De vidste at deres forældre var blevet skabt fuldkomne og at det var Jehovas oprindelige hensigt at mennesket skulle leve evigt. Adam og Eva har sandsynligvis også beskrevet den smukke have, Eden, for dem, og de har været nødt til på en eller anden måde at forklare hvorfor de var blevet fordrevet fra dette paradisiske hjem. Kain og Abel kan også have haft kendskab til den guddommelige profeti i Første Mosebog 3:15. Gennem denne profeti viser Jehova at han til sin fastsatte tid vil ’afgøre sagerne’ på jorden til gavn for de loyale der elsker ham.

Da Kain og Abel havde lært om Jehova og hans egenskaber, må det have vakt et ønske i dem om at opnå hans gunst. De nærmede sig derfor Jehova ved at bringe ofre til ham. Bibelen siger: „Så skete det efter nogen tids forløb at Kain gav sig til at bringe nogle af agerjordens frugter som en offergave til Jehova, hvorimod Abel bragte nogle af sin hjords førstefødte, ja af deres fede stykker.“ — 1 Mosebog 4:3, 4.

Hvorfor afviste Jehova Kains offergave? Var kvaliteten af hans offer ikke god nok? Blev Jehova fornærmet fordi Kain bragte „agerjordens frugter“ i stedet for et dyreoffer? Ikke nødvendigvis. Senere tog Gud nemlig med glæde imod kornofre og andre afgrøder fra mange af sine tilbedere. (3 Mosebog 2:1-16) Der har åbenbart været noget galt med Kains hjerteindstilling. Jehova kunne læse i Kains hjerte og advarede ham: „Hvorfor er du optændt af vrede og hvorfor har du et modfaldent udtryk i ansigtet? Hvis du gør det gode, finder der så ikke en opløftelse sted? Men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved indgangen, og til dig står dens attrå.“ — 1 Mosebog 4:6, 7.