Kvindens stilling ifølge Bibelen

„Hun skal kaldes Kvinde, for af manden er hun taget.“ — 1 MOSEBOG 2:23.

 1, 2. (a) Hvordan mener nogle at kvinder bliver betragtet i Bibelen? (b) Hvilken sammenligning vil det være ret og rimeligt at foretage, og hvad siger et opslagsværk?

HVORDAN er Bibelens syn på kvinder? Det er der forskellige meninger om. I en bog om emnet hedder det: „Man støder ofte på den fordomsfulde holdning at Bibelen forklejner kvinder.“ Nogle mener at både den hebraiske og den græske del af Bibelen tildeler kvinden en alt for ringe betydning. Men er det sandt?

² I sandhedens interesse bør man først undersøge hvordan kvinderne på Bibelens tid blev behandlet i de folkeslag der ikke tilbad Jehova. I nogle af de civilisationer i fortiden hvor man tilbad modergudinder blev kvinder æret som frugtbarhedssymboler. Det lader til at de blev højt æret i Babylon og Ægypten. Men dette var ikke tilfældet i alle lande. I det gamle Assyrien kunne en mand spærre sin kone inde eller endog slå hende ihjel hvis hun var utro. Uden for hjemmet måtte hun bære slør. I Grækenland og Rom var det kun de rige kvinder, hvoraf mange var kurtisaner eller overklasseprostituerede, der kunne lade sig uddanne og nyde en vis frihed. Det er derfor forfriskende at læse i The New International Dictionary of New Testament Theology:a „I modsætning til Orientens øvrige (religiøse) verden, nyder [kvinden i De Hebraiske Skrifter] anerkendelse som en selvstændig person og mandens medforbundne.“ Dette kommer udmærket til udtryk i den sidste bog i De Hebraiske Skrifter, hvor Jehovas profet beskriver en mands hustru som hans „medforbundne“ og tilføjer: „Ingen [må handle] troløst mod sin ungdoms hustru.“ — Malakias 2:14, 15.

Skabt som mandens modstykke

 3. og fodnoten. (a) Hvilke arbejdsopgaver tildelte Jehova Adam efter at han var blevet skabt? (b) Hvad kan man sige om Adam før Eva blev skabt, og gjaldt dette også „den sidste Adam“, Jesus?

³ Ifølge Bibelen skabte Jehova Adam „af støv fra jorden“ og satte ham i Edens have for at han skulle dyrke den. Gud førte markens vilde dyr og himmelens flyvende skabninger hen til ham så han kunne studere dem og give dem navne. I al den tid Adam udførte denne opgave var han alene. De opgaver Jehova havde givet ham indtil da, var han helt og fuldt i stand til at løse. Han manglede intet.b Han havde „ingen medhjælp som et modstykke til ham“. — 1 Mosebog 2:7, 15, 19, 20.

 4, 5. (a) Hvornår var det ikke længere godt for Adam at være alene, og hvad gjorde Jehova? (b) Hvilken omfattende opgave tildelte Jehova Adam og Eva, og hvad ville det kræve af dem begge?

⁴ Men efter at der var gået et stykke tid erklærede Jehova at det ’ikke er godt for mennesket at være alene’, og han gik derfor i gang med at skabe et modstykke til Adam som kunne hjælpe ham med de opgaver der lå forude. Han bedøvede Adam, tog et af hans ribben og dannede en kvinde deraf. Hun var derfor ’ben af Adams ben og kød af hans kød’. Nu havde Adam fået „en medhjælp“ eller „et modstykke“. „Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: ’Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den, og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden.’“ — 1 Mosebog 1:25, 28; 2:18, 21-23.

⁵ Læg mærke til at der siges at denne opgave blev givet til „dem“, det vil sige til både manden og kvinden. De skulle ikke blot opfylde jorden. De skulle også underlægge sig den og udøve det rette herredømme over alle de laverestående skabninger. Det ville kræve intellektuelle og åndelige evner, hvilket både manden og kvinden havde mulighed for at udvikle i overensstemmelse med Guds vilje.

