Opstod de forskellige sprog ved Babelstårnet?

HAR denne begivenhed der omtales i Bibelen, virkelig fundet sted? Begyndte menneskene at tale forskellige sprog samtidig, sådan som det er beskrevet? Nogle afviser hånligt Bibelens beretning om hvordan de forskellige sprog opstod og spredtes. En forfatter siger: „Myten om Babelstårnet er afgjort en af de mest absurde beretninger der nogen sinde er blevet fortalt.“ Selv en jødisk rabbiner har kaldt den „et naivt forsøg på at forklare folkeslagenes opståen“.

Hvorfor afviser så mange beretningen om Babelstårnet? Enkelt sagt er det fordi den strider mod visse teorier angående sprogenes oprindelse. Nogle sprogforskere hævder for eksempel at sprogfamilierne ikke opstod pludseligt, men udviklede sig gradvis fra ét oprindeligt sprog, et „modersprog“. Andre er af den overbevisning at adskillige sprog har udviklet sig uafhængigt af hinanden, fra primitive gryntelyde til et kompliceret system af ord. Disse og andre modstridende teorier har fået mange til at mene som professor W.T. Fitch, der i sin bog The Evolution of Language skriver: „Vi har endnu ikke fundet helt tilfredsstillende svar.“

Hvad har arkæologer og forskere fundet ud af angående sprogenes opståen og udvikling? Er deres opdagelser med til at bekræfte nogle af de teorier der er blevet fremsat? Eller støtter deres opdagelser beretningen om Babelstårnet? Lad os se nærmere på denne bibelske beretning.

Bibelen siger at sprogforvirringen og menneskenes spredning fandt sted „i Sinears land“, senere kaldt Babylonien. (1 Mosebog 11:2) Hvornår skete det? Ifølge Bibelen „blev jordens befolkning splittet“ i Pelegs dage. Peleg blev født omkring 250 år før Abraham. Begivenhederne ved Babel fandt altså sted for cirka 4.200 år siden. — 1 Mosebog 10:25; 11:18-26.

Visse forskere fremholder den teori at sprogene i dag stammer fra ét oprindeligt sprog — det såkaldte modersprog som de mener blev talt for omkring 100.000 år siden.a Andre hævder at de nutidige sprog er beslægtet med forskellige grundsprog der blev talt for mindst 6.000 år siden. Men hvordan kan lingvister rekonstruere udviklingen af nu uddøde sprog? „Det er svært,“ stod der i tidsskriftet Economist. „I modsætning til biologer har lingvister ingen fossiler at støtte sig til.“ Tidsskriftet tilføjer at en evolutionistisk sprogforsker er nået frem til sine konklusioner ved hjælp af „matematisk baseret gætværk“.

Men der findes rent faktisk „sproglige fossiler“. Hvilke fossiler er der tale om, og hvad viser de om sprogenes oprindelse? The New Encyclopædia Britannica oplyser: „De tidligste vidnesbyrd om et skriftsprog, de eneste sproglige fossiler man kan gøre sig håb om at få, går ikke mere end omkring 4.000-5.000 år tilbage.“ Hvor fandt arkæologerne disse „sproglige fossiler“, eller „vidnesbyrd om et skriftsprog“? I Nedre Mesopotamien — oldtidens Sinear.b De tilgængelige fysiske vidnesbyrd stemmer altså med de bibelske oplysninger.

Den bibelske beretning siger at Gud ved Babel besluttede at ’forvirre deres sprog, så de ikke kunne forstå hinandens sprog’. (1 Mosebog 11:7) Det resulterede i at arbejderne ’holdt op med at bygge byen’ Babel og blev spredt „over hele jordens flade“. (1 Mosebog 11:8, 9) Bibelen siger således ikke at alle nutidige sprog kan spores tilbage til ét oprindeligt sprog. Den beskriver derimod en pludselig fremkomst af mange øjensynligt fuldt udviklede nye sprog der hver især kunne udtrykke menneskelige følelser og tanker, og som hver især var forskellige og klart adskilt fra de andre.

