Har du et „klart“ øje?
„Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst.“ — Mattæus 6:22.
1. Hvordan kan man sige at øjet er et af den bevidste skabelses undere?
MANGE — ikke mindst de der har mistet synet — vil mene at synssansen er vor vigtigste og mest værdifulde sans. Videnskabsfolk oplyser at der hvert sekund passerer ti billioner lyspartikler gennem øjnenes pupiller og rammer nethinden, hvor de opfanges af hundrede millioner stavceller og tapceller. Lyset stimulerer disse nerveceller, som begynder at sende elektriske signaler til hjernen, hvor en stor del af de hundrede milliarder neuroner tager fat på at tyde signalerne og afgøre hvordan der skal reageres. Og det hele tager blot en brøkdel af et sekund. Ja, øjet er et ærefrygtindgydende eksempel på den bevidste skabelses under. — Salme 139:14.
2. Hvilke forhold ved synsevnen er stadig en gåde for videnskaben?
2 Videnskabsfolkene har et indgående kendskab til øjets og hjernens biologiske funktioner, men de ved ikke ret meget om hvordan og hvorfor vi reagerer som vi gør på det vi ser. For eksempel er det ikke klart hvorfor én person foretrækker rødt fremfor blåt mens det forholder sig omvendt med en anden, eller hvorfor forskellige farver påvirker os forskelligt. Forholdet mellem synssans og reaktion er stadig en gåde. Men Jehova, øjets Skaber, og hans søn og medarbejder, Jesus Kristus, har ikke blot fuldt kendskab til det fysiske øjes indviklede detaljer, men også til dets betydning for vore handlinger og vor tilværelse.
„Legemets lampe“
3. Hvordan er øjet „legemets lampe“?
3 Jesus sagde engang: „Øjet er legemets lampe.“ (Mattæus 6:22) En lampes formål er at oplyse et mørkt sted så vi kan se hvor vi befinder os, hvordan vi skal bære os ad, hvilken vej vi skal gå, og så videre. Vore øjne tjener samme formål som en lampe idet de giver lyset adgang til vort indre. Ved øjnenes hjælp kan vi holde os i kontakt med omverdenen og reagere på en præcis og fornuftpræget måde fremfor at famle os vej, snuble og komme til skade.
4. Hvordan påvirkes vi af øjets tilstand?
4 I hvilken udstrækning øjet kan tjene som legemets lampe beror imidlertid stærkt på hvordan det står til med øjet. Jesus fortsatte følgelig: „Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst; men hvis dit øje er ondt, vil hele dit legeme være mørkt. Hvis det lys der er i dig i virkeligheden er mørke, hvor stort er da ikke dette mørke!“ (Mattæus 6:22, 23) Det fremgår heraf hvor stærk indflydelse øjet øver på vort livsløb, i god eller dårlig retning.
Øjets indflydelse
5. Hvilken rolle spillede øjet da Eva blev fristet af Satan?
5 Tænk på hvordan det gik den første kvinde, Eva. Det fremgår af Bibelens beretning om hendes møde med bedrageren, Satan Djævelen, hvor stærk indflydelse hendes øje øvede på hendes handlinger. (2 Korinther 11:3; 1 Timoteus 2:14) Satan antydede at ’hendes øjne ville blive åbnet’ hvis hun tilsidesatte Guds bud og spiste af frugten fra „træet til kundskab om godt og ondt“. Hvordan påvirkede det hende? Bibelen fortæller: „Da så kvinden at træet var godt at spise af og at det var noget øjnene længtes efter, ja, træet var indbydende at se på.“ Hun tillod sine øjne at dvæle ved noget der var hende forbudt. Det var overlagt misbrug af øjet. Hvad blev følgen? „Hun tog af dets frugt og gav sig til at spise den.“ — 1 Mosebog 2:17; 3:4-6.
6. Hvordan påvirker øjet vore handlinger?
6 Det var givetvis ikke første gang Eva så „træet til kundskab om godt og ondt“ eller dets frugt. Men nu gjorde noget andet sig gældende. Denne gang var det „noget øjnene længtes efter“ og „indbydende at se på“. Længsel og begær er normalt knyttet til hjertet, ikke til øjet. Men det øjet ser, forstærker hjertets længsel og begær i en sådan grad at det kan udløse en handling. I Evas tilfælde fik denne handling katastrofale følger for hende selv og hendes mand, Adam, og for alle deres fremtidige efterkommere, deriblandt os i dag. — Romerne 5:12; Jakob 1:14, 15.
