POTIFAR

(Poʹtifar) [fra ægyptisk; en kortform af Potifera].

En ægyptisk hofmand og øverste for Faraos livvagt. Et stykke tid var han Josefs herre, og åbenbart var han en velhavende mand. (1Mo 37:36; 39:4) Potifar købte Josef af nogle rejsende midjanitiske købmænd, og da han så hvor god en tjener Josef var, satte han ham til sidst over hele sit hus og hele sin mark, som Jehova velsignede på grund af Josef. — 1Mo 37:36; 39:1-6.

Potifars hustru var ikke lige så trofast mod ham som hans tjener Josef. Hun forsøgte gentagne gange at forføre Josef, og en dag da der ikke var andre i nærheden, greb hun fat i ham, men Josef nægtede stadig at føje hende og løb udenfor. Da Potifar kom hjem, gav hun sin ærgrelse luft i en strøm af falske anklager mod Josef. I vrede lod Potifar ham kaste i fængsel. — 1Mo 39:7-20.

Dette fængsel var formentlig forbundet med Potifars hus eller sorterede i det mindste under ham som ’øverste for livvagten’, for der tales i beretningen om at Faraos overmundskænk og overbager blev kastet i det samme fængsel, „arresten i huset hos øversten for livvagten“, ’arresten i Josefs herres hus’. (1Mo 39:1; 40:1-7) Det er dog ikke sandsynligt at Potifar er den samme som „fængselsøversten“ der ’overgav alle de fanger som var i fængselet, i Josefs hånd’. (1Mo 39:21-23) Denne embedsmand var sandsynligvis en af Potifars underordnede.

Potifars titel, „hofmand“, er en oversættelse af det hebraiske ord sarīsʹ, der også har betydningen „eunuk“, men som i bredere betydning sigter til en kammerherre eller en betroet embedsmand ved hoffet. Den ’hofmand [sarīsʹ] som var sat over stridsmændene’ da Jerusalem faldt i 607 f.v.t., var uden tvivl en højtstående embedsmand inden for regeringen og ikke en kastreret mand. (2Kg 25:19) Potifar var på samme måde militærmand, idet han var øverste for livvagten, og gift, hvilket viser at han ikke var eunuk i dette ords almindelige betydning.