Kvindens naturlige rolle

 6. (a) Hvad siger Bibelen om mænds og kvinders fysiske styrke? (b) Hvilket ræsonnement kan måske hjælpe kvinder til at anerkende Jehovas ordning?

⁶ Det ville naturligvis også kræve fysisk styrke at underlægge sig jorden. I sin store visdom skabte Jehova Adam først, og derpå Eva. Hun blev skabt „fra manden“, „for mandens skyld“, og fysisk svagere end manden. (1 Timoteus 2:13; 1 Korinther 11:8, 9; jævnfør Første Petersbrev 3:7.) Dette er en af de kendsgerninger som mange feminister og andre kvinder synes at have svært ved at acceptere. De ville afgjort blive lykkeligere hvis de forsøgte at forstå hvorfor Jehova traf denne ordning og derved anerkendte deres gudgivne rolle. En kvinde der beklager sig over Guds ordning kan sammenlignes med en nattergal som sidder og surmuler i sin rede fordi den ikke er lige så stærk som havmågen, i stedet for at flyve op på en høj gren og synge af taknemmelighed over de enestående gaver Gud har givet den.

 7. Hvorfor var Adam egnet til at tjene som hoved for Eva og de børn der ville blive født, og var dette til skade for Eva?

⁷ Før Eva blev skabt havde Adam uden tvivl tilegnet sig stor livserfaring. I denne tidsperiode gav Jehova ham visse retningslinjer, som han senere skulle videregive til sin hustru, og derved virke som Guds talsmand. Det er derfor indlysende at han skulle føre an i alt hvad der angik tilbedelsen af Gud og de opgaver Gud havde givet dem at udføre. Når der blev født børn skulle han være familiens overhoved. Men dette ville ikke være til skade for hans hustru. Det ville snarere være en fordel for hende eftersom hun så ville have én til at bakke sig op når hun udøvede sin gudgivne myndighed over børnene.

 8. Hvilken ordning har Gud foreskrevet i Bibelen?

⁸ Ifølge Guds ordning var Adam ansvarlig over for Jehova; Eva stod under sin mands ledelse, børnene skulle underordne sig deres forældre, og dyrene var underlagt menneskene. Manden og kvinden havde hver deres roller at udfylde, og kunne begge leve et lykkeligt og produktivt liv. Derved kunne „alt ske sømmeligt og med orden“. — 1 Korinther 11:3; 14:33, 40, NW, fodnote i studieudgaven.

Synden berøver kvinden hendes oprindelige rolle

 9, 10. Hvilke konsekvenser fik det for manden og kvinden at de syndede, og hvad har dette medført for mange kvinder?

⁹ Da synden og ufuldkommenheden holdt sit indtog i det oprindelige paradis, ophørte disse ordnede forhold. (Romerne 7:14-20) Det medførte genvordigheder for den oprørske mand og hans ulydige hustru. (1 Mosebog 3:16-19) Siden da har mange selviske mænd misbrugt deres stilling som overhoved, hvilket har påført kvinden mange lidelser.

¹⁰ Jehova forudså at dette ville ske og sagde derfor til Eva: „Din attrå vil være til din mand, og han skal herske over dig.“ (1 Mosebog 3:16) Mænd har misbrugt deres magt og ikke varetaget deres rolle som overhoved på rette måde. Dette skyldes mandens syndige tilstand men også kvindens ufuldkommenhed, for nogle gange er årsagen til kvindens lidelser at hun har forsøgt at tilrane sig sin mands myndighed.

11. Hvad kan man sige om mange kvinder, og hvad har en skribent skrevet om patriarktidens kvinder?

¹¹ Men i den udstrækning Bibelens principper er blevet fulgt, har mange kvinder fundet tilfredshed og lykke. Sådan var det også i patriarktiden. Om denne tidsperiode skriver forfatteren Laure Aynard i bogen La Bible au Féminin (Bibelen i hunkøn): „Det der især er bemærkelsesværdigt i alle disse beretninger, er den vigtige rolle som kvinderne spillede, den respekt de nød i patriarkernes øjne, deres frimodige initiativ og den atmosfære af frihed hvori de levede.“

Kvinderne under Moseloven

12, 13. (a) Hvilken status havde kvinder under Moseloven? (b) Hvordan havde kvinder det i åndelig henseende under Loven?