7. Hvilken rolle spillede øjet da Satan for tredje gang forsøgte at føre Jesus vild, og hvad blev resultatet?
7 Jesu eksempel viser os imidlertid at det er muligt at modstå enhver ond påvirkning der måtte nå os gennem øjet. Den samme frister, Satan, var igen på færde, og i sit tredje forsøg på at forlede Jesus til ikke at gøre Guds vilje „tog Djævelen ham med sig til et usædvanlig højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed“. Bemærk at Satan ikke nøjedes med mundtligt at tilbyde Jesus al magt og herlighed i verden til gengæld for en tilbedelseshandling. Nej, Satan benyttede sig af den stærke påvirkning øjnene formidler og „viste ham“ hvad han kunne opnå. Jesus lod dog ikke det fristende tilbud bortlede hans blik, men holdt det nøje fæstet på sit forhold til sin himmelske Fader, Jehova. På denne måde kunne han forpurre Satans underfundige list. — Mattæus 4:8-10.
8. Hvad kan vi lære af henholdsvis Evas eksempel og Jesu eksempel?
8 Hvad kan vi lære af disse eksempler? For det første: At det vi fæster vort blik på, kan forstærke vort hjertes gode eller dårlige ønsker. Det kan medføre en handlemåde som enten vil være til velsignelse eller til ulykke for os selv og andre. For det andet: Satan har tydeligvis en forkærlighed for bedrageriforsøg der påvirker hans ofre gennem synssansen. Hans brug af dette virkemiddel lader til at være en af de mest virkningsfulde af de „planer“ han har iværksat for at vildlede menneskeheden. — 2 Korinther 2:11.
9. Hvad gør Satan for at forstærke „øjnenes begær“ i dag?
9 I dag anvender Satan stadig samme taktik når han listigt prøver at få alle fra at gøre Guds vilje. Ved hjælp af denne verdens blændværk fremmer han „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) Forretningsverdenens reklamemetoder er et tydeligt eksempel på dette. Er det ikke sandt at de mest virkningsfulde reklamer er dem der dygtigst spiller på synsindtrykket? De utallige farvestrålende plakater og lysreklamer, de prangende billeder i blade og aviser, de udspekulerede biografreklamer — og de umådelige summer der bruges på at fremstille dem — bekræfter at selve meningen med reklame er at stimulere „øjnenes begær“ hos forbrugeren.
10. Hvad reklamerer forretningsverdenen i virkeligheden for?
10 Mange reklamer overlader kun lidt til fantasien. Indirekte reklamerer de dog ikke blot for forbrugsgoder, men også for en bestemt livsstil. Meget ofte reklameres der med at de lykkelige, smukke, velstillede og betydningsfulde bruger et bestemt produkt, og hensigten er at den enkelte forbruger skal tro at hvis han bruger samme produkt, vil hans ’midler at leve af’ automatisk henføre ham til denne kategori. Annoncører ved at når en person én gang har tillagt sig en bestemt livsstil, skal der ikke meget til at overtale ham eller hende til at tillægge sig de forbrugsvaner der hører til livsstilen. Det er i lyset af dette klogt af indviede kristne at efterleve rådet i Hebræerbrevet 13:5, hvor der står: „Lad jeres levevis være fri for kærlighed til penge, idet I er tilfredse med det der er for hånden.“
Hold øjet „klart“, ikke „ondt“
11. Forklar udtrykkene „klart“ og „ondt“ i Jesu udtalelse om øjet.
11 Når vi daglig står over for så meget der kan fange vort blik og føre det på vildspor, forstår vi bedre hvorfor Jesus Kristus formanede os til at holde vort øje „klart“, ikke „ondt“. (Mattæus 6:22, 23) Hvad betyder dette? „Klart“ er her oversat fra det græske ord haplousʹ, som har grundbetydningen målbevidsthed, optagethed af én hensigt. På græsk hedder „ondt“ ponērosʹ, som betyder dårlig, slet, ond. Det ’klare øje’ lader sig altså ikke distrahere eller aflede af alt hvad der foregår, men samler sin opmærksomhed om én ting. I modsætning hertil er det ’onde øje’ upålideligt, listigt og begærligt; det tiltrækkes af det mørke og lyssky.
