Jehova trøster os under alle vores prøvelser

 1, 2. Hvordan trøster Jehova os, og hvilken forsikring finder vi i hans ord?

EN UNG bror tænkte meget over ordene i 1 Korinther 7:28 om at de der gifter sig, “vil få trængsel i kødet”. Han talte med en ældre, gift ældstebror om det og spurgte: “Hvad er det for nogle trængsler, og hvordan skal jeg håndtere dem hvis jeg bliver gift?” Før ældstebroren svarede på spørgsmålet, bad han den unge bror om at tænke over noget andet Paulus skrev, nemlig at Jehova er “al trøsts Gud, som trøster os i al vor trængsel”. – 2 Kor. 1:3, 4.

² Ja, Jehova er en kærlig Far, og han giver os trøst når vi har det svært. Det kan være at du selv har oplevet hvordan Jehova i forskellige situationer har støttet og ledt dig, måske gennem sit ord. Vi kan være sikre på at han ønsker det bedste for os, ligesom han gjorde for sine tjenere i fortiden. – Læs Jeremias 29:11, 12.

 3. Hvad vil vi få svar på i denne artikel?

³ Det vil oftest være lettere at udholde prøvelser og problemer når vi ved hvad der er skyld i dem. Vi vil derfor se nærmere på hvilke årsager der kan være til at vi oplever trængsler i vores ægteskab og i vores familie, og hvad vi kan lære af eksempler fra fortiden og nutiden om det at finde trøst. Svarene på disse spørgsmål vil hjælpe os til at klare de prøvelser vi kommer ud for.

 4, 5. Hvad kan være årsag til “trængsel i kødet”?

⁴ “En mand [forlader] sin fader og sin moder, og han skal holde sig til sin hustru, og de skal blive ét kød.” (1 Mos. 2:24) Sådan sagde Jehova da han indstiftede ægteskabet og førte den første mand og kvinde sammen. Men i dag, hvor alle mennesker er ufuldkomne, vil en mand og kvinde der gifter sig, uundgåeligt komme til at opleve vanskeligheder i deres ægteskab. (Rom. 3:23) En ung kvinde har måske tidligere været vant til at adlyde sine forældre. Men når hun bliver gift, er det ifølge Bibelen hendes mand der bliver hendes overhoved. (1 Kor. 11:3) Til at begynde med er det måske svært for manden at føre an i ægteskabet og for hustruen at følge hans ledelse i stedet for forældrenes. Forholdet til svigerforældrene er også noget der kan give spændinger i ægteskabet.

⁵ Tænk desuden på hvordan en mand og kvinde har det når de finder ud af at der er et nyt medlem af familien på vej. Midt i al glæden kan der også være nogle bekymringer. Vil graviditeten komme til at gå godt, og vil barnet være sundt og rask? Kan de få økonomien til at hænge sammen? Efter fødslen befinder parret sig i en helt ny situation som kræver en del tilpasning. Den nybagte mor vil sikkert give barnet størstedelen af sin tid og opmærksomhed, og det kan få manden til at føle sig tilsidesat eller holdt udenfor. Generelt har parret ikke så meget tid til hinanden som de havde før. Og faren får ofte mere at se til og flere forpligtelser fordi han har et ekstra familiemedlem at forsørge.

 6-8. Hvorfor kan det føre til stor sorg hvis man ikke kan få børn?

⁶ Nogle ægtepar oplever en anden form for “trængsel i kødet” – deres største ønske er at blive forældre, men de kan ikke få børn. Hvis en hustru ikke kan blive gravid, kan det være en stor følelsesmæssig belastning for hende. (Ordsp. 13:12) På Bibelens tid var der stor skam forbundet med ikke at kunne få børn. Rakel, Jakobs hustru, var dybt ulykkelig over at hendes søster fik børn når hun ikke selv kunne blive gravid. (1 Mos. 30:1, 2) I mange lande i dag er det normalt at have en stor familie. Missionærer der tjener sådanne steder, bliver ofte spurgt hvorfor de ikke har børn, men selv efter at de taktfuldt har forklaret årsagen, siger nogle stadig: “Åh, vi vil bede for jer!”

