Unge spørger

Er jeg afhængig af elektroniske medier?

Hvad har disse tre personer tilfælles?

„Jeg er helt vild med at sms’e! Det er det bedste jeg ved. Man kan vist godt sige at det styrer mit liv.“ — Alan.a

„Min mor købte et tv til mit værelse, og jeg var ellevild! Men i stedet for at gå i seng om aftenen blev jeg oppe og så fjernsyn. Jeg foretrak at se tv fremfor at være sammen med familie og venner.“ — Teresa.

„I en periode kunne jeg ikke tage hjemmefra eller foretage mig noget uden at tænke på om der var blevet skrevet noget til mig på min hjemmeside. Hvis jeg vågnede midt om natten, måtte jeg simpelt hen på nettet. Jeg brugte enhver lejlighed til at opdatere min blog.“ — Anna.

Hvem af de tre ovennævnte unge mener du er afhængig af en eller anden form for elektronisk medie?

□ Alan □ Teresa □ Anna

DA DINE forældre var teenagere, var tv og radio stort set de eneste elektroniske medier man kendte til. Dengang var telefoner bare telefoner — det eneste de kunne bruges til, var mundtlig kommunikation, og de var som regel tilsluttet et stik i væggen. Lyder det håbløst gammeldags? Det synes en pige der hedder Anna, i hvert fald. „Mine forældre voksede op i teknologiens mørke middelalder,“ siger hun. „De er først lige begyndt at finde ud af hvordan de bruger de forskellige funktioner på deres mobiltelefon!“

I dag kan du med én eneste elektronisk anordning som du kan have i lommen, både besvare opkald, lytte til musik, se fjernsyn, spille spil, sms’e, tage billeder, gå på internettet og e-maile med dine venner. Fordi du er vokset op med computere, mobiltelefoner, tv og internettet, synes du sikkert ikke der er noget problem i at bruge disse ting hele tiden. Men dine forældre mener måske at du er blevet afhængig. Hvis de giver udtryk for bekymring, så afvis ikke deres kommentarer som ude af trit med virkeligheden. Den vise kong Salomon sagde: „Når nogen svarer før han hører hvad sagen drejer sig om, bliver det til dårskab . . . for ham.“ — Ordsprogene 18:13.

Spekulerer du på hvorfor dine forældre kan være bekymrede? Foretag den følgende test for at se om du viser tegn på at være afhængig af elektroniske medier.

’Er jeg afhængig’?

Afhængighed kan defineres som „en vanemæssig og overdreven adfærd som en person ikke kan eller vil holde op med trods dens skadelige konsekvenser“. Alle de tre unge der blev citeret i indledningen til artiklen, er eller har altså været afhængige af elektroniske medier ifølge denne definition. Hvad med dig? Lad os gennemgå definitionen punkt for punkt. Læs citaterne, og se om du har sagt eller gjort noget lignende. Skriv derefter dine svar på de spørgsmål der står.

Ukontrolleret adfærd. „Jeg spillede elektroniske spil i timevis. De stjal min nattesøvn, og jeg kunne ikke snakke om andet. Jeg isolerede mig fra min familie og blev fuldstændig opslugt af de fantasiverdener spillene førte mig ind i.“ — Andrew.

Hvor meget tid mener du det er rimeligt at bruge på elektroniske medier hver dag? ․․․․․

Hvor meget tid synes dine forældre det er i orden at du bruger? ․․․․․

Hvor meget tid bruger du i alt om dagen på at sms’e, se tv, uploade og kommentere billeder på en hjemmeside, spille elektroniske spil og så videre? ․․․․․

Efter at have set på dine svar ovenfor mener du så at du bruger elektroniske medier overdrevent meget?

□ Ja □ Nej

Kan eller vil ikke holde op. „Mine forældre ser mig sms’e hele tiden og siger at jeg gør det for meget. Men sammenlignet med dem på min egen alder sms’er jeg næsten ikke. I forhold til mine forældre sms’er jeg selvfølgelig meget, men det er som at sammenligne æbler med appelsiner — de er 40, og jeg er 15.“ — Alan.

Har dine forældre eller venner sagt at du bruger for meget tid på et bestemt elektronisk medie?

□ Ja □ Nej

Har du været uvillig til eller ude af stand til at styre din brug af dette medie?

□ Ja □ Nej

Skadelige konsekvenser. „Mine venner sms’er hele tiden — selv når de kører bil. Det er bare ekstremt farligt!“ — Julie.

