DRØM
Tanker eller forestillinger der indfinder sig under søvn. I Bibelen berettes om drømme fra Gud (4Mo 12:6), almindelige drømme (Job 20:8) og løgnagtige drømme (Jer 29:8, 9), der for eksempel indeholdt spådomme. — Zak 10:2.
Drømme fra Gud. Det var ikke blot Guds tjenere der fik drømme fra Gud; andre fik det også. (1Kg 3:5; Dom 7:13, 14) Nogle af drømmene var advarsler hvorved Gud beskyttede sine tjenere; andre var anvisninger på hvordan de skulle forholde sig. For eksempel advarede Gud i en drøm kong Abimelek af Gera mod at komme Sara nær, og hun undgik således at blive besmittet. (1Mo 20) Astrologerne der opsøgte Jesus, fik ’en guddommelig advarsel i en drøm’ så de ikke vendte tilbage til den blodtørstige Herodes. (Mt 2:11, 12) Det var også efter at engle havde givet Josef besked derom i drømme, at han tog Maria til ægte, og at han flygtede med Jesus og Maria til Ægypten. Senere var det drømme fra Gud der fik ham til at forlade Ægypten og slå sig ned i Nazaret, for at profetien om at Jesus skulle „kaldes nazaræer“ kunne gå i opfyldelse. — Mt 1:18-25; 2:13-15, 19-23.
Nogle drømme fra Gud forsikrede hans tjenere om hans gunst eller hjalp dem til at forstå hvordan han støttede dem. Før Jehova sluttede pagten med Abram (Abraham), faldt denne i en dyb søvn, og et stort mørke faldt over ham, hvorefter Jehova åbenbart talte til ham i en drøm. (1Mo 15:12-16) Ved Luz (Betel) gav Gud Jakob en drøm hvori han så en stige der nåede fra jorden til himmelen og på denne måde betegnede at der var kommunikation mellem himmelen og jorden. Engle steg op og ned ad den, Jehova blev skildret som stående oven over den, og han udtalte en velsignelse over Jakob. (1Mo 28:10-19; jf. Joh 1:51.) Det var også i en drøm at Gud nogle år senere gennem en engel lod Jakob forstå at han havde hans godkendelse, og gav ham besked på at vende tilbage til sit fødeland. — 1Mo 31:11-13.
Som ung havde Jakobs søn Josef nogle drømme som dels viste at han havde Guds gunst og dels var profetiske. I én af dem bandt han og hans brødre neg på marken. Josefs neg stod oprejst, og hans brødres slog kreds om det og bøjede sig for det. I en anden drøm bøjede solen, månen og 11 stjerner sig for ham. (1Mo 37:5-11) Begge disse drømme blev opfyldt da Jakob og hans husstand flyttede til Ægypten under en svær hungersnød. For at få mad blev de alle afhængige af Josef, som da var Ægyptens fødevareforvalter. — 1Mo 42:1-3, 5-9.
Gud gav også profetiske drømme til mennesker som ikke tilbad ham. Da Josef sad fængslet i Ægypten sammen med Faraos overmundskænk og overbager, fik disse mænd nogle drømme som Josef tydede ved Guds hjælp. De betød at overmundskænken i løbet af tre dage ville blive genindsat i sin stilling, mens overbageren ville blive henrettet. Dette skete på Faraos fødselsdag tre dage senere. Disse drømme tjente til senere at henlede Faraos opmærksomhed på Josef som en mand der havde Guds ånd. — 1Mo 40.
På Josefs tid havde Farao en nat to drømme hvori både det advarende og det profetiske element var forenet. I den første så han syv tykke køer som blev ædt af syv dårlige, tynde køer. I den anden voksede syv tykke og gode aks op på ét strå, men blev opslugt af syv tynde og afsvedne aks. Idet Josef gav Gud æren for drømmenes udlægning, forklarede han at begge drømme pegede frem til syv år med overflod som ville blive efterfulgt af syv år med hungersnød. (1Mo 41) Gud gav dette forvarsel for at redde mange fra sultedøden og specielt for at bevare Abrahams efterkommere i live så han kunne opfylde løfterne til Abraham. — 1Mo 45:5-8.
Kong Nebukadnezar af Babylon fik også to profetiske drømme fra Gud. I den ene så han en metalbilledstøtte med et hoved af guld, bryst og arme af sølv, bug og lænder af kobber, ben af jern, og fødder af jern og ler. Uden menneskehænders hjælp blev en sten revet løs og knuste fødderne og hele resten af billedstøtten. Daniel forklarede at Nebukadnezar var „hovedet af guld“, og at der efter Babylon ville komme en række andre riger på jorden. Til sidst ville Gud selv oprette et rige som ’aldrig ville blive ødelagt’. — Da 2:29-45.
