Gudhengivne menneskers udfrielse er nær!
„Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag.“ — 2 PETER 2:9.
1. (a) Hvilke foruroligende forhold er mennesker i dag udsat for? (b) Hvilke spørgsmål vil vi i betragtning heraf overveje?
TILVÆRELSEN byder på større og større problemer for os alle. Det gælder hvad enten man lever i et af de rige lande eller i et af verdens fattige områder. Usikkerheden gør sig gældende overalt. Og som om det ikke var nok at bekymre sig om usikre økonomiske forhold, er hele kloden plaget af alvorlige miljøproblemer der truer livets fortsatte beståen. Desuden er sygdomme i fremmarch. Infektionssygdomme, hjertelidelser og kræftens svøbe kræver et stort antal ofre. Umoralitet har forvoldt stor følelsesmæssig skade og har splittet familier, og verden er gennemsyret af vold. I betragtning af alt det menneskesamfundet er udsat for, er det på sin plads at spørge: Er der grund til at vente en snarlig udfrielse? Og, i bekræftende fald, hvordan og for hvem? — Jævnfør Habakkuk 1:2; 2:1-3.
2, 3. (a) Hvorfor er ordene i Andet Petersbrev 2:9 en trøst for os der lever i dag? (b) Hvilke af Jehovas udfrielseshandlinger peger Bibelen på som en særlig kilde til opmuntring?
2 Det der finder sted i dag, minder os om nogle andre betydningsfulde perioder i menneskehedens historie. Apostelen Peter henviser til hvordan Gud i disse tilfælde sørgede for en udfrielse, og drager så denne fortrøstningsfulde slutning: „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse.“ (2 Peter 2:9) Lad os betragte den sammenhæng hvori disse ord forekommer i Andet Petersbrev 2:4-10:
3 „Det er afgjort at når Gud ikke skånede de engle som havde syndet, men kastede dem i Tartaros og derved overgav dem til det tætte mørkes gruber for at de skulle bevogtes til dom, og når han ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige, og når han fordømte byerne Sodoma og Gomorra ved at lægge dem i aske og derved satte et eksempel for ugudelige med hensyn til kommende ting, men udfriede den retfærdige Lot, som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pintes han dag efter dag i sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger — så forstår Jehova at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag, og især dem som går efter kødet med begær efter at besmitte det, og som ser ned på herredømme.“ Som det fremgår af disse skriftsteder har det der skete på Noas tid og i Lots dage stor betydning for os.
Den ånd der herskede i Noas dage
4. Hvorfor betragtede Jehova jorden som ødelagt i Noas dage? (Salme 11:5)
4 Den historiske beretning i Første Mosebog, kapitel 6, oplyser at jorden i Noas dage var blevet ødelagt for den sande Guds ansigt. Hvordan? På grund af vold. Der var ikke tale om enkelte, isolerede tilfælde af kriminelle voldshandlinger. Første Mosebog 6:11 siger at „jorden blev fyldt med vold“.
5. (a) Hvilken holdning hos de mennesker der levede i Noas dage bidrog til volden? (b) Hvad havde Enok advaret om i forbindelse med ugudelighed?
5 Hvad skyldtes dette? I beretningen fra Andet Petersbrev tales der om „en verden af ugudelige“. Ja, samfundslivet var gennemsyret af ugudelighed. Der var ikke blot tale om en almindelig tilsidesættelse af Guds lov, men om en trodsig holdning over for Gud selv.a Og når mennesker trodser Gud, kan man da forvente at de vil behandle deres medmennesker godt? Allerede før Noa blev født, var denne ugudelighed så fremherskende at Jehova havde ladet Enok profetere om hvad udfaldet ville blive. (Judas 14, 15) Deres trods mod Gud ville medføre at de blev ramt af dommen.
6, 7. Hvad var en af hovedårsagerne til ondskaben før Vandfloden?
6 Der var også en anden indflydelse som bidrog til datidens vold. Det fremgår af Første Mosebog 6:1, 2, hvor der siges: „Da menneskene var begyndt at blive talrige på jordens flade og der var født dem døtre, lagde gudssønnerne mærke til menneskedøtrene, hvor godt de så ud; og de tog sig hustruer, nemlig alle dem de udvalgte.“ Hvem var disse ’gudssønner’? Det var ikke mennesker. Mændene på jorden havde i århundreder lagt mærke til kvinder der så godt ud, og havde giftet sig med dem. Disse gudssønner var engle der materialiserede sig. I Judas’ brev, vers 6, beskrives de som „de engle som ikke bevarede deres oprindelige stilling men forlod deres egen bolig“. — Jævnfør Første Petersbrev 3:19, 20.
