Hvorfor Noa havde Guds godkendelse — hvad vi kan lære af det

DE FLESTE af os kan huske de omstændigheder hvorunder vi fik en vigtig nyhed. Vi husker ikke alene hvor vi befandt os, og hvad vi var i færd med, men også hvordan vi reagerede. Noa glemte sikkert aldrig den dag hvor Jehova Gud, universets Suveræn, overbragte ham en nyhed af allerstørste betydning. Jehova sagde at han havde besluttet at udrydde „alt kød“. Noa skulle bygge en gigantisk ark for at bevare sig selv, sin familie og alle arter af dyr i live. — 1 Mosebog 6:9-21.

Hvordan reagerede Noa? Glædede han sig over denne nyhed, eller beklagede han sig over den? Hvordan overbragte han nyheden til sin kone og sine børn? Det oplyser Bibelen ikke noget om. Den siger blot: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:22.

Det er en vigtig oplysning, for det forklarer til dels hvorfor Noa havde Guds godkendelse; Noa var villig til at gøre hvad Gud bad ham om. (1 Mosebog 6:8) Hvad var ellers grunden til at Gud godkendte Noa? Det er vigtigt for os at vide, for vi må være ligesom Noa for at overleve når Gud igen renser jorden for ondskab. Lad os dog først se på hvordan det var for Noa at leve i tiden før Vandfloden.

Dæmoner kommer ned på jorden

Noa levede ret tidligt i menneskehedens historie. Han blev født omkring et tusind år efter at det første menneske var blevet skabt. I modsætning til hvad mange forestiller sig, var menneskene dengang ikke nogle behårede, primitive hulemennesker der gik foroverbøjede med en kølle i hånden. Der fandtes forarbejdede redskaber af jern og kobber, og Noa kan have brugt sådanne redskaber ved bygningen af arken. Desuden fandtes der musikinstrumenter. Folk giftede sig, stiftede familie, dyrkede afgrøder og holdt kvæg. De købte og solgte ting. På disse områder var livet ikke meget forskelligt fra det vi oplever i dag. — 1 Mosebog 4:20-22; Lukas 17:26-28.

På andre måder var det helt anderledes. For det første levede folk meget længere. Det var ikke usædvanligt at et menneske levede længere end 800 år. Noa blev 950 år; Adam 930 år og Metusalem, Noas bedstefar, 969 år.a — 1 Mosebog 5:5, 27; 9:29.

Noget andet der betød en forskel, beskrives i Første Mosebog 6:1, 2. Der siges: „Da menneskene var begyndt at blive talrige på jordens flade og der var født dem døtre, lagde gudssønnerne mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Disse ’gudssønner’ var engle fra himmelen der havde materialiseret sig og levede på jorden som mennesker. Det var ikke Gud der havde sendt dem ned på jorden; de kom heller ikke for at være til gavn for menneskene. De „forlod deres egen bolig“ i himmelen for at have seksuelt samkvem med de smukke kvinder på jorden. De blev dæmoner. — Judas 6.

Disse oprørske og perverse dæmoner der var menneskene overlegne i magt og intelligens, øvede en ødelæggende indflydelse. De har højst sandsynligt behersket og domineret menneskesamfundet. De virkede ikke i det skjulte, som en udspekuleret forbryder der skjuler sin identitet og øver sine onde handlinger i ly af mørket. De gjorde tværtimod skamløst og helt åbenlyst oprør mod Guds ordning.

Disse himmelske engle eller gudssønner havde kønslig forbindelse med kvinder, og kvinderne fødte dem børn som voksede op og blev overordentlig stærke. De blev kaldt ved det hebraiske ord „nefilim“. Vi læser: „Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.“ (1 Mosebog 6:4) Der var god grund til at frygte disse nefilim. Ordet „nefilim“ betyder „omhuggere“, de som bringer andre til fald. De var mordere med en voldelig adfærd der sandsynligvis er at genfinde i oldtidens myter og legender.

En plage for de retfærdige

Bibelens beskrivelse af den generation er en beretning om et langvarigt og udbredt fordærv. Der siges at „menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang. . . . Jorden blev fyldt med vold. . . . Alt kød havde ødelagt sin vej på jorden.“ — 1 Mosebog 6:5, 11, 12.

Sådan var den verden Noa levede i. I modsætning til alle omkring ham var „Noa . . . en retfærdig mand“ der „vandrede med den sande Gud“. (1 Mosebog 6:9) Det er ikke let for en retfærdig mand at leve i et uretfærdigt samfund. Noa må have været meget plaget af det han så og hørte. Han kan have følt som Lot, en retfærdig mand der levede efter Vandfloden. Lot, der boede blandt de fordærvede indbyggere i Sodoma, „var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd“, og på grund af „det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger“. (2 Peter 2:7, 8) Sådan må Noa også have haft det.

Er du foruroliget over de forfærdende begivenheder vi hører om i medierne, eller over den måde folk omkring dig opfører sig på? I så fald kan du identificere dig med Noa. Forestil dig hvor svært det må have været for ham at udholde en uretfærdig verden i 600 år, for så gammel var han da Vandfloden kom. Han må virkelig have længtes efter at ondskaben ville høre op. — 1 Mosebog 7:6.

