Hvor kan vi finde svar?

FØLER du dig til tider lidt afskrækket af debatten omkring emnet evolution kontra skabelse? I så fald er du ikke alene om det.

På den ene side påstår nogle lærde forskere og akademikere, ofte i et meget indviklet fagsprog, at ethvert veluddannet og intelligent menneske nødvendigvis må betragte udviklingslæren som en kendsgerning. Modsat hævder nogle meget religiøse mennesker ved hjælp af stærkt følelsesladede ord lige så overlegent at alle ægte troende nødvendigvis må være enige med dem i deres fortolkning af skabelsesberetningen.

Mange fornuftige mennesker finder sådanne yderliggående opfattelser frastødende. Spørgsmålet om Guds eksistens er for alvorligt til at blive affejet med dogmatiske påstande. Det er ikke bare et emne der kan debatteres, eller en intellektuel udfordring. Det kan have betydning for dit liv og din fremtid.

Et udbredt problem blandt forskere

Som vi har set, er der ikke så få respekterede, veluddannede forskere der siger at vidnesbyrdene peger på at der findes en Konstruktør, eller Skaber. Og nogle af disse forskere går endnu videre. De sætter spørgsmålstegn ved deres kollegers videnskabelige hæderlighed når disse dogmatisk benægter Guds eksistens.

Geofysikeren John R. Baumgardner udtaler for eksempel: „I betragtning af de mange utrolig ugunstige odds, hvordan kan en ærlig forsker da ty til tilfældige interaktioner som forklaring på den kompleksitet vi finder i levende organismer? At gøre det, vel vidende at der er disse dårlige odds, er efter min mening et alvorligt brud på den videnskabelige hæderlighed.“

Den kendte fysiker Richard Feynman har peget på et andet aspekt af videnskabelig hæderlighed. Ved en translokation på et universitet talte han om „en særlig form for hæderlighed“ som indbefatter „stor villighed til at indrømme at man kan tage fejl“. Han sagde at gøre det „er et ansvar vi forskere har, ikke mindst over for andre forskere, men, mener jeg, også over for lægfolk“.

Hvor tit hører man evolutionister bruge vendinger som „måske forkerte“ om deres teorier? En sådan beskedenhed lader desværre til at være en sjældenhed i de kredse. I virkeligheden burde beskedenhed og hæderlighed få flere forskere til at indrømme at videnskab, der begrænser sig til studiet af den fysiske verden, ikke er i stand til at svare på spørgsmål angående eksistensen af en Skaber. Men hvad så med religiøse ledere der er fortalere for kreationisme?

Et udbredt problem blandt religiøse

Beskedenhed og hæderlighed er også en mangelvare blandt religiøse ledere. Kan det for eksempel siges at være hæderligt at tillægge Bibelen en lære som den ikke indeholder? Og hvor beskedent er det at sætte personlige synspunkter og yndede traditioner højere end Bibelen? Det er netop hvad mange kreationister har gjort.

Ofte hører man for eksempel kreationister sige at hele universet blev skabt for cirka 6000 år siden i løbet af seks dage på hver 24 timer. Med en sådan lære giver de et forkert billede af Bibelen, som siger at Gud skabte himmelen og jorden „i begyndelsen“ — på et ikke nærmere angivet tidspunkt før de mere specifikt omtalte ’skabelsesdage’ begyndte. (1 Mosebog 1:1) Interessant nok bruges udtrykket „dag“ på mere end én måde i beretningen i Første Mosebog. Hele den seksdages periode der er omtalt i kapitel 1, beskrives i Første Mosebog 2:4 som kun én dag. Logisk nok er der ikke tale om bogstavelige dage på 24 timer, men om lange tidsperioder. Hver af disse perioder strakte sig tilsyneladende over flere tusind år.

Alt for ofte er religiøse ledere også på vildspor når de taler om tro. Det lader til at nogle mener at tro indbefatter en glødende overbevisning om noget der ikke er konkrete beviser for. For mange fornuftige mennesker lyder dette snarere som lettroenhed. Bibelens definition af tro er helt anderledes: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Sand tro er derfor ikke lettroenhed. Den er baseret på konkrete beviser, på et sikkert grundlag.

