LÆBE

Da læberne er en del af munden og er vigtige for at man kan forme ordene, bruges ordet „læbe“ (hebr.: safahʹ; gr.: cheiʹlos) billedligt om tale eller sprog (Ord 14:3; 1Kor 14:21) og stilles undertiden parallelt med „tunge“ (Sl 34:13; Ord 12:19) eller „mund“. (Sl 66:14; Ord 18:7) Før sprogforvirringen i Babel „var det sådan at hele jorden havde ét sprog [ordr.: én læbe] og ét sæt ord“. (1Mo 11:1, 6-9; ordet anvendes på samme måde i Salme 81:5; Es 19:18.) Gud lovede gennem profeten Zefanias at han ville give folkene „et nyt sprog, et der er rent [en ren læbe]“, sådan at de i forening kunne prise Jehova og hans retfærdige hensigter ved Kristus Jesus. — Zef 3:9; jf. Ord 12:19.

Da man med læberne kan tale hyklerisk, er de ikke noget pålideligt udtryk for hvad der bor i hjertet. (Mt 15:8) De kan imidlertid ikke skjule den sande hjertetilstand for Gud (He 4:13), og en dag vil de afsløre hvad hjertet indeholder. — Ord 26:23-26; Mt 12:34.

Da Moses blev bedt om at træde frem for Farao og tale til ham, undskyldte han sig med at han var „uomskåren på læberne“, som om hans læber havde en forhud og således var for lange og tykke til at han kunne tale ubesværet. Det er muligt han havde en talefejl. (2Mo 6:12, 30) Da Esajas blev kaldet af Jehova, var han villig til at tjene, men han sagde at han var så godt som bragt til tavshed fordi han, en mand med urene læber, havde set Jehova i et syn og ikke var værdig til at overbringe Guds rene budskab til andre. Jehova lod derpå Esajas’ læber rense. — Es 6:5-7; jf. Joh 15:3; Es 52:11; 2Kor 6:17.

I Hoseas’ profeti blev israelitterne tilskyndet til at ofre deres læbers „tyre“ til Jehova, det vil sige bringe ham lovprisningsofre. (Ho 14:2) Apostelen Paulus hentydede til denne profeti da han formanede sine kristne trosfæller til at „bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. — He 13:15.

At tale med „glat læbe“ vil sige at tale bedragerisk. (Sl 12:2, 3) Sådanne læber, og læber der taler brysk eller løgnagtigt, kan gøre stor skade; de kan såre dybt som et sværd eller sprede gift som en giftslange. (Sl 59:7; 140:3; Ro 3:13) Et menneske der „lukker læberne vidt op“, er en der taler uforstandigt eller tankeløst. (Ord 13:3) Det kan føre til undergang for vedkommende, for Gud kræver enhver til regnskab for de ord der kommer over hans læber. — 5Mo 23:23; 4Mo 30:6-8; Ord 12:13; jf. Job 2:10; Mt 12:36, 37.