„Da jeg lige havde fået min mobiltelefon, ringede eller sms’ede jeg hele tiden. Jeg lavede ikke andet. Det ødelagde mit forhold til familien og endda til nogle af mine venner. Nu er jeg blevet opmærksom på at når jeg er ude med mine venner, afbryder de konstant samtalen og siger: ’Øjeblik. Jeg skal lige svare på en sms.’ Det er en af grundene til at jeg ikke har så tæt et forhold til de venner.“ — Shirley.

Kan du finde på at sende eller læse sms’er mens du kører bil eller mens du sidder i klassen?

□ Ja □ Nej

Afbryder du konstant samtaler med familie og venner for at besvare e-mails, telefonopkald eller sms’er?

□ Ja □ Nej

Stjæler elektroniske medier noget af din nattesøvn eller forstyrrer dig i din lektielæsning?

□ Ja □ Nej

Hvordan du finder balancen

Hvis du bruger elektroniske medier — computer, mobiltelefon eller andet — så stil dig selv nedenstående fire spørgsmål. At anvende de bibelske råd og følge nogle enkle retningslinjer vil være en beskyttelse for dig og hjælpe dig til at styre dit forbrug.

1. Hvad er indholdet? „Alt, hvad der er sandt, ægte, ærligt, uskyldigt, elskeligt, indtagende, alt hvad der har værd i sig selv og er værdifuldt i andres øjne, skal beskæftige jeres tanker.“ — Filipperne 4:8, Seidelins oversættelse.

Gør følgende: Bevar kontakten med familie og venner, og giv dem del i gode nyheder og opbyggende tanker. — Ordsprogene 25:25; Efeserne 4:29.

Undgå at sprede skadelig sladder, at sende umoralske sms’er eller billeder videre eller at se moralsk anstødelige videoklip eller tv-programmer. — Kolossenserne 3:5; 1 Peter 4:15.

2. Hvornår bruger jeg det? „Til alt er der en fastsat tid.“ — Prædikeren 3:1.

Gør følgende: Sæt en grænse for hvor lang tid du vil bruge på at snakke i telefon, at sende og modtage sms’er, se tv og spille spil. Vis respekt ved at slukke mobilen når du overværer vigtige arrangementer, for eksempel de kristne møder. Du kan altid svare på beskeder senere.

Undgå at elektroniske medier stjæler noget af den tid du har sat til side til at være sammen med familie og venner, til lektielæsning eller til åndelige aktiviteter. — Efeserne 5:15-17; Filipperne 2:4.

3. Hvem er det jeg er i selskab med? „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33.

Gør følgende: Brug elektroniske medier til at styrke båndene til dem der opmuntrer dig til at få gode vaner. — Ordsprogene 22:17.

Undgå at narre dig selv — dem du vælger at „omgås“ via e-mails, sms’er, tv, video eller internet, vil uundgåeligt påvirke dine normer, dit sprog og din tankegang. — Ordsprogene 13:20.

4. Hvor meget tid bruger jeg? ’Forvis dig om de mere vigtige ting.’ — Filipperne 1:10.

Gør følgende: Skriv ned hvor meget tid du bruger på elektroniske medier.

Undgå at ignorere dine venners kommentarer eller dine forældres vejledning hvis de siger at du bruger for meget tid på et bestemt medie. — Ordsprogene 26:12.

I forbindelse med at bruge elektroniske medier på en afbalanceret måde opsummerer Andrew, som blev citeret tidligere, det meget godt: „Elektronik er sjovt, men ikke i timevis. Jeg har lært ikke at lade brugen af teknologi komme imellem mig og min familie og mine venner.“

Der findes flere artikler fra serien „Unge spørger“ på hjemmesiden www.watchtower.org/​ypd

[Fodnote]

[Ramme/​illustrationer på side 25]

HVAD ANDRE UNGE SIGER

„Mine forældre plejede at sige til mig: ’Vi kunne lige så godt lime dine hænder fast til din mobiltelefon — du bruger den alligevel hele tiden!’ Først syntes jeg bare det lød sjovt, men så gik det op for mig at de mente det alvorligt. Nu skriver jeg ikke længere så mange sms’er, og jeg har aldrig i mit liv været så glad!“

„Før havde jeg det sådan at jeg bare måtte tjekke beskeder hver gang jeg kunne komme på nettet. Det gik både ud over mine lektier og alt det andet jeg skulle læse. Nu hvor jeg har skåret ned på det, føles det som om en kæmpe byrde er blevet løftet af mine skuldre. Løsningen er at finde den rette balance.“

[Illustrationer]

Jovarny

Mariah

[Ramme på side 26]

„JEG VAR AFHÆNGIG AF ET SOCIALT ONLINE-NETVÆRK“

„For et par år siden flyttede vi. Jeg ville gerne bevare kontakten med mine venner, og de spurgte om ikke jeg ville være med på en fotoside hvor vi kunne se hinandens billeder. Det virkede til at være en supergod måde at holde forbindelsen ved lige på. Jeg ville kun komme til at kommunikere med folk jeg kendte, ikke fremmede, så hvad galt kunne der være ved det?

