Hvad siger Bibelen?

Kan vi give Satan skylden for vore synder?

SATAN fik skylden for den første synd mennesket begik. „Det var slangen der bedrog mig, og så spiste jeg,“ sagde Eva. (1 Mosebog 3:13) Siden da er „slangen fra fortiden, der kaldes Djævelen og Satan“ blevet ved med at rase imod menneskeheden, idet han har ’forblindet folks forstand’ og ’vildledt hele den beboede jord’. (Åbenbaringen 12:9; 2 Korinther 4:4) Intet menneske vil kunne undgå at blive udsat for Satans pres, men betyder det at vi ikke kan modstå hans påvirkning? Og kan vi altid give ham skylden for vore synder?

Bibelen forklarer at det var Satan der bedrog Eva. (1 Timoteus 2:14) Hun blev narret til at tro at hun ved at overtræde Guds bud kunne opnå guddommelig indsigt og uafhængighed. (1 Mosebog 3:4, 5) Eva troede på Satans påstand, og derfor syndede hun. Gud holdt dog stadig hende ansvarlig for det hun havde gjort, og hun blev dømt til døden. Hvorfor? Fordi hun på trods af Satans løgn var helt klar over hvad Guds bud sagde. Hun blev ikke på noget tidspunkt tvunget til at være ulydig; hun havde hele tiden handlefrihed, og hun var fuldt ud i stand til at modstå Satans påvirkning.

Modstå Djævelen

Det er muligt for mennesker at modstå Djævelen. I Efeserbrevet 6:12 siges der således at vi befinder os i en „kamp“ imod „ondskabens åndemagter i det himmelske“. Gud forventer altså tydeligvis at vi kæmper for ikke at blive påvirket af Satan. Men hvordan kan et menneske kæmpe mod Satans og dæmonernes overmenneskelige kraft? Er vi tvunget til at kæmpe en ulige kamp som vi på forhånd har tabt? Nej, for Gud lader os ikke alene i kampen mod Djævelen. Jehova viser os adskillige måder hvorpå vi kan modstå Djævelens tillokkelser og komme sejrrigt igennem prøvelserne. Bibelen viser os hvem Djævelen er, hvilke metoder han bruger, og hvordan vi kan beskytte os. — Johannes 8:44; 2 Korinther 2:11; 11:14.

Hvordan man ’står Djævelen imod’

Bibelen anviser to skridt man skal tage for at kunne modstå Djævelen. Vi får følgende opfordring: „I skal derfor underordne jer Gud; men stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ (Jakob 4:7) Det første skridt vi skal tage for at underordne os Gud, er at adlyde hans bud. Hvis vi hele tiden gør os det klart at Gud er til, at han er god og har ærefrygtindgydende magt og myndighed, samt at han følger ophøjede principper, vil det give os styrke til at modstå Satan. Det er også yderst vigtigt at vi bliver ved med at bede til Gud. — Efeserne 6:18.

Husk hvad der skete da Jesus blev fristet af Djævelen. Noget af det der hjalp ham til at stå fast, var at han genkaldte sig og nævnte forskellige af Guds bud. Det lykkedes ikke Satan at få Jesus til at synde, og han forlod ham. Da prøvelsen var overstået, styrkede Jehova Jesus yderligere ved hjælp af sine engle. (Mattæus 4:1-11) Derfor kunne Jesus tillidsfuldt tilskynde sine disciple til at bede Gud om at ’befri dem fra den onde’. — Mattæus 6:13.

Gud befrier os ikke ved at skærme os med et beskyttende skjold. I stedet opfordrer han os til at iføre os sandhed, retfærdighed, fred og tro. Det fungerer som en „rustning“ der gør det muligt for os at „stå fast over for Djævelens listige anslag“. (Efeserne 6:11, 13-18) Med Guds hjælp kan det altså lade sig gøre at modstå Djævelens fristelser.

Det andet skridt der anbefales i Jakob 4:7, er at „stå Djævelen imod“. Det indebærer at vi bevidst flygter fra hans skadelige indflydelse. Man må undgå at blotte sig for hans svigefulde magt og modstå den materialistiske og umoralske livsanskuelse der er så fremherskende i nutidens verden. I vores kamp mod Satan er det af uvurderlig betydning at vi yder ham en sådan modstand, samtidig med at vi som det vigtigste i livet søger at behage Gud. Men er alle syndige handlinger en direkte følge af Djævelens indflydelse?

Vores indre kamp

Bibelskribenten Jakob forklarer: „Hver enkelt prøves ved at blive draget og lokket af sit eget begær. Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ (Jakob 1:14, 15) Desværre kan vi ikke fuldstændig overvinde nedarvet svaghed og ufuldkommenhed. (Romerne 5:12) Bibelen siger: „Der er intet menneske som er retfærdigt på jorden, som altid gør det gode og ikke synder.“ — Prædikeren 7:20.

Det betyder ikke at vi er fuldstændig ude af stand til at kontrollere syndige tilbøjeligheder. I visse tilfælde udsætter vi os selv for fristelser ved at træffe nogle forkerte valg. Det er sandt at forkerte ønsker har deres rod i vores egen ufuldkommenhed eller skyldes Satans indflydelse, men det er helt op til os selv om vi giver sådanne ønsker næring, eller om vi afviser dem. I overensstemmelse med dette skrev apostelen Paulus: „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ — Galaterne 6:7.

Påtag dig dit ansvar

Det er ofte vanskeligt for os mennesker at vedgå vore egne svagheder, fejl og ufuldkommenheder — ja, vore synder. (Salme 36:2) Noget der kan hjælpe os til at tage ansvaret for vore synder, er bevidstheden om at Gud ikke kræver fuldkommenhed af os på nuværende tidspunkt. „Han har ikke handlet mod os efter vore synder; og han har ikke gengældt os efter vore misgerninger,“ erklærede salmisten David. (Salme 103:10) Ganske vist er Gud tilgivende, men han forventer at vi kæmper hårdt for at tugte os selv så vi kan modstå Djævelens tillokkelser og vore egne syndige tilbøjeligheder. — 1 Korinther 9:27.

Gud erkender at Djævelen kan have afgørende indflydelse på vore handlinger, og at han bærer en stor del af ansvaret for menneskehedens syndige tilstand, men vi må forstå at det ikke fritager os for vort personlige ansvar. Romerbrevet 14:12 siger: „Hver enkelt af os [skal] altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.“

Vi kan imidlertid vinde sejren hvis vi ’afskyr det onde’ og ’holder os til det gode’. (Romerne 12:9, 21) Den første kvinde, Eva, undlod at gøre dette, og hun blev straffet for sin ulydighed; hun kunne have stået fast og adlydt Gud. (1 Mosebog 3:16) Gud så dog ikke bort fra Djævelens rolle i forbindelse med dette bedrag. Djævelen blev forbandet og dømt til senere udslettelse. (1 Mosebog 3:14, 15; Romerne 16:20; Hebræerne 2:14) Snart skal vi ikke længere kæmpe mod hans onde indflydelse. — Åbenbaringen 20:1-3, 10.

[Kildeangivelse på side 26]

Erich Lessing/Art Resource, NY