7 Disse overmenneskelige skabninger der materialiserede sig som mænd, havde omgang med kvinder på jorden. Hvad blev resultatet? „Nefilim var på jorden i de dage, og også siden, da gudssønnerne fortsatte med at gå ind til menneskedøtrene og de fødte dem sønner; det var de vældige krigere som levede i gamle dage, de navnkundige mænd.“ Ja, denne unaturlige forbindelse førte til et afkom der kaldtes nefilim — vældige krigere der brugte deres overmenneskelige styrke til at tyrannisere andre. — 1 Mosebog 6:4.
8. Hvordan reagerede Jehova på forholdene på jorden?
8 Hvor stor blev ondskaben? Det gik så vidt at Jehova så „at menneskets ondskab var meget udbredt på jorden og at enhver tilbøjelighed i dets hjertes tanker kun var ond dagen lang“. Hvordan reagerede Jehova på dette? „Jehova fortrød at han havde frembragt menneskene på jorden, og han følte sig såret i sit hjerte.“ Dermed være ikke sagt at Gud følte at han havde begået en fejl ved at skabe menneskene. Men han var ked af at menneskene nu var blevet så onde at han var nødsaget til at tilintetgøre dem. — 1 Mosebog 6:5-7.
En levevis der førte til udfrielse
9. (a) Hvorfor viste Jehova Noa sin gunst? (b) Hvilken forhåndsviden gav Gud Noa?
9 Vi læser imidlertid at „Noa fandt yndest i Jehovas øjne. . . . Noa var en retfærdig mand. Han var uangribelig blandt sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.“ (1 Mosebog 6:8, 9) Jehova advarede derfor Noa om at han ville bringe en vandflod over jorden, og pålagde ham at bygge en ark. Alle mennesker, med undtagelse af Noa og hans familie, ville blive udslettet fra jordens flade. Selv dyrene ville blive udslettet, undtagen de få eksemplarer af hver grundlæggende art som Noa skulle tage med ind i arken. — 1 Mosebog 6:13, 14, 17.
10. (a) Hvilke forberedelser måtte Noas familie træffe for at blive bevaret i live, og hvor stort et arbejde var der tale om? (b) Hvad er bemærkelsesværdigt i forbindelse med den måde hvorpå Noa varetog denne opgave?
10 Denne forhåndsviden pålagde Noa et stort ansvar. Arken skulle bygges. Den skulle formes som en vældig kasse med et rumindhold på cirka 40.000 kubikmeter. Noa skulle oplagre fødemidler i den og derefter indsamle dyr — ’levende skabninger af al slags kød’ — så de kunne overleve. Det var et projekt der ville tage mange år. Hvordan reagerede Noa? Bibelen siger: „Så gjorde Noa ganske som Gud havde påbudt ham. Sådan gjorde han.“ — 1 Mosebog 6:14-16, 19-22; Hebræerne 11:7.
11. Hvilket vigtigt ansvar havde Noa i forbindelse med sin familie?
11 Samtidig med at Noa gjorde dette, måtte han også bruge tid på at opbygge sin familie åndeligt. Familiens medlemmer måtte værnes mod at anlægge den samme trodsige indstilling og voldsmentalitet som folk i almindelighed lagde for dagen. Det var også vigtigt at de ikke lod sig opsluge af de daglige gøremål. Gud havde et arbejde de skulle gøre, og det var livsvigtigt at de lod det komme i første række. Vi ved at Noas familie gav agt på hans belæring og delte hans tro, for Noa, hans kone, deres tre sønner og tre svigerdøtre — otte personer i alt — omtales positivt i den bibelske beretning. — 1 Mosebog 6:18; 1 Peter 3:20.
12. Hvilket yderligere ansvar påtog Noa sig trofast, som vist i Andet Petersbrev 2:5?
12 Noa havde endnu en opgave — nemlig at advare om den kommende vandflod og at gøre kendt hvorfor den ville komme. Det er tydeligt at han også trofast røgtede dette ansvar, for han omtales i Guds ord som „en forkynder af retfærdighed“. — 2 Peter 2:5.