12. Gengiv sammenhængen i det Jesus sagde, og forklar meningen.
12 Men hvad bør blikket være fæstet på for at ’hele legemet kan være lyst’? Vi kan finde svaret ved at se på sammenhængen. I de foregående vers har Jesus talt om „værdier her på jorden“ og „værdier i himmelen“, og sagt: „Dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ Efter at have talt om øjet understreger han igen nødvendigheden af målbevidsthed ved at sige: „Ingen kan trælle for to herrer,“ Gud og Rigdom. I de efterfølgende vers giver han vejledning om vort syn på de daglige fornødenheder og slutter med formaningen: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Mattæus 6:19-34.
13. Hvad bør vi rette vort blik mod så ’hele vort legeme vil være lyst’? Hvorfor?
13 Hvad kan vi udlede af dette? Jo, Jesus taler her om livsmål; han påpeger hvor formålsløst det vil være at stræbe efter materielle ting og fremhæver velsignelserne ved at opdyrke interesse for åndelige anliggender. Han belærer os tydeligvis om at ’hele vort legeme vil være lyst’ hvis vi udelukkende retter blikket mod Rigets interesser. Hvorfor? Fordi vi ved at gøre Guds vilje til vort livsmål vil bestræbe os for at genspejle den herlige gode nyhed i alle sider af vort liv. Ikke blot kan vi se en lys fremtid i møde, men vi vil også blive befriet for de mørke og skjulte gerninger som et liv i selvisk stræben frembringer. — 2 Korinther 4:1-6.
14. Hvordan fører det til „mørke“ at man retter sit blik mod materielle rigdomme?
14 Apostelen Paulus gav Jesu ord yderligere vægt da han skrev: „De der gerne vil være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse.“ (1 Timoteus 6:9) Det er langtfra tomme ord! Nyhedsmedierne er rige på beretninger om folkevalgte repræsentanter, dommere, bankfolk, forretningsfolk og andre der er blevet grebet i bedrageri og underslæb som, ifølge en rapport, „årligt indbringer mindst 200 milliarder dollars [2 billioner kroner]“ alene i De forenede Stater. ’Fristelsen’ til at blive rig har ’besnæret’ mange ellers respektable borgere og forvandlet dem til lovovertrædere. Vi ønsker bestemt ikke at blive ’styrtet i undergang og ødelæggelse’ og erfare det ’mørke’ som Jesus advarede om. — Jævnfør Ordsprogene 23:4, 5.
15, 16. (a) Hvad andet som omfattes af „øjnenes begær“ må vi afsky? (b) Hvordan passer rådet i Ordsprogene 27:20 til det emne vi drøfter?
15 Men er det kun dem der udelukkende har ønsket om rigdom for øje der er i fare for at vandre i mørke? Nej, for „øjnenes begær“ indbefatter meget andet. Husk Jesu ord i Mattæus 5:28: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ Denne advarsel kan udmærket udvides til at omfatte det at lade sit blik dvæle ved noget der er beregnet til at vække uret lidenskab og begær.
16 Der er også den bekymring for mad, drikke og tøj som Jesus talte om. (Mattæus 6:25-32) Disse ting er nødvendigheder, men et upassende ønske om altid at have det nyeste, det dyreste og det mest efterspurgte kan trælbinde vort sind og vort hjerte. (Romerne 16:18; Filipperne 3:19) Selv når vi slapper af, dyrker hobbyer, sport, motion eller lignende, må vi bevare ligevægten og vogte os for at blive grebet af verdens modeluner og indfald. På alle disse områder vil det være gavnligt at vi har de vise ord i Ordsprogene 27:20 i tanke: „Sheol og Ødelæggelsen kan ikke mættes; heller ikke menneskets øjne kan mættes.“ Ja, vi må udvise selvbeherskelse så vi ikke bringer os åndeligt i fare ved at prøve at tilfredsstille vort blik.