⁷ Tænk også over hvad en gift søster fra England oplevede. Det havde altid været hendes store ønske at få børn, men så kom hun i overgangsalderen. Hun fortæller at hun følte sig fuldstændigt knust da hun indså at hendes ønske ikke ville blive opfyldt på den her side af Jehovas indgriben. Senere besluttede hun og hendes mand at adoptere. “Alligevel gik jeg igennem en form for sorgproces,” siger hun. “Jeg vidste at det at adoptere ikke ville være helt det samme som selv at bringe et barn til verden.”

⁸ I Bibelen siges der at en kristen kvinde vil “blive bevaret gennem barnefødsel”. (1 Tim. 2:15) Ordene indikerer ikke at ens frelse og evige liv afhænger af om man får børn, men hentyder til noget helt andet. En kvinde der har børn, har travlt med at tage sig af sin familie og hjemmet, og det kan hjælpe hende til at undgå at bruge tiden på noget skadeligt, som for eksempel sladder og det at blande sig i andres sager. (1 Tim. 5:13) Hun vil dog stadig skulle tackle de udfordringer der er forbundet med at være gift og have børn.

 9. Hvilken anden prøve kan man komme ud for hvis man er gift?

⁹ Der er en form for “trængsel i kødet” som man måske ikke lige umiddelbart tænker på, nemlig det at miste en elsket ægtefælle. Det kan være noget som den efterladte ægtefælle slet ikke havde forventet at skulle gennemgå inden Jehova greb ind. Kristne tror fuldt og fast på Jesus’ løfte om at der vil finde en opstandelse sted. (Joh. 5:28, 29) Midt i al sorgen og smerten kan en der har mistet sin ægtefælle, finde stor trøst ved at meditere over dette løfte. Gennem Bibelen støtter og trøster vores kærlige Far, Jehova, os også på mange andre måder når vi kommer ud for trængsler. Vi vil nu se på hvordan nogle af Guds tjenere har fået trøst.

10. Hvordan fandt Hanna trøst? (Se indledningsbilledet).

¹⁰ Hanna, der var gift med Elkana, stod i en meget vanskelig situation. Hun blev ved med at være barnløs, mens Elkanas anden hustru, Peninna, fik mange børn. (Læs 1 Samuel 1:4-7). “År efter år” blev hun mobbet og chikaneret af Peninna. Hanna var dybt nedtrykt og søgte trøst hos Jehova i en lang og inderlig bøn, hvor hun bad om at få en søn. Regnede hun med at Jehova ville opfylde hendes ønske? Hun må helt sikkert have håbet det. Uanset hvad havde hun det meget bedre efter at hun havde bedt, og hun “var ikke længere indadvendt”. (1 Sam. 1:12, 17, 18) Hanna havde fuld tillid til at Jehova enten ville gøre noget ved hendes barnløshed eller udfylde tomrummet i hendes liv på en anden måde.

11. Hvordan kan bøn trøste os?

¹¹ Så længe vi er ufuldkomne og lever i en verden der er styret af Satan, vil vi komme ud for prøvelser. (1 Joh. 5:19) Men hvor er det godt at vide at Jehova er “al trøsts Gud”! En måde hvorpå vi kan få hjælp til at klare de problemer og vanskeligheder vi oplever, er gennem bøn. Hanna udøste sit hjerte for Jehova. Når vi gennemgår prøvelser, må vi ligesom hende gøre mere end blot at nævne for Jehova hvordan vi har det. Vi må anråbe ham om hjælp og fortælle ham præcis hvad vi føler. – Fil. 4:6, 7.

12. Hvad hjalp profetinden Anna til at finde trøst og glæde?

¹² Der er også noget andet vi kan gøre for at få trøst hvis vi føler et stort savn på grund af barnløshed eller fordi vi har mistet en vi elsker. Læg mærke til eksemplet med profetinden Anna, der levede på Jesus’ tid. Hun mistede sin mand efter kun syv års ægteskab, og det lader ikke til at hun nåede at få nogen børn. Hvad hjalp hende? Bibelen siger at hun “aldrig var borte fra templet, hvor hun nat og dag ydede hellig tjeneste med fasteperioder og bønner”. (Luk. 2:37) Selv i en alder af 84 var hun stadig travlt optaget af tilbedelsen af Jehova, og det hjalp hende til at finde trøst og glæde.