13. Under hvilke forhold måtte Noa udføre sin gudgivne opgave?
13 Forestil dig engang de forhold hvorunder Noa udførte denne opgave! Sæt dig i hans sted. Hvis du havde været Noa eller et medlem af hans familie, ville du have været omgivet af den vold der blev øvet af nefilim og de ugudelige mennesker. Du ville have været direkte udsat for de oprørske engles indflydelse. Mens du arbejdede på arken ville du være blevet latterliggjort. Og mens du år efter år advarede om den kommende vandflod, ville du have set at folk var så optaget af dagliglivets anliggender at de ’ikke gav agt’ — ikke før „vandfloden kom og rev dem alle bort“. — Mattæus 24:39; Lukas 17:26, 27.
Hvilken betydning har det for os?
14. Hvorfor har vi der lever i dag ikke svært ved at sætte os i Noas og hans families sted?
14 De fleste har ikke spor svært ved at forestille sig denne situation. Hvorfor ikke? Fordi forholdene i vore dage er meget lig dem der rådede på Noas tid. Og Jesus sagde at det var hvad man kunne forvente. I sin store profeti om tiden for sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning forudsagde han: „Ligesom Noas dage var, sådan vil Menneskesønnens nærværelse være.“ — Mattæus 24:37.
15, 16. (a) Hvordan er jorden i dag fyldt med vold ligesom på Noas tid? (b) Hvilke voldshandlinger har Jehovas tjenere især været udsat for?
15 Er det gået sådan? Er verden i dag fyldt med vold? Ja! Over hundrede millioner mennesker er omkommet i krige i dette århundrede. Nogle af vore læsere har direkte eller indirekte mærket virkningerne af dette. Nogle er blevet truet af forbrydere som har været besluttede på at stjæle deres penge eller værdigenstande. Og mange unge har sikkert været udsat for vold i skolen.
16 Jehovas vidner er imidlertid ikke kun udsat for krigens hærgen og voldskriminaliteten i almindelighed. De er også udsat for voldshandlinger fordi de ikke er en del af verden men bestræber sig for at leve gudhengivent. (2 Timoteus 3:10-12) Nogle udsættes for vold ved at blive skubbet eller slået; andre får deres ejendele ødelagt, bliver gennempryglet eller endog dræbt. — Mattæus 24:9.
17. Er ugudeligheden fremherskende i dag? Giv eksempler.
17 Ugudelige mennesker som øver sådanne voldshandlinger har til tider åbent erklæret deres foragt for Gud. I et område i Afrika erklærede politiet: „Her er det os der regerer. Gå I til Gud, hvis han findes, og få ham til at hjælpe jer.“ I fængsler og koncentrationslejre har Jehovas vidner mødt mænd som kommandant Baranowsky i Sachsenhausen, der hånende erklærede: „Jeg har taget kampen op mod Jehova. Nu får vi se hvem der er den stærkeste, jeg eller Jehova.“ Kort efter blev Baranowsky syg og døde; men andre lægger stadig samme indstilling for dagen. Og forfølgelsens bannerførere er ikke de eneste der trodser Gud. Overalt i verden oplever Guds tjenere hvordan folk i både ord og handling viser manglende frygt for Gud.
18. På hvilke måder bidrager onde ånder til de dårlige forhold blandt mennesker?
18 I vore dage, der minder så meget om Noas tid, har onde ånder også øvet indflydelse på forholdene. (Åbenbaringen 12:7-9) Disse dæmoner er de samme som de engle der materialiserede sig på Noas tid og giftede sig med kvinder på jorden. Da Vandfloden kom blev deres koner og børn udslettet, mens de selv blev tvunget tilbage til åndeverdenen. Eftersom de ikke længere havde nogen plads i Jehovas hellige organisation blev de forvist til Tartaros, en tilstand af tæt mørke, afskåret fra guddommelig oplysning. (2 Peter 2:4, 5) Siden har de drevet deres virke under Satans ledelse og har opretholdt en nær kontakt til menneskene, og skønt de ikke længere er i stand til at materialisere sig, forsøger de at beherske både mænd og kvinder, ja, selv børn. Noget af dette er foregået ved hjælp af okkultisme. De ægger også folk til at tilintetgøre hinanden ved hjælp af metoder der vidner om ufattelig grusomhed. Men det er ikke det hele.
19. (a) Hvem retter dæmonerne især deres had imod? (b) Hvad forsøger de at få os til at gøre?
