ASJKENAZ

(Asjʹkenaz).

1. Den førstnævnte af Jafets søn Gomers tre sønner. — 1Mo 10:3; 1Kr 1:6.

I jødiske skrifter fra middelalderen (og senere endnu) blev betegnelsen „Asjkenaz“ anvendt om teutonerne, en germansk folkestamme, og mere specifikt om Tyskland. Jøder fra germanske lande betegnes derfor den dag i dag som askenasiske jøder, til forskel fra sefardiske, som er jøder fra Spanien og Portugal.

2. I Jeremias 51:27 nævnes at et rige ved navn Asjkenaz sammen med rigerne Ararat og Minni vil vende sig mod Babylon ved tiden for dets fald (539 f.v.t.). Eftersom Ararat menes at have ligget i området omkring Vansøen, og Minni (der omtales som „Mannai“ i assyriske indskrifter) menes at have ligget sydøst for Vansøen, er det sandsynligt at Asjkenaz lå i nærheden af disse områder, sandsynligvis lidt mod nord i området mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav.

Arkæologer betragter navnet Asjkenaz som svarende til det assyriske Asjguzai, en betegnelse der øjensynlig blev anvendt om oldtidens skytere i området omkring Sortehavet og Det Kaspiske Hav. Kileskrifttavler beretter at denne stamme og Mannai (Minni) i det 7. århundrede f.v.t. gik i forbund med hinanden og gjorde oprør mod Assyrien.