Hvad med de sprogfamilier der findes i dag? Er de fundamentalt ens eller forskellige? Lera Boroditsky, der er kognitiv forsker, skriver: „Efterhånden som lingvisterne foretog en nærmere undersøgelse af sprogene i verden (7.000 eller deromkring, hvoraf kun en brøkdel er blevet analyseret), fremkom der utallige uforudsete forskelle.“ Ja, selvom sprog og dialekter i én sprogfamilie, som for eksempel kantonesisk og hakka i Sydkina, kan ligne hinanden, er de fundamentalt forskellige fra dem i en anden sprogfamilie, eksempelvis vestcatalansk eller valenciansk i Spanien.

Sprog former den måde folk opfatter og beskriver verden omkring sig på — farver, kvantitet, steder og retning. For eksempel kan man på et sprog sige: „Der sidder et insekt på din højre hånd.“ Men på et andet sprog ville man sige: „Der sidder et insekt på din sydvestlige hånd.“ Sådanne forskelle vil mildest talt virke forvirrende. Det er ikke så mærkeligt at tårnbyggerne i Babel syntes at det var umuligt at fortsætte deres projekt.

Hvordan var menneskenes første, oprindelige sprog? Bibelen fortæller at det første menneske, Adam, var i stand til at danne nye ord da han navngav alle dyrene. (1 Mosebog 2:20) Adam brugte desuden poetiske vendinger da han gav udtryk for sine følelser for Eva, og hun beskrev klart og tydeligt hvad Gud havde befalet, og konsekvenserne af at være ulydig. (1 Mosebog 2:23; 3:1-3) Det første sprog satte altså menneskene i stand til at kommunikere og at udtrykke sig kreativt.

Sprogforvirringen ved Babel hindrede menneskene i at forene deres kræfter og åndsevner. Men i lighed med det første sprog var deres nye sprog komplekse. Inden for få århundreder var der blevet bygget travle storbyer og opbygget mægtige hære, og man drev international handel. (1 Mosebog 13:12; 14:1-11; 37:25) Ville det have været muligt uden brug af et omfattende ordforråd samt grammatiske regler? Ifølge Bibelen var det første sprog og de sprog der opstod i Babel, ikke primitive grynt men komplekse sprog.

Nyere forskning støtter denne konklusion. The Cambridge Encyclopedia of Language siger: „Hver eneste kultur der er blevet undersøgt, uanset hvor ’primitiv’ den synes at være i kulturel henseende, viser sig at have et fuldt udviklet sprog der er lige så komplekst som dem der findes hos de såkaldt ’civiliserede’ folkeslag.“ I Den Store Danske Encyklopædi siges der ligeledes: „Det giver ... ikke mening at kalde hverken de meget gamle sprog eller de få tilbageværende naturfolks sprog for ’primitive’.“

Efter at vi har set nærmere på de sproglige „fossilers“ alder og hvor de findes, de fundamentale forskelle på sprogfamilierne samt oldtidssprogenes kompleksitet, hvilken fornuftig konklusion kan vi da drage? Mange er nået frem til at Bibelens beretning om hvad der fandt sted ved Babel, er fuldt ud troværdig.

Bibelen siger at Jehova Gud forvirrede menneskenes sprog ved Babel fordi de havde gjort oprør imod ham. (1 Mosebog 11:4-7) Han lovede dog at han ville ’give folkene et nyt sprog, et der er rent, for at de alle kan påkalde Jehovas navn og tjene ham skulder ved skulder’. (Zefanias 3:9) Dette ’rene sprog’, sandheden fra Guds ord, forener i dag mennesker over hele jorden i ét folk. I betragtning heraf er det rimeligt at slutte at Gud i fremtiden vil forene menneskene yderligere ved at give dem et fælles sprog, og derved gøre det modsatte af hvad han gjorde i Babel.