I den anden drøm fra Gud så Nebukadnezar et stort træ der blev fældet, og hvis stub blev bundet med „bånd af jern og kobber“ indtil „syv tider“ var gået hen over det. I overensstemmelse med Daniels tydning af drømmen blev den pralende Nebukadnezar (symboliseret ved det fældede træ) vanvittig og forblev i denne tilstand indtil der var gået syv tider (dvs. syv år). Derefter anerkendte han Guds overhøjhed, og da han havde fået sin forstand igen, blev han genindsat i sit kongeembede. — Da 4; se NATIONERNES FASTSATTE TIDER.
Daniel fik selv en drøm fra Jehova hvori han så fire store dyr komme op af havet, dyr som skildrede jordiske regeringer. (Da 7:1, 3, 17; se DYR, SYMBOLSKE.) Daniel så også „den gamle af dage“ give „herredømme og ære og kongemagt“ til „en der var som en menneskesøn“. — Da 7:13, 14.
Profeten Joel forudsagde at udgydelsen af Guds ånd ville blive ledsaget af sådanne manifestationer som dét at man ville profetere og drømme inspirerede drømme. (Joel 2:28) På pinsedagen i år 33 fik 120 af Jesu Kristi disciple således den hellige ånd og begyndte at tale på forskellige tungemål om „Guds storslåede gerninger“. (Apg 2:1-18) Senere fik andre troende, deriblandt den tidligere forfølger Saulus (Paulus), også den hellige ånd og de dermed forbundne mirakuløse gaver. (Apg 8:17-19; 9:17; 10:44-46) I Troas fik Paulus i et syn eller en drøm om natten anvisninger på hvor han og hans rejsefæller skulle forkynde „den gode nyhed“. (Apg 16:9, 10) Andre disciple fik uden tvivl også drømme under indflydelse af Guds ånd, som en opfyldelse af Joels profeti.
Da Jesus Kristus stod anklaget for Pontius Pilatus, fik den romerske landshøvding denne besked fra sin hustru angående Jesus: „Hav intet med denne retfærdige mand at gøre, for jeg har lidt meget i dag i en drøm på grund af ham.“ (Mt 27:19) Drømmen var øjensynlig fra Gud og skulle have advaret Pilatus om at Jesu sag havde overordentlig stor betydning.
Almindelige drømme. Almindelige drømme stimuleres formodentlig af visse tanker eller følelser, oplevelser eller daglige gøremål (bekymringer, den fysiske tilstand, det daglige arbejde osv.). (Præ 5:3) Sådanne drømme bør ikke tillægges nogen særlig betydning. (Sl 73:20) Den sultne drømmer måske at han spiser, og den tørstige at han drikker, men de er lige sultne eller tørstige når de vågner. Et lignende blændværk ventede de nationer ’som førte krig mod Zions Bjerg’. — Es 29:7, 8.
Om det hedenske syn på drømme siges der: „Babylonierne havde en sådan tillid til drømme at de, når de skulle træffe vigtige beslutninger, sov i et tempel i håb om at få råd. Grækere der ønskede helbredelsesråd, sov i helligdomme viet til Asklepios, og romere sov i templer viet til Serapis. Ægypterne skrev udførlige bøger med drømmetydninger.“ (Harper’s Bible Dictionary, redigeret af M. og J. L. Miller, 1961, s. 141) Men de trofaste hebræere og de første kristne afholdt sig fra den slags. Bibelen advarer imod at man tager varsler, hvad enten det er af drømme eller af forskellige tilfældige foreteelser. — 5Mo 18:10-12; se SPÅDOMSKUNST.
Løgnagtige drømme. Løgnagtige drømme fordømmes i Bibelen. Ifølge Moseloven skulle den der ud fra en drøm opfordrede til afgudsdyrkelse, lide døden. (5Mo 13:1-5) Gud talte ganske vist somme tider til sine sande profeter ved hjælp af drømme (4Mo 12:6), men han var imod ’profeterne som havde løgnagtige drømme’, og som fik hans folk til at forlade den sande tilbedelse. (Jer 23:25-32; 27:9, 10) Spåmænd siges at fremholde „drømme uden værdi“. — Zak 10:2.
De ugudelige som havde sneget sig ind i den kristne menighed og besmittede kødet, kaldes i Bibelen i overført betydning for drømmere. Judas advarede sine trosfæller mod mennesker der hengav sig til drømmerier eller forestillinger om at de ustraffet kunne overtræde Guds bud og besmitte menigheden. De tog fejl, for den højeste Dommers, Jehovas, kendelse ville uvægerlig gå dem imod. — Jud 8; 1Kor 6:9, 10, 18-20.