Velsignelser ved at bevare øjet „klart“
17. Hvordan har nogle kunnet søge Rigets interesser ved at bevare deres øje „klart“?
17 De der har bevaret deres øje „klart“ og har rettet det ufravendt mod Guds rige og hans løfter, har fået mange velsignelser fra Jehova. Det belyses glimrende af erfaringer fra folk i mange samfundslag, overalt i verden, som de følgende eksempler viser:
„Da jeg tjente hvor behovet var stort, i Colombia, måtte jeg leve af en månedlig indtægt på cirka 100 dollars [1000 kroner]. Jeg var begyndt som pioner, men i begyndelsen af måneden faldt jeg og brækkede en ankel. De påfølgende udgifter til lægebehandling tappede mine midler, og jeg kunne ikke regne med flere penge før måneden var slut. Det var ved den tid jeg plejede at bidrage til rigssalen, men hvis jeg gav mit bidrag havde jeg ikke noget at købe dagligvarer for den næste uge. Efter at have overvejet sagen nogle få dage besluttede jeg at mit bidrag til rigssalen skulle betales, og jeg lagde derfor pengene i bidragsbøssen. Næste morgen fik jeg brev fra en søster i De forenede Stater som havde besøgt mig i Colombia; sammen med sit brev vedlagde hun nogle colombianske penge som hun havde fået tilovers. Pengene udgjorde nøjagtig det beløb jeg havde lagt i bidragsbøssen.“
En varm tirsdag eftermiddag blev Ki, som driver en klinik i Taechun i Korea, af tre medarbejdere inviteret med til stranden. Forslaget lød fristende, men Ki vidste at han i så fald ikke ville komme hjem tids nok til at deltage i menighedsbogstudiet om aftenen. Han sagde derfor nej tak. Nogle minutter senere blev de tre andre bragt tilbage til klinikken — døde! De var blevet dræbt ved et færdselsuheld lige efter at de havde forladt klinikken. Ki sørgede naturligvis over hændelsen, men var glad for at hans liv var blevet reddet fordi han havde fastholdt den gode vane han havde opbygget gennem årene. — Hebræerne 10:24, 25.
18. Hvordan kan børn oplæres til at bevare deres øje „klart“?
18 Selv børn kan lære at holde deres blik rettet mod Rigets interesser, som det fremgår af følgende oplevelse fra USA:
„Da vi af to besøgende fik at vide at brødrene i tre menigheder på Filippinerne havde ydet et bidrag på 1000 dollars [10.000 kroner] for hver menighed — et betragteligt beløb for dem — til genopbygning af deres nedbrændte rigssal, besluttede min mand og jeg at vores lille familie også ville give et bidrag. Vi har fire børn i alderen fra fire måneder til seks år. Hver uge, når min mand fik løn, havde han købt en sølvdollar til hvert barn. Han delte nu mønterne sådan at børnene kunne se hvor meget de hver især havde. Vi nævnte for dem noget af det de havde glædet sig til at købe. Men da vi nu spurgte dem hvad de ville bruge pengene til, blev de ved med at sige at de ville give dem til brødrene.“ Sammen med deres 99 dollars sendte børnene et brev i enkle vendinger. Brødrene på Filippinerne blev så bevægede af deres kærlighed og gavmildhed at mange af dem fik tårer i øjnene da brevet fra disse børn blev læst op.
19. Hvad må vi holde vort blik rettet mod hvis vi skal være sikre på en lys fremtid?
19 „Dine øjne skal se lige frem, ja, dit klare blik skal være rettet mod det der ligger foran dig.“ (Ordsprogene 4:25) Hvor vil det være viist af os at følge dette råd og ikke tillade vort blik at flakke eller blive ført på afveje! „Se derfor nøje til hvordan I vandrer, at det ikke er som uvise men som vise, idet I køber jer den belejlige tid, fordi dagene er onde,“ tilrådede Paulus, og tilskyndede også: „Bliv ved med at forstå hvad Jehovas vilje er.“ (Efeserne 5:15-17) Ved at gøre det kan vi være forvissede om at det vil lykkes os at bevare vort øje „klart“, og vi kan med tillid se en lys fremtid i møde — med evigt liv i Guds lovede nye orden. — Jævnfør Andet Korintherbrev 4:17, 18.
Kan du forklare følgende:
■ Hvordan er øjet „legemets lampe“?
■ Hvordan kan øjet påvirke vore handlinger, som det fremgår af eksemplerne med Eva og Jesus?
■ Hvordan appellerer Satan til „øjnenes begær“ i dag?
■ Hvad må vi gøre for at bevare vort øje „klart“?
■ Hvad bør vi rette vort blik imod nu?
[Illustration på side 12]
Hjertets ønske kan forstærkes af det vi retter vort blik imod