Enok — frygtløs under ugunstige forhold

DET var meget strenge tider for dem der ville det gode. Ugudelighed hærgede jorden, og moralnormerne blev stadig lavere. Snart skulle der blive sagt: „Jehova [så] at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang.“ — 1 Mosebog 6:5.

Enok, det syvende led i slægtslinjen fra Adam, havde mod til at være anderledes. Han stod op for retfærdighed, uanset konsekvenserne. Hans budskab plagede de ugudelige syndere i en sådan grad at de forsøgte at dræbe ham, og kun Jehova kunne hjælpe ham. — Judas 14, 15.

Enok og det universelle stridsspørgsmål

Spørgsmålet om den universelle suverænitet var blevet rejst lang tid før Enoks fødsel. Havde Gud ret til at herske? Det mente Satan Djævelen ikke. Han holdt på at fornuftbegavede skabninger var bedre stillet hvis de ikke fulgte Guds vejledning. Satan prøvede at bevise sin påstand ved durkdrevent at manøvrere mennesker over på sin side. Vi ved at Adam, hans kone, Eva, og deres første søn, Kain, tog Satans parti da de selv ønskede at bestemme i stedet for at lade sig lede af Gud. Dette viste de to første mennesker ved at spise af den frugt Gud havde forbudt dem at røre, og Kain gjorde det ved overlagt at myrde sin retfærdige broder, Abel. — 1 Mosebog 3:4-6; 4:8.

Abel havde modigt stillet sig på Jehovas side. Eftersom Abels uangribelighed havde fremmet den rene tilbedelse, behagede det uden tvivl Satan at se hvordan Kain lod sin vrede gå ud over Abel ved at dræbe ham. Siden den tid har Satan brugt ’frygten for døden’ som et skræmmende våben. Han ønsker at bruge dette våben over for alle der ønsker at tjene den sande Gud. — Hebræerne 2:14, 15; Johannes 8:44; 1 Johannes 3:12.

På den tid da Enok blev født, kunne det godt se ud som om Satan havde ret i sin påstand om at mennesker ikke ville være villige til at støtte Jehovas suverænitet. Abel var død, og hans trofaste eksempel blev ikke fulgt. Men Enok viste sig at være anderledes end sine samtidige. Hans tro var velfunderet, eftersom han var godt kendt med det der var sket i Edens have.a Jehovas profeti om den lovede sæd der ville tilintetgøre Satan og hans håndlangere, må have glædet ham meget. — 1 Mosebog 3:15.

Takket være denne profeti lod Enok sig ikke skræmme af det dæmoninspirerede mord på Abel. Han vandrede i stedet med Jehova ved at leve retfærdigt. Enok holdt sig adskilt fra verden og undgik dens uafhængige ånd. — 1 Mosebog 5:23, 24.

Enok forkyndte også modigt og gjorde det klart at Djævelens onde gerninger ikke ville lykkes. Under påvirkning af Guds hellige ånd, eller virksomme kraft, profeterede Enok om de onde: „Se! Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ — Judas 14, 15.

På grund af Enoks frygtløse forkyndelse nævner apostelen Paulus ham i Hebræerbrevet blandt den „sky af vidner“ som satte et storslået eksempel ved at leve og handle efter deres tro.b (Hebræerne 11:5; 12:1) Som en troens mand bevarede Enok sin uangribelighed i over 300 år. (1 Mosebog 5:22) Hvor må Enoks trofasthed have været en torn i øjet på Guds fjender i himmelen og på jorden! Enoks sviende profeti udløste Satans had, men resulterede også i at Jehova beskyttede ham.

Hvordan tog Gud Enok bort?

Jehova tillod ikke Satan eller hans tjenere på jorden at dræbe Enok. Bibelen siger at ’Gud tog ham’. (1 Mosebog 5:24) Apostelen Paulus beskriver det på denne måde: „Ved tro blev Enok taget bort så han ikke så døden, og han var ingen steder at finde fordi Gud havde taget ham bort; før han blev taget bort fik han nemlig det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag.“ — Hebræerne 11:5.

Hvordan blev Enok „taget bort så han ikke så døden“? Gud afsluttede Enoks liv, idet han sparede ham for dødens smerte gennem sygdom eller mishandling for fjendehånd. Enoks liv blev afkortet da han var 365 år gammel, og han døde dermed i en meget tidligere alder end de fleste af hans samtidige.

Hvordan ’fik Enok det vidnesbyrd at han havde Guds velbehag’? Gud lod sandsynligvis Enok falde i trance. Apostelen Paulus blev på lignende måde „bortrykket“, eller taget bort, idet han åbenbart modtog et syn af den kristne menigheds fremtidige åndelige paradis. (2 Korinther 12:3, 4) Vidnesbyrdet om eller beviset på at Enok havde Guds velbehag, kan have været et syn af det kommende paradis på jorden, hvor alle vil støtte Guds suverænitet. Det var måske mens Enok oplevede dette betagende syn at Gud lod ham sove stille ind i døden, hvor han nu hviler indtil han får en opstandelse. Sandsynligvis skaffede Jehova hans legeme af vejen, ligesom han tog sig af Moses’ legeme, for Enok „var ingen steder at finde“. — Hebræerne 11:5; 5 Mosebog 34:5, 6; Judas 9.