¹² Ifølge de love Jehova gav gennem Moses skulle manden elske sin hustru. (5 Mosebog 13:6, da. prøveoversættelse 1988) Han skulle respektere hendes værdighed i kønslivet, og ingen kvinde måtte misbruges seksuelt. (3 Mosebog 18:8-19) Mænd og kvinder var lige for Loven hvis de blev fundet skyldige i ægteskabsbrud, blodskam eller omgang med dyr. (3 Mosebog 18:6, 23; 20:10-12) Det femte bud krævede at man viste både sin fader og sin moder ære. — 2 Mosebog 20:12.

¹³ Frem for alt gav Loven kvinderne rig mulighed for at udvikle sig åndeligt. De nød gavn af oplæsningen af Loven. (Josua 8:35; Nehemias 8:2, 3) De skulle overvære religiøse højtider. (5 Mosebog 12:12, 18; 16:11, 14) De deltog i den ugentlige sabbat og kunne aflægge nasiræerløfter. (2 Mosebog 20:8; 4 Mosebog 6:2) De havde et personligt bønsforhold til Jehova. — 1 Samuel 1:10.

14. Hvad siger en katolsk bibelforsker om de hebraiske kvinder, og hvad kan man sige om kvindernes stilling under Loven?

¹⁴ Den katolske bibelforsker Roland de Vaux siger om den hebraiske kvinde: „Det var hendes opgave at tage sig af det anstrengende arbejde i hjemmet; hun passede hjordene, arbejdede i markerne, lavede mad, spandt uld og så videre. Men dette slid og slæb gav hende ikke en lavere status. Det gjorde hende tværtimod betydningsfuld. . . . Og de få passager der giver os et glimt af det nære familieforhold der fandtes, viser at en israelitisk hustru var elsket af sin mand og blev taget med på råd, ja, blev behandlet som en ligemand. . . . Der er ingen tvivl om at dette var det normale. Det afspejlede nøje den lære der fremholdes i Første Mosebog, hvor der siges at Gud skabte kvinden som en medhjælp for manden, som derfor skulle holde sig til hende (1 Mos. 2:18, 24); i det sidste kapitel i Ordsprogenes Bog lovprises en god husmoder der velsignes af sine børn og er sin mands stolthed (Ordsp. 31:10-31).“ (Ancient Israel — Its Life and Institutions) Det er hævet over enhver tvivl at når Loven blev fulgt i Israel, blev kvinderne ikke dårligt behandlet.

Fremtrædende kvinder

15. (a) Hvordan var Sara ved sin handlemåde et eksempel på hvordan et godt forhold mellem en mand og hans kone bør være? (b) Hvorfor er beretningen om Rahab bemærkelsesværdig?

¹⁵ De Hebraiske Skrifter indeholder mange eksempler på kvinder der var fremtrædende tjenere for Jehova Gud. Sara er et godt eksempel på hvordan en gudfrygtig kvinde både kan underlægge sig sin mand og samtidig hjælpe ham med at træffe afgørelser. (1 Mosebog 21:9-13; 1 Peter 3:5, 6) Også beretningen om Rahab er bemærkelsesværdig. Den viser at det er forkert når nogle hævder at Jehova nærer racefordomme eller er hård ved kvinder. Rahab var en ikkeisraelitisk prostitueret. Men Jehova anerkendte hende som sin tjener på grund af hendes store tro, der blev fulgt op af gerninger, blandt andet ved at hun ændrede livsform. Jehova erklærede hende derfor retfærdig. Desuden belønnede han hende med det enestående privilegium at blive stammoder til Messias. — Mattæus 1:1, 5; Hebræerne 11:31; Jakob 2:25.

