Det at Gud påbød menneskene at underlægge sig jorden gav dem ikke ret til at ødelægge den. De fik til opgave at forvalte jorden, hvilket vil sige at de havde ansvar for at opdyrke den og tage sig af den. Hvis Guds befaling til menneskene om at underlægge sig jorden var en opfordring til at forvandle den til det forureningskaos vi oplever i dag, hvorfor satte han da Adam og Eva i Edens paradisiske have der skulle tjene kommende slægter som et mønster? Og hvorfor gav Gud mennesket befaling om at de skulle „dyrke den og tage sig af den“ ved lidt efter lidt også at opdyrke områderne udenfor, der bar „torne og tidsler“? — 1 Mosebog 2:15; 3:18.

Skønt det er seks tusinde år siden at menneskene i Edens have fik påbudet om at forvalte jorden, er dette ikke forældet. Alle der i dag respekterer Skaberen kan vise det ved ikke hensynsløst at forurene miljøet men vise respekt for skaberværket. Vi kan alle være med til at holde havene rene. (Se nedenfor.) Men sørgeligt nok er samfundet sådan indrettet at hvis nogen helt vil undgå at forurene må de flytte ud i ødemarken og blive eneboere. Denne mulighed står ikke åben for dem der gerne vil være Jesu disciple, da de har en tjeneste at udføre. — Mattæus 28:19, 20.