’Fortsæt med at vandre i samhørighed med Kristus’
„Derfor, som I har modtaget Kristus Jesus, Herren, skal I fortsætte med at vandre i samhørighed med ham.“ — Kolossenserne 2:6.
1, 2. (a) Hvordan beskriver Bibelen Enoks liv i trofast tjeneste for Jehova? (b) Hvordan har Jehova hjulpet os til at vandre i samhørighed med ham, som det fremgår af Kolossenserbrevet 2:6, 7?
NÅR man ser en lille dreng gå sammen med sin far, kan man se at han efterligner alle faderens bevægelser, og hans ansigt lyser af beundring. Faderen hjælper drengen, og det er tydeligt at han elsker drengen og er stolt af ham. Jehova bruger netop denne situation til at skildre forholdet mellem ham selv og dem der trofast tjener ham. For eksempel står der i Guds ord at den trofaste Enok „blev ved med at vandre med den sande Gud“. — 1 Mosebog 5:24; 6:9.
2 Ligesom en far tager hensyn til sin lille søn og hjælper ham når de går sammen, har Jehova ydet os den bedst tænkelige hjælp ved at sende sin enestefødte søn til jorden. I alt hvad Jesus Kristus foretog sig her på jorden, genspejlede han til fuldkommenhed sin himmelske Fader. (Johannes 14:9, 10; Hebræerne 1:3) For at vandre med Gud må vi altså vandre med Kristus. Apostelen Paulus skriver: „Derfor, som I har modtaget Kristus Jesus, Herren, skal I fortsætte med at vandre i samhørighed med ham, idet I er rodfæstede i ham og opbygges i ham og befæstes i troen, sådan som I er blevet oplært, idet I strømmer over med tro i taksigelse.“ — Kolossenserne 2:6, 7.
3. Hvordan viser Kolossenserbrevet 2:6, 7 at det ikke er nok at lade sig døbe hvis man ønsker at vandre i samhørighed med Kristus?
3 Mennesker der af et oprigtigt hjerte gransker Bibelen, lader sig døbe fordi de ønsker at vandre i samhørighed med Kristus og forsøger at følge i hans fuldkomne fodspor. (Lukas 3:21; Hebræerne 10:7-9) Alene i 1997 tog over 375.000 mennesker i hele verden dette betydningsfulde skridt — gennemsnitlig over 1000 om dagen. Det er en fantastisk vækst! Paulus’ ord i Kolossenserbrevet 2:6, 7 viser imidlertid at det ikke er nok at man lader sig døbe hvis man ønsker at vandre i samhørighed med Kristus. Det græske udsagnsord som gengives med ’fortsæt med at vandre’, beskriver en handling der skal være kontinuerlig, vedvarende. Paulus tilføjer desuden at det at vandre i samhørighed med Kristus indebærer fire aspekter: at man er rodfæstet i Kristus, opbygges i ham, befæstes i troen og strømmer over med taksigelse. Lad os se nærmere på hvert af disse aspekter og se hvordan de kan hjælpe os til fortsat at vandre i samhørighed med Kristus.
Er du ’rodfæstet i Kristus’?
4. Hvad vil det sige at være ’rodfæstet i Kristus’?
4 Det første Paulus nævner, er at vi skal være ’rodfæstede i Kristus’. (Jævnfør Mattæus 13:20, 21.) Hvordan kan man blive det? En plantes rødder kan ikke ses, men de er en livsbetingelse for planten — de sørger for at den kan stå fast og forsyner den med næring. Kristi eksempel og lære påvirker først vort indre ved at nære og styrke vort sind og hjerte. Når vi så lader os lede af Kristi eksempel og lære i vor tankegang, vore handlinger og vore afgørelser, får det os til at indvi os til Jehova. — 1 Peter 2:21.
5. Hvordan kan vi opdyrke en higen efter åndelig føde?
5 Jesus satte stor pris på kundskaben fra Gud. Han sammenlignede den endda med mad. (Mattæus 4:4) I sin bjergprædiken citerede han 21 gange fra otte forskellige bøger i De Hebraiske Skrifter. For at følge hans eksempel må vi efterleve apostelen Peters opfordring til at ’hige som nyfødte spædbørn’ efter den åndelige føde. (1 Peter 2:2) Når nyfødte børn higer efter mælk, giver de straks udtryk for det. Hvis vi ikke i øjeblikket higer efter den åndelige føde, må vi opdyrke dette ønske. Hvordan? Princippet i Salme 34:8 kan måske hjælpe os: „Smag og se at Jehova er god.“ Hvis vi regelmæssigt ’smager’ på Jehovas ord, Bibelen, måske ved at læse lidt i den hver dag, vil vi opdage at det virker åndeligt opbyggende og styrkende. Med tiden vil vor higen efter kundskab vokse.
