FLOD

Det hebraiske ord naharʹ betegner en flod med en betydelig mængde vand som flyder ret konstant i et naturligt flodleje. I modsætning hertil er en wadi, eller en regnflodsdal (hebr.: naʹchal), for det meste tørlagt, men til tider fyldt af en brusende vandstrøm. Blandt de vigtigste floder der omtales i Bibelen, er Hiddekel (Tigris), Eufrat, Jordan, Abana og Parpar. (1Mo 2:14; 2Kg 5:10, 12) Nilen omtales også, dog ikke under dette navn, men som je’orʹ (undertiden je’ōrʹ), et ord der også bruges om en strøm eller en kanal (Es 33:21) eller en vandførende skakt eller gang. (Job 28:10) Når det af sammenhængen fremgår at je’orʹ eller je’ōrʹ betegner Nilen, er det gengivet med dette navn. — 1Mo 41:17, 18.

„Ægyptens flod“ (1Mo 15:18) er muligvis identisk med „Ægyptens Regnflodsdal“. — 4Mo 34:5; se SJIHOR.

Eufrat kaldes ofte slet og ret „Floden“. (Jos 24:2, 3; Ezr 8:36; Es 7:20; 27:12; Mik 7:12) Eftersom den var Sydvestasiens længste og vigtigste flod og hebræerne kendte den som „den store flod“ (1Mo 15:18), gav dette ingen anledning til forvekslinger.

Kong David var med Jehovas hjælp i stand til at rykke det forjættede lands grænser helt frem til Eufrat. (1Kr 18:3-8) Om hans søn Salomon hedder det: „Han råder fra hav til hav og fra Floden til jordens ender.“ (Sl 72:8) I Zakarias’ profeti bliver disse ord gentaget og anvendt om Messias’ fremtidige herredømme, der skal omfatte hele jorden. — Zak 9:9, 10; jf. Da 2:44; Mt 21:4, 5.

Den første flod der omtales i Bibelen, er den der åbenbart havde sit udspring i Eden, og som vandede den have Jehova havde plantet som et hjem til Adam og Eva. Denne flod delte sig i fire hovedstrømme som blev til selvstændige floder, kaldet Pisjon, Gihon, Hiddekel og Eufrat. De områder der nævnes i forbindelse med disse fire floder (Havila, Kusj og Assyrien), fandtes i tiden efter Vandfloden. (1Mo 2:10-14) Moses, som skrev beretningen, brugte udtryk der var kendt på hans tid, for at angive Edens beliggenhed. Det kan ikke siges med sikkerhed om de oplysninger der gives om Pisjons, Gihons og Hiddekels løb, gælder tiden før eller efter Vandfloden. Hvis beskrivelsen gælder tiden før Vandfloden, er det meget sandsynligt at Vandfloden har medvirket til at ændre disse floders løb. Hvis der sigtes til tiden efter Vandfloden, kan andre naturfænomener, for eksempel jordskælv, siden have ændret flodernes løb, sådan at nogle af dem ikke længere kan identificeres.

I symbolsk betydning. Floder bidrog til at holde fjendtlige hære tilbage, og de spillede en vigtig rolle for visse byers forsvar, som for eksempel Babylons. Jerusalem havde derimod ingen flod der kunne tjene som et naturligt forsvarsværk. Men Jehova blev beskrevet som en mægtig, beskyttende flod for byen. Fjender der måtte komme imod Jerusalem som en flåde af galejer, ville lide et knusende nederlag. — Es 33:21, 22; se GALEJ.

En fjendtlig hærs indtrængen sammenlignes med en flod der går over sine bredder og anretter ødelæggelse. — Es 8:7.

Vand er en livsbetingelse, og Jehova omtales som kilden med levende vand. (Jer 2:13) Men de frafaldne israelitter rettede deres opmærksomhed mod Ægypten og Assyrien. Derfor sagde Jehova gennem profeten Jeremias: „Hvad har du at gøre på Ægyptens vej og med at drikke af Sjihors vande? Og hvad har du at gøre på Assyriens vej og med at drikke af Flodens vande? . . . Erkend da og se at det er noget ondt og bittert at du forlader Jehova din Gud.“ (Jer 2:18, 19) I Åbenbaringen 8:10 og 16:4 er der åbenbart også tale om symbolsk vand der stammer fra mennesker, og som anses for at være livsvigtigt.

’Floden med livets vand’ (Åb 22:1) er nærmere behandlet under LIV I (Floden med livets vand).