GUD betragtede planeten Jorden. Han var ved at gøre den egnet til bolig for mennesket og så at alt hvad han var i gang med at frembringe, var godt. Da han var færdig med sit værk, erklærede han at det var „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:12, 18, 21, 25, 31) Men før Gud erklærede sig fuldstændig tilfreds, talte han om noget der ’ikke var godt’. Selvfølgelig frembragte Gud ikke noget ufuldkomment. Det var blot fordi hans skaberværk endnu ikke var færdigt. „Det er ikke godt for mennesket at være alene,“ sagde Jehova. „Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke til ham.“ — 1 Mosebog 2:18.

Manden havde brug for „en medhjælp“, og nu havde han den helt rette. Eva kompletterede Adam perfekt. Sammen skulle de tage sig af haven og dyrene og sætte børn i verden, og hun ville også som en ven kunne støtte ham og give ham et intellektuelt modspil. — 1 Mosebog 1:26-30.