Hvilke beviser kan troen på Gud da baseres på? Der er to meget overbevisende former for vidnesbyrd.

Overvej vidnesbyrdene

Apostelen Paulus følte sig tilskyndet til at skrive at Guds „usynlige egenskaber ses . . . klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt“. (Romerne 1:20) Alvorligt tænkende mænd og kvinder har gennem tusinder af år i naturen fundet beviser for Guds eksistens.

Som vi allerede har set, kan videnskaben være en hjælp hertil. Jo mere vi lærer om universets kompleksitet og orden, jo større grund er der til at have ærefrygt for Ham som har udtænkt det hele. Nogle forskere er åbne for den slags vidnesbyrd og synes at de er overbevisende. De vil uden tvivl sige at videnskaben har hjulpet dem til at få tro på Gud. Men andre forskere lader sig tilsyneladende ikke overbevise, uanset mængden af beviser. Hvad med dig?

Hvis du kunne tænke dig at undersøge emnet nærmere, vil vi opfordre dig til at læse bogen Findes der en Skaber som interesserer sig for os?a Den kan hjælpe dig i din vigtige søgen efter svar. Bogen vil også kunne hjælpe dig til at vurdere en anden form for bevis på Guds eksistens: Bibelen.

Bibelen indeholder mange beviser på at være inspireret af én hvis intelligens står over vores. For eksempel indeholder den en hel del profetier, det vil sige historie skrevet på forhånd. Nogle af disse profetier giver en nøjagtig beskrivelse af forholdene i vor moderne verden! (Mattæus 24:3, 6, 7; Lukas 21:10, 11; 2 Timoteus 3:1-5) Intet menneske kan med nøjagtighed forudsige fremtiden; det kan kun Gud.

Men Bibelen giver ikke kun svar på spørgsmålet om hvorvidt Gud eksisterer. Den fortæller også hvad Guds navn er, hvilken personlighed han har, og hvordan han har vist interesse for menneskeheden op gennem tiden. Den åbenbarer endog hvad Gud vil gøre for os i fremtiden. Alt dette kan menneskelig forskning umuligt oplyse os om. Videnskaben kan ikke give os noget varigt håb, og den er heller ikke i stand til at opstille passende moral- og værdinormer.

Et grundlag for moral- og værdinormer

Desværre er der inden for vor tids forskning en tendens til at underminere moral- og værdinormer. Biologen Richard Dawkins, der afviser tanken om en Gud, siger: „I et univers med blinde naturkræfter og genetisk replikation vil nogle mennesker uundgåeligt komme galt af sted, mens andre vil være heldige, og man vil ikke kunne se nogen mening med det, eller finde det retfærdigt.“ Er det ikke en ret dyster måde at betragte livet på? Mener du ikke at Jordens befolkning har brug for en moralkodeks der indebærer at en god opførsel belønnes og en dårlig opførsel straffes?

Der er en væsentlig forskel på Bibelens syn på menneskene og den ateistiske, evolutionistiske opfattelse af dem. Guds ord betoner at menneskene indtager en særlig stilling i skaberværket; evolutionsteorien fremholder at mennesket er et resultat af tilfældige processer i naturen. Bibelen forklarer at mennesket blev skabt i en retfærdig og kærlig Guds billede, og at de er i stand til at leve på en moralsk ren og tilfredsstillende måde; evolutionsteorien, som lægger vægt på kampen for at overleve, kan ikke give en forklaring på egenskaber som kærlighed og selvopofrelse.

Evolutionsteorien indgiver os ikke noget sandt håb og kan ikke give vores liv mening. Bibelen viser at vi kan få del i den storslåede fremtid som Skaberen tilbyder. Han har meget tydeligt fortalt hvad han har i sinde: ’Jeg vil give jer en fremtid og et håb.’ — Jeremias 29:11.

Lær Skaberen at kende

En vís salmist følte sig tilskyndet til ydmygt at skrive: „Erkend at det er Jehova der er Gud. Det er ham der har frembragt os, og ikke os selv.“ (Salme 100:3) Mange tænkende mennesker synes at denne ydmyge erkendelse er langt mere fornuftig end moderne teorier om at menneskelivet opstod ved et tilfælde.