13. Hvordan kan gode venner trøste os når et familiemedlem svigter?

¹³ Vi kan også finde trøst og opmuntring hos gode venner i menigheden. (Ordsp. 18:24) Paula var kun fem år da hendes mor forlod sandheden, og hun husker stadig hvor ked af det hun var. Det var en meget vanskelig situation, men det var til stor opmuntring for Paula at en pionersøster i menigheden ved navn Ann kærligt tog hende under sine vinger. “Selvom Ann og jeg ikke er i familie, viste hun mig omsorg, og det gjorde virkelig en forskel for mig,” fortæller Paula. “Det hjalp mig til at blive ved med at tjene Jehova.” Paula tjener stadig Jehova trofast og er lykkelig for at hendes mor i dag er vendt tilbage til sandheden. Og Ann er glad for at hun kunne være med til at hjælpe Paula.

14. Hvordan gavner det os at trøste og hjælpe andre?

¹⁴ Der er også noget andet der er værd at huske i forbindelse med trøst. Når vi viser oprigtig interesse for andre, kan det få vores egne problemer og vanskeligheder til at træde i baggrunden. Mange ugifte og gifte søstre der har været igennem prøvelser, har givet udtryk for at det gav dem stor glæde at fortælle andre om den gode nyhed og på den måde arbejde sammen med Gud og gøre hans vilje. Nogle siger ligefrem at forkyndelsen har været som terapi for dem. Vi kan alle bidrage til sammenholdet i menigheden ved at vise interesse for andre, både folk i vores distrikt og vores brødre og søstre. (Fil. 2:4) Her er apostlen Paulus et godt eksempel. Han havde omsorg for andre ligesom “en ammende moder [der] plejer sine børn”. Og han trøstede og opmuntrede sine trosfæller “som en fader sine børn”. – Læs 1 Thessaloniker 2:7, 11, 12.

15. Hvem har ansvaret for at undervise børn i sandheden?

¹⁵ Hvordan kan vi støtte familier i menigheden? Nogle der ikke har været døbt så længe, beder måske modne forkyndere om hjælp til at undervise deres børn i sandheden eller om at studere med børnene. Bibelen viser at Jehova har givet forældrene ansvaret for at undervise og oplære deres børn. (Ordsp. 23:22; Ef. 6:1-4) I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at andre hjælper til, og en sådan hjælp vil være meget værdsat. Men den fritager ikke forældrene for deres ansvar. Det er af afgørende betydning at forældre ofte taler med deres børn.

16. Hvad må vi have i tanke hvis vi studerer med andres børn?

¹⁶ Hvis en forælder beder en anden om at studere med sit barn, må vedkommende passe på ikke at overtage rollen som forælder. Det gælder også når en forkynder studerer med et barn hvis forældre ikke er interesseret i sandheden. Når vi studerer med andres børn, vil det være klogt at gøre det enten hjemme hos dem selv mens en forælder eller en anden moden kristen er der, eller et offentligt sted. På den måde er der ikke nogen der kan få en forkert opfattelse af hvad der foregår. Det er selvfølgelig hele tiden vores håb at forældrene på et tidspunkt vil leve op til det ansvar Jehova har betroet dem, ved at oplære deres børn i sandheden.

17. Hvordan kan børn være til trøst og opmuntring i deres familie?

¹⁷ Børn der har fået kærlighed til Jehova og følger hans vejledning, kan være til opmuntring i en familie. Det virker for eksempel opmuntrende når de viser respekt for deres forældre og hjælper til rent praktisk, og det styrker hele familien når de viser at de er trofaste mod Jehova. Før Vandfloden levede der en tjener for Jehova der hed Lemek. Om sin søn Noa sagde han: “[Han] vil bringe os trøst og udfrielse fra vort arbejde og vore hænders smerte, der skyldes jorden som Jehova har forbandet.” Den profeti blev opfyldt efter Vandfloden da Jehova hævede den forbandelse der hvilede over jorden. (1 Mos. 5:29; 8:21) Også i dag kan børn der sætter den sande tilbedelse højt, være til trøst i deres familie og hjælpe de andre familiemedlemmer til at klare prøver nu og overleve en fremtidig begivenhed der bliver voldsommere end Vandfloden.

18. Hvad kan hjælpe os til at udholde prøvelser?

¹⁸ I dag finder Jehovas tjenere trøst gennem bøn, ved at meditere over eksempler fra Bibelen og ved at være sammen med deres kristne brødre og søstre. (Læs Salme 145:18, 19). Hvor er det fantastisk at vide at Jehova altid er klar til at give os trøst! Denne viden vil hjælpe os til at holde ud – uanset hvilke prøvelser vi må gennemgå.