19 Bibelen afslører at dæmonerne også fører krig mod „dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. (Åbenbaringen 12:12, 17) Disse onde ånder er de egentlige ophavsmænd til forfølgelsen af Jehovas tjenere. (Efeserne 6:10-13) De benytter ethvert tænkeligt middel til at lokke eller tvinge troende mennesker til at give afkald på deres uangribelighed over for Jehova og holde op med at forkynde om Jehovas rige med Jesus som den messianske konge.
20. Hvordan forsøger dæmonerne at forhindre folk i at frigøre sig af deres greb? (Jakob 4:7)
20 Dæmonerne forsøger at holde fast på mennesker der længes efter at blive udfriet af deres undertrykkende greb. En tidligere spiritist i Brasilien fortæller at da Jehovas vidner bankede på hendes dør, forbød dæmoniske stemmer hende at lukke op; men hun gjorde det alligevel, og lærte sandheden at kende. I mange områder får dæmonerne direkte heksekunstens udøvere til at forsøge at standse Jehovas Vidners arbejde. I en landsby i Surinam, for eksempel, henvendte Jehovas Vidners modstandere sig til en spiritist der var kendt for at kunne forvolde folks død ved blot at pege på dem med sin magiske stav. Med sit følge af dansere og trommeslagere gik spiritisten, besat af en dæmon, ud for at møde de pågældende Jehovas vidner. Han fremsagde sine trylleformularer og pegede på dem med sin stav. Beboerne i landsbyen forventede at Vidnerne ville falde døde om, men det var spiritisten der besvimede og faldt om, hvorefter han måtte føres bort af sine beskæmmede tilhængere.
21. Hvordan reagerer de fleste også på vor forkyndelse, og hvorfor?
21 I andre områder, hvor trolddomskunst ikke praktiseres lige så åbenlyst, har ethvert Jehovas vidne erfaret hvad det vil sige at forkynde for folk der er så optaget af de daglige gøremål at de ikke vil forstyrres. Det er som det var i Noas dage: Det store flertal ’giver ikke agt’. (Mattæus 24:37-39) Nogle beundrer måske vores enhed og det vi udretter. Men vort åndelige byggearbejde — som kræver mange timers personligt studium, regelmæssig overværelse af møder, og tjeneste på arbejdsmarken — er en tåbelighed for dem. De håner os fordi vi har tillid til Guds ords løfter, da deres egen tilværelse kun drejer sig om materielle besiddelser og øjeblikkets nydelser.
22, 23. Hvordan forsikrer begivenhederne i Noas dage os om at Jehova vil udfri gudhengivne mennesker af prøvelse?
22 Må Jehovas loyale tjenere i al fremtid udholde hån og forfølgelse fra dem som ikke har nogen kærlighed til Gud? Nej, på ingen måde! Hvad skete der nemlig på Noas tid? På Guds befaling gik Noa ind i den færdiggjorte ark. Og til Guds bestemte tid „sprængtes alle det vidtstrakte dybs kilder og himmelens sluser åbnedes“. Vandet blev ved med at strømme ned indtil selv bjergene var dækket. (1 Mosebog 7:11, 17-20) De engle der havde forladt deres bolig blev tvunget til at opgive deres materialiserede menneskelegemer og vende tilbage til åndeverdenen. Nefilim og den ugudelige verden i øvrigt, heriblandt de der var for ligegyldige til at reagere på Noas advarsel, blev udslettet. Noa og hans kone og deres tre sønner og tre svigerdøtre blev derimod reddet. På denne måde udfriede Jehova Noa og hans husstand fra de prøvelser og trængsler de loyalt havde udholdt i så mange år.
23 Vil Jehova gøre det samme for gudhengivne mennesker i dag? Det kan der ikke være nogen som helst tvivl om, for det har han lovet, og Gud kan ikke lyve. — Titus 1:2; 2 Peter 3:5-7.
[Fodnote]
a „Anomia er tilsidesættelse af eller trods mod Guds love; asebeia [navneordet som svarer til tillægsordet der er gengivet med ’ugudelige’] er den samme holdning over for Guds person.“ — Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words, bind 4, side 170.
Husker du?
◻ Hvordan viste Peter at Gud forstår at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse?
◻ Hvad bidrog til volden i Noas dage?
◻ Hvilket ansvar havde Noa i betragtning af den kommende verdensomspændende vandflod?
◻ Hvilke lighedspunkter er der mellem Noas dage og vor tid?
[Illustration på side 12]
Det krævede mange års hårdt arbejde at bygge arken
[Illustration på side 13]
Noa brugte også tid på at opbygge sin families åndelige sundhed