Til tider fremmer moderne videnskab den overlegne holdning at menneskelig tænkning og viden bør sættes over al anden vejledning. Og desværre har mange etablerede religioner ofte begået den samme fejl. Men menneskelig viden er og bliver begrænset. Apostelen Paulus havde stor viden om åndelige emner, men han forblev ydmyg. Han sagde realistisk: „Nu ser vi et tåget spejlbillede . . . Den kundskab jeg har nu, er ufuldstændig.“ — 1 Korinther 13:12, The Jerusalem Bible.

Sand tro er naturligvis ikke afhængig af moderne videnskab. Men for en der har klar skelneevne, kan videnskaben medvirke til at styrke troen. Vil man have et meningsfyldt og lykkeligt liv, er det absolut nødvendigt at man har ægte tro og er åndeligsindet. (Mattæus 5:3) Hvis du benytter Bibelen til at få nøjagtig viden om Jehova og hans hensigt med menneskene og Jorden, vil du kunne finde en mening med livet og få et solidt funderet håb.

[Fodnote]

[Ramme/illustrationer på side 9]

Hvad de selv siger

Mange forskere erklærer uden tøven at de tror på en Skaber. Selv om nogle af dem kun har en generel og uklar forestilling om hvem Gud er, er de dog enige om at alt peger på at der findes en intelligent Konstruktør. Læg mærke til følgende kommentarer:

„Når jeg som forsker betragter verden omkring mig, ser jeg mekanismer der bærer præg af at være nøje gennemtænkt, og som er af en så bemærkelsesværdig kompleksitet at jeg må konkludere at der står en intelligens bag en sådan kompleks orden.“ — ANDREW MCINTOSH, MATEMATIKER, WALES, STORBRITANNIEN

„Kompleksiteten i naturen peger helt klart på at der findes en Skaber. Hvert eneste biologiske og fysiske system viser sig — når først det forstås — at være ufatteligt komplekst.“ — JOHN K.G. KRAMER, BIOKEMIKER, CANADA

„Den harmoniske orden i den levende verden er helt tydelig. Den blev tilvejebragt af en overordnet kraft som jeg personligt kalder Gud. På dette område stemmer tro overens med videnskabelige kendsgerninger. Tro modsiger langtfra videnskaben, den fuldender den og giver os en mere grundlæggende forståelse af vores univers.“ — JEAN DORST, BIOLOG, FRANKRIG

„Jeg kan ikke forestille mig at universet og menneskelivet er opstået uden at der har stået en intelligens bag, uden en kilde af åndelig ’varme’ der står over alt stof og dets love.“ — ANDRÉJ DMÍTRIJEVITJ SAKHÁROV, ATOMFYSIKER, RUSLAND

„Alle dyr er på enestående vis dannet så de passer perfekt til hver deres miljø, og jeg føler at æren for hele denne komplekse formgivning nødvendigvis må tilegnes en Skaber frem for tilfældige evolutionskræfter.“ — BOB HOSKEN, BIOKEMIKER, AUSTRALIEN

[Ramme/illustrationer på side 10]

En vurdering af skabelsesberetningen

Gerald Schroeder, professor i atomfysik, skriver: „Bibelen beskriver i toogtredive vers, med blot få hundrede ord, begivenheder der strækker sig over seksten milliarder år. Disse begivenheder har forskere bogstavelig talt skrevet millioner af ord om. Hele dyrelivets fremkomst er i Bibelen opsummeret i otte sætninger. Når man tager i betragtning at Bibelens beretning er så kortfattet, er det bemærkelsesværdigt hvordan forklaringerne og rækkefølgen af begivenheder i Første Mosebog harmonerer med nyere tids forskning, især når man tænker på at denne del af Bibelen blev nedfældet for hundreder, eller tusinder, af år siden og derfor ikke på nogen måde var påvirket af moderne videnskab. Det er den moderne videnskab som nu harmonerer med den bibelske beretning om vores oprindelse.“ — THE SCIENCE OF GOD — THE CONVERGENCE OF SCIENTIFIC AND BIBLICAL WISDOM.

[Illustrationer]

Bibelen beskriver seks skabelsesperioder

[Illustration på side 12]

Bibelen indeholder stærke beviser på at være inspireret af Gud