Hvis det er tilfældet, så tog hun grundigt fejl. Og hvis hun og Adam havde indgivet Kain den slags tanker under hans opvækst, ville det bestemt ikke have modvirket hans ufuldkomne menneskelige stolthed. Med tiden fik Eva endnu en søn, men vi finder ingen storladne udtalelser om ham. De gav ham navnet Abel, som muligvis betyder „pust“, eller „tomhed“. (1 Mosebog 4:2) Kan valget af det navn fortolkes som om de havde færre forventninger til Abel, som om de havde færre forhåbninger til ham end til Kain? Det kan vi kun gisne om.

Under de to drenges opvækst har Adam sikkert lært dem at udføre arbejde der var nødvendigt for at familien kunne klare sig. Kain dyrkede jorden, og Abel vogtede får.

Abels liv som hyrde gav ham rig mulighed for at grunde over åndelige spørgsmål, for som hyrde skulle han gå meget. Han måtte føre de skikkelige dyr over bjerge, gennem dale og over floder, mens han hele tiden var på udkig efter det grønneste græs, de bedste vandhuller og de bedst beskyttede hvilesteder. Af alle Guds skabninger så får ud til at være nogle af de mest hjælpeløse, som om de var skabt til at mennesker skulle lede og beskytte dem. Forstod Abel at han også havde brug for at blive ledet og beskyttet af en som er langt visere og mægtigere end noget menneske? Han gav uden tvivl udtryk for mange af den slags tanker i sine bønner, og som følge heraf fortsatte hans tro med at vokse.