6. Hvorfor er det vigtigt at grunde over det man læser?
6 Det er også vigtigt at man fordøjer den føde man har indtaget. Derfor må vi grunde over det vi har læst. (Salme 77:11, 12) Når vi for eksempel læser bogen Det største menneske der har levet, vil vi få mere ud af hvert kapitel hvis vi standser op og spørger os selv: ’Hvilken facet af Kristi personlighed lærer vi om i denne beretning, og hvordan kan jeg efterligne den i mit liv?’ Når vi grunder over stoffet på denne måde, kan vi bedre anvende det vi lærer. Når vi så skal træffe en afgørelse, kan vi spørge os selv om hvad Jesus ville have gjort. Hvis vi træffer en afgørelse der er i overensstemmelse med det vi har lært, vidner det om at vi er rodfæstede i Kristus.
7. Hvordan bør vi se på fast, åndelig føde?
7 Paulus tilskynder os også til at indtage ’fast føde’, det vil sige de dybere sandheder i Guds ord. (Hebræerne 5:14) At læse hele Bibelen kunne være vort første mål i denne henseende. Derefter er der mere specifikke emner vi kan studere, for eksempel Kristi genløsningsoffer, de forskellige pagter Jehova har indgået med sit folk, eller nogle af Bibelens profetiske budskaber. Der findes meget stof som kan hjælpe os til at indtage og fordøje en sådan fast, åndelig føde. Hvad er formålet med at vi tilegner os denne kundskab? Ikke at give os grund til at prale, men at øge vor kærlighed til Jehova og drage os nærmere til ham. (1 Korinther 8:1; Jakob 4:8) Hvis vi ivrigt tilegner os denne kundskab, lever efter den og bruger den til at hjælpe andre, efterligner vi Kristus. Det vil hjælpe os til at være rodfæstede i ham.
Bliver du ’opbygget i Kristus’?
8. Hvad vil det sige at blive ’opbygget i Kristus’?
8 I forbindelse med det næste aspekt af det at vandre i samhørighed med Kristus skifter Paulus fra ét billede til et andet — fra en plante til en bygning. Når vi tænker på et hus der er ved at blive opført, ser vi ikke kun grundvolden for os, men også selve bygningen der gradvis rejser sig under håndværkernes anstrengelser. Tilsvarende må vi gøre os store anstrengelser for at opbygge de samme egenskaber og vaner som Kristus havde. Denne indsats vil blive bemærket af andre, som det fremgår af Paulus’ ord til Timoteus: ’Lad din fremgang være tydelig for alle.’ (1 Timoteus 4:15; Mattæus 5:16) Hvilke kristne gerninger kan opbygge os?
9. (a) Hvilke praktiske mål kunne vi sætte os hvis vi skal efterligne Kristus i forkyndelsen? (b) Hvordan ved vi at Jehova ønsker at vi skal glæde os over tjenesten?
9 Jesus har givet os den opgave at forkynde den gode nyhed og undervise andre. (Mattæus 24:14; 28:19, 20) Han satte det fuldkomne eksempel ved at forkynde frimodigt og virkningsfuldt. Vi kan naturligvis aldrig gøre det lige så godt. Men apostelen Peter viser at vi kunne sætte os følgende mål: „I skal hellige Messias som Herre i jeres hjerter, idet I altid er rede til at forsvare jer over for enhver som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer, men gør det med mildhed og dyb respekt.“ (1 Peter 3:15) Fortvivl ikke hvis du ikke føler at du ’altid er rede til at forsvare dig’. Sæt dig nogle rimelige mål som kan hjælpe dig til at gøre fremskridt. Hvis du forbereder dig før du går ud, kan du bedre variere din fremholdelse eller bruge et par skriftsteder. Du kan også sætte dig det mål at sprede flere bøger og blade, at aflægge flere genbesøg eller at oprette et bibelstudium. Du bør dog ikke udelukkende lægge vægt på kvantiteten — antallet af timer, blade, bøger eller bibelstudier — men også på kvaliteten. Når vi sætter os rimelige mål og stræber efter at nå dem, finder vi større glæde ved at give af os selv i forkyndelsen. Og det er netop hvad Jehova ønsker — at vi tjener ham „med fryd“. — Salme 100:2; jævnfør Andet Korintherbrev 9:7.
