-
Et bryllup til gavn for millioner af nulevendeVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
14. (a) Hvem tog med Rebekka? (b) Hvilken rejse drog de ud på?
14 Rebekka havde selskab på rejsen. Som beretningen forklarer: „Derpå brød Rebekka og hendes piger op, og de steg op på kamelerne.“ (1 Mosebog 24:61) Kamelkaravanen drog nu ud på en farlig rejse — over 800 kilometer gennem fremmede områder. Lastede kameler „tilbagelægger i snit omkring 4 kilometer i timen,“ oplyser Lademanns Dyreleksikon. Hvis Abrahams kameler har bevæget sig med denne hastighed otte timer om dagen, har det taget karavanen 25 dage at nå sit bestemmelsessted i Negeb.
15. (a) Hvilket godt eksempel har Eliezer, Rebekka og hendes piger sat for os? (b) Hvad er beretningen et profetisk billede på?
15 Eliezer, Rebekka og hendes piger stolede fuldt ud på Jehova — og satte derved et godt eksempel for kristne i dag. (Ordsprogene 3:5, 6) Beretningen er desuden et trosstyrkende profetisk drama. Som tidligere nævnt er Abraham et billede på Jehova Gud, der ofrede sin elskede søn, den større Isak, for at syndige mennesker kunne opnå evigt liv. (Johannes 3:16) Forberedelserne til Isaks bryllup blev truffet nogen tid efter at han var blevet skånet for at lide døden på offeralteret. Dette skildrede profetisk at forberedelserne til det himmelske bryllup først for alvor begyndte efter Jesu opstandelse.
-
-
Et bryllup til gavn for millioner af nulevendeVagttårnet – 1989 | 1. juli
-
-
16. (a) Hvorfor er Abrahams tjener et godt billede på Guds hellige ånd? (b) Hvilket spørgsmål kan man stille angående ånden og bruden?
16 Navnet Eliezer betyder „Gud er hjælper“. Både ved sit navn og ved sine handlinger er Eliezer derfor et godt billede på den større Abrahams, Jehova Guds, hellige ånd, som Han sendte til ’et fjernt land’, jorden, for at vælge en passende brud til den større Isak, Jesus Kristus. (Johannes 14:26; 15:26) Brudeskaren er „menigheden“, der udgøres af disciple af Jesus der er blevet avlet af den hellige ånd som åndelige sønner af Gud. (Efeserne 5:25-27; Romerne 8:15-17) Ligesom Rebekka fik kostbare gaver, fik de første medlemmer af den kristne menighed på pinsedagen i år 33 mirakuløse gaver som bevis på deres guddommelige kaldelse. (Apostelgerninger 2:1-4) Ligesom Rebekka har de villigt givet afkald på alle verdslige og kødelige forhold, for til sidst at kunne blive forenet med deres himmelske brudgom. Fra det tidspunkt hvor de enkelte medlemmer af brudeskaren kaldes og til de dør, må de vogte deres åndelige jomfruelighed på „rejsen“ gennem Satans farlige, tillokkende verden. (Johannes 15:18, 19; 2 Korinther 11:3; Jakob 4:4) Fyldt med hellig ånd indbyder brudeskaren trofast andre til at få del i Jehovas frelsesforanstaltninger. (Åbenbaringen 22:17) Følger du denne skares eksempel ved ligeledes at adlyde åndens anvisninger?
17. (a) Hvad skildrer de ti kameler? (b) Hvilken holdning bør vi have til Bibelen og det bibelske læsestof brudeskaren tilvejebringer? (Apostelgerninger 17:11)
17 Brudeskaren sætter stor pris på det der skildres ved de ti kameler. Tallet ti bruges i Bibelen om helhed eller fuldkommenhed i forbindelse med jordiske forhold. De ti kameler kan sammenlignes med hele Guds fuldkomne ord, hvorigennem brudeskaren modtager åndelig føde og åndelige gaver. (Johannes 17:17; Efeserne 1:13, 14; 1 Johannes 2:5) I Vagttaarnet for 1. marts 1949 blev billedet med Rebekka der gav kamelerne vand overført på brudeskarens medlemmer med disse ord: „De overvejer med kærlighed Guds ord, der bærer meget af hans ånd til dem. De har interesse for hans skrevne ord, de tjener det og frisker det op ved at rette deres opmærksomhed mod det og viser en oprigtig interesse for dets budskab og formål, og de søger at tro det.“ Som et eksempel på dette har resten af brudeskaren kærligt givet millioner af mennesker adgang til Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, der er en fornyende oversættelse til nutidssprog. Viser du værdsættelse af denne oversættelse ved regelmæssigt at studere Bibelen sammen med de hjælpemidler brudeskaren har tilvejebragt? — 2 Timoteus 3:16.
Lammets bryllup nærmer sig
18. Hvorfor er Rebekkas piger et godt billede på brudeskarens medarbejdere i dag?
18 Nu i de sidste dage for Satans verden har „en stor skare“ der kan sammenlignes med Rebekkas „piger“ sluttet sig til brudeskaren. Ligesom i Rebekkas tilfælde tæller ’pigerne’ langt flere end brudeskaren, hvis fulde antal er 144.000. De er „en stor skare“ af Kristi „andre får“. (Åbenbaringen 7:4, 9; Johannes 10:16) Som brudens loyale piger må de undgå at blive besmittet af Satans onde verden. Også de må lade sig lede af Jehovas ånd og hans ord som det forklares for dem af brudeskaren. Men det er en anden belønning der venter dem. Hvis de loyalt bliver ved med at støtte Kristi brud, vil de overleve afslutningen på Satans verden og få mulighed for at leve evigt i et paradis på jorden. — Åbenbaringen 21:3, 4.
-