skulle en modig kristen hellere være stolt af sit bibelske håb! (Jævnfør Hebræerbrevet 3:6.) Eiichiro, den unge japaner vi tidligere har citeret, lærte at være det. Han blev ofte spurgt hvorfor han ikke tog del i patriotiske ceremonier eller i kampsport. Var det en ulempe at han var anderledes? „Nej,“ siger han, „jeg begyndte at betragte det som en udfordring. Jeg måtte forberede mig godt for at kunne forsvare mit standpunkt og måtte stole på Jehovas hjælp. I det lange løb blev ulemperne altså vendt til fordele.“

Tag bladet fra munden når du kommer ud for fristelser. Ordsprogene 1:10-15 siger: „Min søn, giv ikke efter hvis syndere prøver at lokke dig. Hvis de siger: ’Kom med os . . .’ min søn, gå ikke med dem på vejen; hold din fod fra deres sti.“ Naturligvis betyder dette ikke at man nødvendigvis skal holde en moralprædiken for dem. I sin bog How to Say No and Keep Your Friends bemærker rådgiveren Sharon Scott at det nogle gange er bedst blot at gå, at sige nej til opfordringen — eller simpelt hen at ignorere den. Men til tider har man ikke andet valg end at tage ordet og lade de andre vide hvorfor man ikke vil være med. Sharon Scott anbefaler at man står fast på sit standpunkt: „Giv ikke indtryk af at være ligeglad . . . Bevar øjenkontakten. . . . Tal med fast og rolig stemme.“

Det kan godt være at du bliver drillet og latterliggjort på grund af dit standpunkt. Men mange vil inderst inde beundre dig. Mike, en anden teenager, siger: „Der er mange der ved at jeg er et Jehovas vidne, og de respekterer mig. Hvis de skal til at tale om noget dårligt, siger de: ’Mike, vi begynder nu. Du kan bare gå hvis du vil.’“ Man skal dog ikke regne med at alle unge vil respektere én på den måde. Men din opførsel vil bestemt være Gud til behag. (1 Peter 4:3-6) En ung kristen siger således: „Tag dig ikke af hvad de andre unge tænker om dig!“ Det der tæller er hvad Gud synes. Og han vil velsigne dig for at have haft mod til at være anderledes.

[Fodnote]

[Illustration på side 16]

Udnytter du lejlighederne til at fortælle om din tro?