Noa havde mod til at være anderledes

Noa „var uangribelig blandt sine samtidige“. (1 Mosebog 6:9) Læg mærke til at Bibelen siger at han var uangribelig blandt sine samtidige, ikke set med deres øjne. Med andre ord: Han var uangribelig i Guds øjne, men folkene før Vandfloden fandt ham mærkelig. Vi kan være sikre på at han ikke fulgte mængden eller lod sig involvere i den tids ugudelige underholdning og sociale aktiviteter. Forestil dig hvordan folk har betragtet ham da han begyndte at bygge arken. De har sikkert moret sig over ham og latterliggjort ham. De tog ham ikke alvorligt.

Noa havde desuden en stærk tro, og han holdt den ikke for sig selv. Bibelen siger at han var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) Noa forventede uden tvivl modstand. Hans oldefar Enok var en retfærdig mand som profeterede at Gud ville eksekvere dom over de onde. Dette førte åbenbart til at Enok blev forfulgt, men Gud tillod dog ikke at modstanderne slog ham ihjel. (1 Mosebog 5:18, 21-24; Hebræerne 11:5; 12:1; Judas 14, 15) Med modstand fra Satan, dæmonerne og nefilim samt mennesker der enten var ligegyldige over for ham, eller direkte imod ham, havde Noa også brug for mod og tro på Jehovas evne til at beskytte ham.

De der tjener Gud, har altid været udsat for modstand fra dem der ikke gør det. Selv Jesus Kristus blev hadet, og det samme blev hans disciple. (Mattæus 10:22; Johannes 15:18) Noa havde mod til at tjene Gud, selvom det ikke var populært at gøre det. Han forstod at det er langt vigtigere at få Guds godkendelse end at blive anerkendt af dem der modstår Ham. Og Noa havde Guds godkendelse.

Noa ’gav agt’

Som vi har set, forkyndte Noa modigt for andre. Hvordan reagerede de på budskabet? Bibelen siger om menneskene før Vandfloden at „de spiste og drak, mænd giftede sig og kvinder bortgiftedes, indtil den dag Noa gik ind i arken, og de gav ikke agt før vandfloden kom og rev dem alle bort“. De fulgte ikke advarselen. — Mattæus 24:38, 39.

Jesus sagde at det ville være det samme i vores tid. I godt og vel hundrede år har Jehovas Vidner advaret om at Jehova vil tage nogle drastiske skridt for at opfylde sit løfte om at indføre en retfærdig ny verden. Millioner har reageret positivt på advarselen, men milliarder af jordens indbyggere giver ikke agt. „I overensstemmelse med deres eget ønske“ ignorerer de at Vandfloden virkelig har fundet sted, og betydningen af den. — 2 Peter 3:5, 13.

Men Noa gav agt. Han troede på det Jehova havde fortalt ham. Hans lydighed betød frelse for ham. Apostelen Paulus skrev: „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark til redning for sin husstand.“ — Hebræerne 11:7.

Et eksempel vi må følge

Den ark Noa byggede, var kolossal stor — længere end en fodboldbane og højere end en treetages bygning. Den var over 30 meter længere end skonnerten Wyoming, som efter sigende er det længste fartøj af træ der nogen sinde er bygget. Nu var arken godt nok ikke et skib; den skulle blot kunne flyde. Men det har ikke desto mindre krævet avanceret byggeteknik at konstruere den. Og den skulle stryges med tjære både indvendig og udvendig. Det kan have taget over 50 år at bygge den. — 1 Mosebog 6:14-16.

Ikke nok med det. Noa måtte oplagre føde til et helt år til sin familie og dyrene. Inden Vandfloden kom, måtte dyrene indsamles og bringes ind i arken. „Noa [gjorde] ganske som Jehova havde påbudt ham.“ Det må have været en lettelse da alt var klaret og Jehova lukkede døren til arken. — 1 Mosebog 6:19-21; 7:5, 16.

Vandfloden kom. Det regnede i 40 dage og 40 nætter. Både mennesker og dyr måtte blive i arken i et helt år indtil vandet havde trukket sig tilbage. (1 Mosebog 7:11, 12; 8:13-16) Alle de onde mennesker omkom. Kun Noa og hans familie overlevede og kom ud på en renset jord.

Ifølge Bibelen er det der skete i forbindelse med den globale vandflod på Noas tid, „et eksempel . . . med hensyn til kommende ting“. Hvordan? Vi læser: „De himle og den jord som er nu, [er] gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ Men ligesom på Noas tid, vil der være overlevende. Vi kan være sikre på at ’Jehova forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse’. — 2 Peter 2:5, 6, 9; 3:7.

Noa var en gudhengiven og retfærdig mand der levede midt i en ond generation. Han adlød Gud i et og alt. Han havde mod til at gøre det der var rigtigt, skønt han vidste at han ville blive foragtet og hadet af dem der ikke ønskede at tjene Gud. Hvis vi efterligner Noa på disse områder, vil vi også have Guds godkendelse og kunne se frem til at blive udfriet og komme til at leve i den nye verden som snart vil være en realitet. — Salme 37:9, 10.

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Nefilims voldelige adfærd er sandsynligvis at genfinde i oldtidens legender

[Kildeangivelse]

Alinari/Art Resource, NY

[Illustration på side 7]

Vi kan få Guds godkendelse ved at have en tro som Noas