10. Hvilke andre kristne gerninger må vi udføre, og hvordan er de en hjælp for os?
10 Også i menigheden kan vi gøre meget som opbygger os i Kristus. Det vigtigste er at vi viser hinanden kærlighed, for det er sande kristnes kendetegn. (Johannes 13:34, 35) Mens man er ved at lære Bibelen at kende, bliver man knyttet til sin lærer, hvilket er ganske naturligt. Men senere bør man følge Paulus’ råd om at „udvide“ ved at lære andre i menigheden at kende. (2 Korinther 6:13) Menighedens ældste har også brug for at mærke vores kærlighed og værdsættelse. Hvis vi samarbejder med dem, beder dem om bibelsk vejledning og følger den, vil vi gøre det lettere for dem at udføre deres tjeneste. (Hebræerne 13:17) Samtidig vil det bidrage til at vi opbygges i Kristus.
11. Hvilket realistisk syn må vi have på dåben?
11 Dåben er et højdepunkt i vort liv. Men vi må ikke forvente at livet derefter altid vil kunne stå mål med denne store begivenhed. For at blive opbygget i Kristus må vi „vandre regelret i samme gænge“. (Filipperne 3:16) Der sigtes ikke til en kedelig, ensformig tilværelse, men til at vi går fremad i en lige linje — det vil sige opbygger gode, åndelige vaner og følger dem dag efter dag, år efter år. Husk at „det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst“. — Mattæus 24:13.
Bliver du ’befæstet i troen’?
12. Hvad vil det sige at være ’befæstet i troen’?
12 Det tredje aspekt af det at vandre i samhørighed med Kristus er at vi må „befæstes i troen“. Det kan også gengives med at „blive bekræftede angående troen“, for det græske ord Paulus bruger, kan betyde „at bekræfte, garantere og gøre juridisk uigenkaldelig“. Efterhånden som vi vokser i kundskab, kan vi tydeligere se at vores tro på Jehova Gud er velfunderet og så at sige er juridisk stadfæstet. Som følge heraf bliver vi mere befæstede i troen. Samtidig bliver det sværere for Satans verden at rokke os. Det minder os om Paulus’ formaning til os om at „skynde os frem til modenhed“. (Hebræerne 6:1) Modenhed og en befæstet tro går hånd i hånd.
13, 14. (a) Hvilke trusler mod troen kom de første kristne i Kolossæ ud for? (b) Hvad kan have bekymret apostelen Paulus?
13 De kristne i Kolossæ i det første århundrede stod over for flere trusler mod deres tro. Paulus skriver advarende: „Pas på: måske vil der være nogen som vil føre jer bort som sit bytte ved den filosofi og det tomme bedrag der er i overensstemmelse med menneskers overlevering, i overensstemmelse med verdens elementære ting og ikke i overensstemmelse med Kristus.“ (Kolossenserne 2:8) Paulus ønskede ikke at kolossenserne, der var blevet undersåtter i „[Guds] elskede søns rige“, skulle blive ført bort fra deres velsignede tilstand. (Kolossenserne 1:13) Blandt det der kunne vildlede dem, nævnte Paulus „filosofi“. Dette ord forekommer kun denne ene gang i Bibelen. Hentydede Paulus til de græske filosoffer, som for eksempel Platon og Sokrates? De udgjorde ganske vist en trussel for sande kristne, men ordet „filosofi“ havde dengang en bredere betydning. Det sigtede almindeligvis til mange forskellige, også religiøse, livsanskuelser og ideologier. Jøderne Josefus og Filon, der levede i det første århundrede, kaldte for eksempel deres religion for en filosofi — måske for at gøre den mere tiltrækkende.
14 Nogle af de filosofiske retninger der bekymrede Paulus, var af religiøs art. Senere i det samme kapitel i sit brev til kolossenserne henvender han sig til dem der sagde: „Tag ikke, smag ikke, rør ikke,“ hvormed de sigtede til dele af Moseloven, som var blevet ophævet ved Kristi død. (Romerne 10:4) Sammen med hedensk filosofi udgjorde sådanne opfattelser en trussel mod menighedens åndelige sundhed. (Kolossenserne 2:20-22) Paulus advarer mod den filosofi der var i overensstemmelse med „verdens elementære ting“. En sådan falsk lære stammede fra mennesker.
15. Hvordan kan vi undgå at lade os rokke af den ubibelske tankegang som vi ofte møder?
15 Teorier og tanker der ikke er solidt grundfæstet i Guds ord, men stammer fra mennesker, kan udgøre en trussel mod den kristnes tro. Vi må være på vagt over for sådanne trusler. Apostelen Johannes advarer indtrængende: „I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud.“ (1 Johannes 4:1) Hvis en skolekammerat derfor prøver at overbevise dig om at det er gammeldags at leve efter Bibelens principper, eller hvis en nabo forsøger at påvirke dig med sin materialistiske indstilling, eller hvis en kollega underfundigt lægger pres på dig for at få dig til at gå imod din bibeloplærte samvittighed — eller selv hvis en trosfælle taler kritisk og negativt om andre i menigheden — så skal du ikke uden videre godtage det. Si dét fra som ikke stemmer med Guds ord. Hvis vi gør det, vil vi fortsat kunne være befæstede i troen og vandre i samhørighed med Kristus.