16. Hvad viser eksemplet med Abigajil, og hvorfor var hendes handlemåde berettiget?

¹⁶ Beretningen om Abigajil viser at Jehova ikke kræver at en hustru blindt skal adlyde sin mand. Hendes mand var velhavende og havde store hjorde af får og geder. Men han var „hård og slet i sine handlinger“. Abigajil nægtede imidlertid at følge sin mands dårlige eksempel. Hun viste at hun var klog, fornuftig, ydmyg og i stand til at tænke hurtigt, og forhindrede at der opstod en situation der kunne blive katastrofal for hendes husstand. Hun blev derfor rigt velsignet af Jehova. — 1 Samuel 25:2-42.

17. (a) Hvilket stort privilegium havde nogle kvinder i Israel? (b) Hvad kan kristne kvinder som får visse tjenesteforrettigheder lære af eksemplet med Miriam?

¹⁷ Nogle af kvinderne i dommertiden var endog profetinder, deriblandt Debora. (Dommerbogen, kapitel 4 og 5) Hulda var profetinde i Juda umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse. (2 Kongebog 22:14-20) Det er også værd at lægge mærke til hvad der skete med Miriam. Hun omtales som en profetinde sendt af Jehova, men på et tidspunkt steg dette privilegium hende åbenbart til hovedet. Hun undlod at anerkende den myndighed Jehova havde givet hendes yngre broder Moses som fører for Israel, og blev derfor straffet. Men tilsyneladende angrede hun og blev genindsat i sit embede. — 2 Mosebog 15:20, 21; 4 Mosebog 12:1-15; Mika 6:4.

Kvinder og jødedommen

18, 19. Hvilken status fik kvinderne under jødedommen, og hvorfor gik det sådan?

¹⁸ Som vi har set beskyttede Moseloven kvindens rettigheder, og når Loven blev fulgt kunne kvinderne føre et tilfredsstillende liv. Men med tiden, især efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., opstod jødedommen, som byggede mere på mundtlige traditioner end på Jehovas skrevne lov. Fra det fjerde århundrede før vor tidsregning optog jødedommen megen græsk filosofi, og de græske filosoffer tog i det store og hele ikke hensyn til kvinders rettigheder. Derfor faldt kvinderne også i agtelse inden for jødedommen. Fra det tredje århundrede før vor tidsregning begyndte man at adskille kvinderne fra mændene i den jødiske synagoge, og man så med mishag på at kvinder læste i Toraen (Moseloven). Encyclopaedia Judaica erkender: „Som følge heraf var kun få kvinder lærde.“ Det var hovedsagelig drengene der blev uddannet.

¹⁹ I sin bog Jerusalem in the Time of Jesus skriver J. Jeremias: „Alt taget i betragtning kommer kvindernes stilling i forhold til den religiøse lov bedst til udtryk i den konstant gentagne formel: ’Kvinder, (ikkejødiske) trælle og børn.’ . . . Hertil skal føjes at kvinder ofte blev omtalt med foragt. . . . Man får derfor det indtryk at man heller ikke i jødedommen på Jesu tid havde høje tanker om kvinder.“

Trofaste kvinder der ventede Messias

20, 21. (a) Hvem var blandt dem der holdt sig vågne da Messias skulle komme, til trods for de religiøse lederes foragt for kvinder? (b) Hvad viser at Elisabet og Maria nærede stor gudhengivenhed?

²⁰ Også ved deres foragt for kvinder gjorde de jødiske rabbinere ’Guds ord ugyldigt med deres overlevering’. (Markus 7:13) Men da tiden for Messias’ komme nærmede sig var der, trods denne foragt, nogle gudfrygtige kvinder som holdt sig årvågne. En af disse kvinder var Elisabet, levitpræsten Zakarias’ hustru. Hun og hendes mand var „retfærdige for Gud, idet de vandrede udadleligt, i overensstemmelse med alle Jehovas bud og lovbestemmelser“. (Lukas 1:5, 6) Elisabet blev begunstiget af Jehova idet hun blev moder til Johannes Døber, skønt hun var ufrugtbar og godt oppe i årene. — Lukas 1:7, 13.