I begyndelsen gik det godt. Jeg gik online en gang om ugen for at se og kommentere mine venners billeder og læse deres kommentarer til mine billeder. Men inden længe blev jeg nærmest besat af det. Før jeg vidste af det, var jeg inde på siden hele tiden. Fordi jeg var så meget online, begyndte mine venners venner at lægge mærke til det, og de sendte mig venneanmodninger. Du ved hvordan det går — én ven siger at en anden er alle tiders, og så accepterer man anmodningen. Inden man ved af det, har man 50 online-venner.

Snart blev det sådan at jeg ikke kunne tænke på andet end at være online. Selv når jeg var inde på hjemmesiden, spekulerede jeg på hvornår jeg igen kunne komme på, og hvornår jeg kunne lægge nye billeder op. Jeg læste kommentarer, uploadede videoer, og inden jeg vidste af det, var tiden fløjet af sted.

Det stod på i omkring halvandet år, men til sidst gik det op for mig at jeg var blevet afhængig. Nu styrer jeg mit internetforbrug med hård hånd og fokuserer på at knytte venskaber med nogen jeg møder personligt, og som har de samme moralnormer som mig. Ikke alle mine venner forstår min beslutning, men jeg har taget ved lære af mine erfaringer.“ — Ellen, 18.

[Ramme på side 26]

HVORFOR IKKE SPØRGE DINE FORÆLDRE?

Nogle gange vil du blive overrasket hvis du tager en snak med dine forældre om underholdning. „Engang mente min far at en af mine musik-cd’er var af tvivlsom karakter,“ siger en pige ved navn Cheryl. „Jeg spurgte om han ville sætte sig ned og høre hele cd’en sammen med mig. Det gik han med til. Bagefter sagde han at han ikke havde noget at indvende mod den!“

Skriv herunder et spørgsmål som du gerne vil stille dine forældre angående elektroniske medier.

[Ramme på side 27]

TIL FORÆLDRE

Er det sådan at din teenagesøn eller -datter bruger for meget tid online, sms’er for meget eller har et bedre forhold til sin MP3-afspiller end til dig? Hvad kan du så gøre?

Du kunne selvfølgelig bare konfiskere dit barns elektroniske apparater. Men lad være med at afskrive alle elektroniske medier som noget skadeligt. Du bruger jo nok også visse elektroniske medier som ikke var til rådighed for dine forældre. I stedet for blot at konfiskere din teenagers elektroniske apparater — medmindre der er en rigtig god grund til at gøre det  — hvorfor så ikke bruge lejligheden til at lære din søn eller datter at bruge dem fornuftigt og med omtanke? Hvordan kan du det?

Sæt dig ned sammen med dit teenagebarn, og snak sagen igennem. Fortæl først hvad der bekymrer dig. Lyt derefter til hvad han eller hun har at sige. (Ordsprogene 18:13) Og udarbejd så nogle praktiske løsninger. Vær ikke bange for at sætte faste grænser, men vær rimelig. (Filipperne 4:5) „Dengang jeg havde et problem med at sende for mange sms’er,“ siger Ellen, der er nævnt tidligere, „tog mine forældre ikke min telefon fra mig, men opstillede nogle retningslinjer. Deres måde at tackle det på har hjulpet mig til at bruge sms’er på en fornuftig måde, selv når mine forældre ikke er der til at holde øje med mig.“

Hvad nu hvis din søn eller datter går i forsvarsposition? Så skal du ikke konkludere at du har talt for døve ører. Vær i stedet tålmodig, og giv dit teenagebarn lidt tid til at tænke over sagen. Der er store chancer for at han eller hun dybest set er enig med dig og gerne vil gøre de nødvendige forandringer. Mange unge har det ligesom en teenagepige ved navn Hailey, der siger: „Først irriterede det mig at mine forældre sagde til mig at jeg var afhængig af min computer. Men senere, da jeg fik tænkt lidt mere over det, kunne jeg se at de havde ret.“

[Illustration på side 27]

Styrer du dine elektroniske apparater, eller styrer de dig?