’Strømmer vi over med tro i taksigelse’?
16. Hvad er det fjerde aspekt af det at vandre i samhørighed med Kristus, og hvilket spørgsmål kunne vi stille?
16 Det fjerde aspekt af det at vandre i samhørighed med Kristus som Paulus nævner, er en opfordring til at ’strømme over med tro i taksigelse’. (Kolossenserne 2:7) Vendingen ’strømme over’ henleder tanken på en flod der går over sine bredder. Det indebærer at de kristnes taksigelse skal være noget vedvarende, noget de til stadighed strømmer over med. Vi kan derfor spørge os selv: „Er jeg taknemmelig?“
17. (a) Hvorfor kan man sige at vi alle har meget at være taknemmelige for, selv i vanskelige situationer? (b) Hvilke gaver fra Jehova er du særlig taknemmelig for?
17 Vi har alle mange grunde til hver dag at strømme over med taksigelse til Jehova. Selv i den værst tænkelige situation kan der være små ting der bringer lindring. En ven der viser medfølelse. En slægtning der giver os et knus. En god nattesøvn der giver nye kræfter. Et dejligt måltid som stiller sulten. En fugls sang, et barns latter, en klar, blå himmel, en forfriskende brise — alt dette og meget mere kan vi opleve på en enkelt dag. Det er så let at tage sådanne gaver for givet. Men bør vi ikke sige tak for dem? De kommer alle fra Jehova, kilden til „enhver god gave og enhver fuldkommen foræring“. (Jakob 1:17) Og han har givet os gaver der er langt større end de ovennævnte — for eksempel selve livet. (Salme 36:9) Han har endda givet os mulighed for at leve evigt. For at kunne give os denne gave bragte Jehova det størst tænkelige offer ved at sende sin enestefødte søn, „den han holdt af“, til jorden. — Ordsprogene 8:30; Johannes 3:16.
18. Hvordan kan vi vise Jehova at vi er taknemmelige?
18 Som salmisten siger: „Det er godt at takke Jehova.“ (Salme 92:1) Og Paulus giver de kristne i Thessalonika denne påmindelse: „Sig tak i forbindelse med alt.“ (1 Thessaloniker 5:18; Efeserne 5:20; Kolossenserne 3:15) Vi kunne hver især beslutte at være mere taknemmelige. Vore bønner behøver ikke udelukkende at bestå af anmodninger til Gud. Anmodninger har deres plads. Men forestil dig hvordan det ville være at have en ven som kun talte til dig når der var noget du skulle gøre for ham! Hvorfor ikke bede til Jehova blot for at takke og lovprise ham? Sådanne bønner må i høj grad glæde ham når han betragter denne utaknemmelige verden! Desuden kan de måske hjælpe os til at se mere på livets positive sider og minde os om hvor godt vi har det.
19. Hvordan viser Paulus’ ord i Kolossenserbrevet 2:6, 7 at vi alle fortsat kan gøre fremskridt med hensyn til at vandre sammen med Kristus?
19 Er det ikke bemærkelsesværdigt hvor megen vejledning der kan udledes af et enkelt skriftsted i Guds ord? Vi bør alle gøre en indsats for at følge Paulus’ opfordring til fortsat at vandre sammen med Kristus. Lad os derfor beslutte at være ’rodfæstede i Kristus’, at „opbygges i ham“, at „befæstes i troen“ og at ’strømme over med taksigelse’. Denne vejledning er især vigtig for dem der lige er blevet døbt, men den gælder os alle. Tænk på hvordan en pælerod vokser længere og længere ned i jorden, og hvordan et hus under opførelse bliver højere og højere. Vi må altså blive ved med at vandre sammen med Kristus. Der er rig mulighed for at vokse åndeligt. Jehova vil hjælpe os og velsigne os, for han ønsker at vi skal blive ved med at vandre sammen med ham og hans elskede søn til evig tid.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad indebærer det at vandre i samhørighed med Kristus?
◻ Hvad vil det sige at være ’rodfæstet i Kristus’?
◻ Hvordan kan vi blive ’opbygget i Kristus’?
◻ Hvorfor er det så vigtigt at være ’befæstet i troen’?
◻ Hvilke grunde har vi til at ’strømme over med taksigelse’?
[Illustration på side 10]
Et træs rødder kan måske ikke ses, men de forsyner træet med næring og sørger for at det står fast