Unge spørger:
Hvordan overvinder jeg racefordomme?
Nogle forskere i den australske by Sydney bad i en undersøgelse en gruppe 9-13-årige børn fra forskellige racer om at udfylde et spørgeskema som gav dem mulighed for at udtrykke hvad de mente om mennesker af en anden race. Nogle af de hvide australske børn gav udtryk for fordomme over for minoriteter, men „børn fra alle [ikkehvide] etniske grupper viste sig at være lige så fordomsfulde over for andre etniske grupper som de [hvide] australske børn var, i nogle tilfælde endog mere“. — The Journal of Psychology.
UNGE er ikke upåvirkelige af racefordomme. „På min skole,“ fortæller Lucy på sytten, „spiser de fleste hvide børn i ét lokale og alle de sorte børn i et andet.“
Hvordan betragter du folk af en anden race? Selv om du sikkert godt inderst inde ved at det er tåbeligt, uretfærdigt og gammeldags at nære fordomme over for andre, er dine følelser i dette spørgsmål måske blandede. Forskerne Jane Norman og dr. phil. Myron W. Harris har skrevet: „Langt de fleste . . . hvide og ikkehvide teenagere er enige om at de ikke ønsker at være fordomsfulde. Men samtidig vogter de mistroisk på hinanden. De er også klar over at venner og forældre måske vil være imod det hvis de opdyrker venskaber med nogen af en anden race.“ Sådanne racefordomme findes i mange lande.
Kristne unge, der har lært at det er forkert at være fordomsfuld, kan måske også føle sig forlegne over at omgås folk af en anden race. Måske bor de i et område hvor man sjældent møder folk af andre racer, eller et sted hvor der er megen raceuro. Men hvor stammer racefordomme fra?
Racefordommenes indvirkning
At være fordomsfuld vil sige at dømme nogen på forhånd. Den der nærer racefordom dømmer altså andre uden at give dem en chance. Han slutter at alle der tilhører en bestemt race, automatisk har visse dårlige vaner, træk eller holdninger. Han nærer disse fordomme selv når kendsgerningerne viser det modsatte. Hvis han for eksempel mener at alle der tilhører en bestemt gruppe er ’dovne’ eller ’uintelligente’, vil han, når han møder en fra denne gruppe der er flittig, og måske oven i købet meget dygtig, slutte at vedkommende er en undtagelse fra regelen, og han vil være sørgeligt blind for at alle mennesker kan have gode egenskaber.
Fordomme er imidlertid ikke noget man er født med. I bogen The Encyclopedia of Human Behavior hedder det: „Iagttagelser fra hele verden har vist at børn helt fordomsfrit leger med børn fra andre etniske grupper. Enten lægger de slet ikke mærke til de indlysende fysiske forskelle, eller også accepterer de dem som en selvfølge.“ Bogen fortsætter: „Fordomme opstår . . . helt og holdent på grund af indlæring, og tilegnes hovedsagelig gennem påvirkning fra andre mennesker.“ Det lader altså til at forældre, lærere og kammerater kan videregive racefordomme. Til tider kan sådanne følelser forstærkes hvis man har haft ubehagelige oplevelser med personer af en anden race.
Mange af os har uden at vide af det tillagt sig en indstilling og nogle synspunkter der er præget af fordomme. Ofte kræver det dyb og ærlig selvransagelse at blive helt på det rene med ens følelser i denne retning. Lad os sige at du har venner af forskellige racer. Kommer du med nedsættende, racistiske bemærkninger bag deres ryg? Når du taler med dine venner, er det så fortrinsvis om racespørgsmål? Taler du evig og altid om raceforskelle, eller fortæller du måske smagløse, nedvurderende vittigheder? Bogen The Nature of Prejudice siger: „Selv når vittigheder fortælles i al venskabelighed kan de dække over et reelt had.“ Føler du dig forlegen eller ilde til mode over at blive set på gaden sammen med venner af en anden race? Tilskriver du automatisk folk af en anden race visse færdigheder — eller dårlige egenskaber?
„Jeg bliver så vred på mig selv over at jeg føler på den måde,“ siger en ung mand der ærligt indrømmer at han er fordomsfuld, „men af en eller anden grund er jeg ikke i stand til at undertrykke mine følelser.“
Guds syn på de forskellige racer
Et stort skridt hen imod at løse problemet er at erkende det. Det vil også være en hjælp hvis man forstår hvordan Gud betragter de forskellige racer. Overvej engang en situation der opstod i det første århundrede. Den kristne menighed måtte trækkes med racemæssige spændinger mellem jøder og hedninger. Ved en lejlighed gav apostelen Peter efter for gruppepresset og „begyndte . . . at trække sig tilbage“ fra de ikkejødiske kristne. Han ville ikke engang spise sammen med dem! Da apostelen Paulus hørte om dette, støttede han ikke Peter. Nej, han „modstod . . . ham ansigt til ansigt, for domfældt var han“. Racefordom kunne ikke tolereres blandt de kristne, for, som Paulus siger: „Gud tager ikke efter et menneskes ydre.“ — Galaterne 2:6, 11-14.