²¹ Ledet af hellig ånd viste Elisabet stor kærlighed mod en anden gudfrygtig kvinde, en slægtning ved navn Maria. Hen mod slutningen af år 3 f.v.t. meddelte engelen Gabriel Maria at hun ved et mirakel ville undfange et barn (Jesus). Engelen sagde til hende: „Du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ Kort tid efter besøgte Maria Elisabet, som velsignede hende og det ufødte barn hun bar idet hun kaldte Jesus for ’min Herre’ allerede før han blev født. Dette fik Maria til at lovprise Jehova på en måde der viser meget om hendes store gudhengivenhed. — Lukas 1:28, 31, 36-55.

22. Hvilken gudfrygtig kvinde viste efter Jesu fødsel at hun havde været blandt dem der ventede Messias?

²² Da Jesus var født og Maria bragte ham op til templet i Jerusalem for at fremstille ham for Jehova, gav en anden gudfrygtig kvinde, den aldrende profetinde Anna, udtryk for sin glæde. Hun takkede Jehova og talte om Jesus til alle som ivrigt ventede den lovede Messias. — Lukas 2:36-38.

23. Hvordan omtaler apostelen Peter de trofaste kvinder fra den førkristne tid, og hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

²³ Da tiden for Jesu jordiske tjeneste nærmede sig, fandtes der således stadig „hellige kvinder som håbede på Gud“. (1 Peter 3:5) Nogle af disse kvinder blev Kristi disciple. Hvordan behandlede Jesus dem? Og er der kvinder i dag som med glæde anerkender den stilling som Bibelen foreskriver dem? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den næste artikel.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvordan blev kvinderne i Israel behandlet i modsætning til kvinder i andre lande?

◻ Hvilken stilling indtog henholdsvis Adam og Eva, og hvorfor?

◻ Hvilken status havde de israelitiske kvinder under Loven, og var de åndeligt set dårligere stillet end mændene?

◻ Hvad kan man lære af nogle af de fremtrædende kvinder i De Hebraiske Skrifter?

◻ Hvilke gode eksempler på tro kan nævnes fra den tid hvor jødedommens synspunkter gjorde sig stærkt gældende?

[Ramme på side 10]

„EN KVINDE DER FRYGTER JEHOVA“

„10 Hvem finder en dygtig hustru? Hun er langt mere værd end koraller. 11 Hendes ægtemands hjerte stoler på hende, og der mangler ikke fortjeneste. 12 Hun gengælder ham med godt, og ikke med ondt, alle sine levedage. 13 Hun sørger for uld og hør og gør hvad hendes hænder har lyst til. 14 Hun er som en købmands skibe. Hun henter sin føde langvejsfra. 15 Og hun står op mens det endnu er nat og giver sin husstand mad og sine unge piger hvad der tilkommer dem. 16 Hun har en mark i tanke og hun får den; hun planter en vingård for sine hænders frugt. 17 Hun binder styrke om sine hofter og gør sine arme stærke. 18 Hun mærker at hendes forretninger går godt; hendes lampe går ikke ud om natten. 19 Hun rækker hænderne ud mod rokken, og hendes hænder tager fat om tenen. 20 Hun breder hænderne ud mod den nødstedte, og hun rækker sine hænder til den fattige. 21 Hun frygter ikke for sin husstand på grund af sneen, for hele hendes husstand er klædt dobbelt på. 22 Hun har lavet sig tæpper. Hendes klæder er af fint linned og purpurfarvet uld. 23 Hendes ægtemand er kendt i portene, hvor han sidder med landets ældste. 24 Hun laver underklædninger og sælger dem, og hun leverer bælter til kræmmeren. 25 Hendes klædning er styrke og anseelse, og hun møder kommende dage med latter. 26 Hun åbner sin mund med visdom, og den loyale hengivenheds lov er på hendes tunge. 27 Hun holder øje med hvordan det går hendes husstand og spiser ikke ladheds brød. 28 Hendes sønner rejser sig og priser hende lykkelig, hendes ægtemand [rejser sig] og priser hende. 29 Mange døtre har vist at de er dygtige, men du overgår dem alle. 30 Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris. 31 Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ — Ordsprogene 31:10-31.

[Illustration på side 8, 9]

Kvinderne indtog en ærefuld plads i familien