Profetien opfyldes

I dag forkynder Jehovas vidner et budskab der handler om det samme som Enoks profeti. Ud fra Bibelen viser de hvordan profetien vil blive opfyldt når Gud i nær fremtid udsletter de ugudelige. (2 Thessaloniker 1:6-10) Deres budskab er upopulært fordi det ligger langt fra denne verdens synspunkter og mål. De bliver ikke overraskede over den modstand de møder, for Jesus havde advaret sine disciple: „I vil blive genstand for alles had på grund af mit navn.“ — Mattæus 10:22; Johannes 17:14.

Kristne i dag er ligesom Enok overbeviste om at de på et tidspunkt vil blive befriet fra deres fjender. Apostelen Peter skriver: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ (2 Peter 2:9) Gud kan finde det formålstjenligt at fjerne et problem eller en vanskelig situation. Det kan for eksempel være at han udfrier sine tjenere fra forfølgelse. Hvis ikke han fjerner modstanden, kan han dog „skabe en udvej“ så de kan udholde deres prøvelser. I de tilfælde kan Jehova endda give dem „kraft som er ud over det normale“. — 1 Korinther 10:13; 2 Korinther 4:7.

Jehova vil desuden ’belønne dem som ivrigt søger ham’, ved at velsigne sine trofaste tjenere med evigt liv. (Hebræerne 11:6) For størstedelen af dem vil det betyde evigt liv i et jordisk paradis. Vi må derfor følge Enoks eksempel og frygtløst forkynde Guds budskab. Ja, lad os gøre det selv under ugunstige forhold.

[Fodnoter]

[Ramme på side 30]

Guds navn vanhelliget

Omkring fire hundrede år før Enok levede, blev Adams sønnesøn Enosj født. I Første Mosebog 4:26 står der: „På den tid begyndte man at påkalde Jehovas navn.“ Nogle hebraiske lærde hævder at dette vers burde gengives „begyndte man vanhelligende“ at påkalde Guds navn eller „da begyndte vanhelligelsen“. Om denne periode i historien siger en palæstinensisk targum (Jerusjalmi I): „Det var den generation i hvis dage de begyndte at fare vild, idet de lavede sig afguder som de kaldte med Herrens ords navn.“

På Enosj’ tid var der mange som misbrugte Jehovas navn. Det er muligt at nogle har brugt Guds navn om sig selv eller andre mennesker gennem hvem de mente de kunne nærme sig Gud. Eller de har måske brugt Guds navn i forbindelse med genstande de tilbad som afguder. Under alle omstændigheder havde Satan Djævelen fået menneskene fanget i afgudsdyrkelsens snare. I tiden omkring Enoks fødsel var den rene tilbedelse ikke særlig fremherskende. Enhver der ligesom Enok levede efter og forkyndte sandheden, var upopulær og blev derfor forfulgt. — Jævnfør Mattæus 5:11, 12.

[Ramme på side 31]

Blev Enok taget til himmelen?

„Ved tro blev Enok taget bort så han ikke så døden.“ Nogle bibeloversættelser antyder i deres gengivelse af denne del af Hebræerbrevet 11:5 at Enok i virkeligheden ikke døde. For eksempel står der i A New Translation of the Bible af James Moffatt: „Det var ved tro Enok blev taget til himmelen, så han aldrig døde.“

Omkring 3000 år efter Enoks tid sagde Jesus Kristus: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Da Jesus udtalte disse ord, var han ikke selv steget til himmelen. — Jævnfør Lukas 7:28.

Apostelen Paulus skriver at Enok og andre som udgør en stor skare af førkristne vidner, ’alle døde’ og ’ikke erfarede opfyldelsen af løftet’. (Hebræerne 11:13, 39) Hvorfor? Fordi alle mennesker, deriblandt Enok, har arvet synden fra Adam. (Salme 51:5; Romerne 5:12) Den eneste måde vi kan opnå frelse på, er gennem det genløsningsoffer Jesus Kristus bragte. (Apostelgerninger 4:12; 1 Johannes 2:1, 2) På Enoks tid var denne genløsning endnu ikke blevet betalt. Derfor kom Enok ikke i himmelen, men han sover i døden hvor han venter på at få en opstandelse til liv på jorden. — Johannes 5:28, 29.

[Kildeangivelse på side 29]

Gengivet fra Illustrirte Pracht - Bibel/Heilige Schrift des Alten und Neuen Testaments, nach der deutschen Uebersetzung D. Martin Luther’s