Apostelgerninger 10:34, 35 tilføjer „at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham“. De enkelte racer har ganske vist deres specielle hudfarve, ansigtstræk og hårtype, men eftersom Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker“, er den forbløffende variation af menneskeracer altså Guds værk. (Apostelgerninger 17:26) Gud favoriserer heller ikke en bestemt races madkultur, musik, tøj, sprog eller levevis. Da apostelen Paulus forkyndte blandt ikkejøder, så han ikke ned på deres skikke, skønt de uden tvivl ofte har stået i skarp kontrast til hans jødiske baggrund. Paulus skrev: „For dem der er uden loven [ikkejøderne], er jeg blevet som en uden loven [idet han respekterede deres skikke].“ — 1 Korinther 9:21.
Den der hader eller spotter mennesker af en anden race kan derfor ikke opnå Guds velvilje.
Fordomme overvindes
Det kan imidlertid være svært at få bugt med stærkt indgroede følelser. Måske vil det hjælpe at man drøfter sagen med en nær ven eller med sine forældre. Det kan også hjælpe at følge Bibelens råd om at „udvide“ når det gælder forholdet til andre. (2 Korinther 6:12, 13) Undgå så vidt muligt at begrænse din omgangskreds til dem der tilhører din egen race eller kultur eller har samme sociale baggrund. I bogen The Encyclopedia of Human Behavior hedder det: „Gennem samvær og kommunikation lærer man hinanden at kende og at sætte pris på hinanden, og dette ændrer ofte ens indstilling til andre.“
En ung mand der hedder Chris, som engang har boet i en by hvor der er flest hvide, har erfaret at dette er rigtigt. „Jeg er ikke blevet opdraget til at være fordomsfuld,“ fortæller han. „Men da jeg var omkring 11 år gammel kom jeg i en skole hvor jeg hele tiden blev drillet af nogle sorte børn. Jeg fik den opfattelse at alle sorte var ballademagere, og blev ligefrem bange for dem. Og da den del af byen de boede i var ret miserabel, drog jeg den slutning at de alle måtte være dovne.“
Men så begyndte Chris at studere Bibelen med Jehovas vidner. Da han lærte om Guds syn på sagen, blev han mildere stemt over for sorte. Senere kom Chris til at arbejde på Jehovas Vidners hovedkontor i Brooklyn i New York, og der blev han sendt ud til en menighed med mange forskellige racer. „Nu fik jeg problemet tæt ind på livet. Men jeg begyndte at besøge dem og spise hos dem.“ Det hjalp ham til at ændre indstilling. „Det gik op for mig at de ikke er spor anderledes end vi andre.“
Inden for den kristne menighed findes der mennesker „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“. (Åbenbaringen 7:9) Lær nogle af dem at kende. Læg mærke til at de, trods deres forskellige baggrund, arbejder enigt sammen på en måde der behager Gud. Sæt ikke folk i bås; lær dem at kende som enkeltpersoner, og giv dem lov til at vise hvad de indeholder. Vær dig selv og anvend den gyldne regel: „Du skal altid behandle andre som du gerne vil at de skal behandle dig.“ (Mattæus 7:12, The Jerusalem Bible) Hvis du en gang imellem føler dig hævet over andre, prøv da under bøn at følge Bibelens råd om at ’agte andre højere end dig selv’. — Filipperne 2:3.
Nu har en sådan negativ indstilling til andre racer selvfølgelig ikke udviklet sig fra den ene dag til den anden, og den vil sandsynligvis heller ikke forsvinde med ét slag. Men når man gør en ihærdig og vedvarende indsats, kan man med tiden overvinde sin racefordom.
[Ramme på side 21]
Er den sorte race forbandet?
I et forsøg på at retfærdiggøre deres racefordom har nogle hævdet at Gud har forbandet de sorte. Men Bibelen omtaler ingen steder en sådan forbandelse. Ganske vist siger Første Mosebog 9:25: „Forbandet være Kana’an. Lad ham blive den laveste træl for sine brødre.“ Dette skriftsted nævner imidlertid intet om hudfarve. Desuden nedstammer den sorte race tilsyneladende ikke fra Kana’an, men fra hans broder Kusj. (1 Mosebog 10:6, 7; se fodnoten til Esajas 43:3 i studieudgaven af den engelske Ny Verden-oversættelse, hvor navnet Kusj henviser til Ætiopien i Afrika.) Kana’ans efterkommere var åbenbart lyse i huden — ikke mørke.