SÆRLIGT EMNE
Udgangen af Ægypten
JEHOVA gav Moses befaling til at træde frem for Farao og sige i Jehovas navn: „Send mit folk bort.“ (2Mo 5:1) Det nægtede Farao. Han ønskede ikke at miste et folk af trælle. Og desuden kendte, eller anerkendte, han ikke Jehova som den sande Gud. (2Mo 5:2) Han dyrkede de ægyptiske guder og regnede endda sig selv for at være en gud! Det spørgsmål som striden egentlig drejede sig om, var derfor: Hvem er den sande Gud? Ved hjælp af ti plager eksekverede Jehova straffedomme „over alle Ægyptens guder“, med det resultat at israelitterne blev givet fri, og det blev klart at Jehova er den levende og sande Gud. — 2Mo 12:12.
Israelitterne drog i samlet flok ud fra Rameses i Ægypten den 15. nisan 1513 f.v.t. Som de bevægede sig østpå, sluttede flere sig sikkert til dem fra Gosen. Efter at de var nået til Etam, befalede Jehova dem at „vende om og slå lejr foran Pi-Hakirot . . . ved havet“. Ægypterne troede nu at de var faret vild. (2Mo 13:20; 14:1-3) Israelitterne var tilsyneladende fanget mellem Det Røde Hav og bjergene. Med de ægyptiske stridsvogne bag sig så det ud til at de var fortabt. Det var under disse omstændigheder at Jehova udfriede israelitterne og tilintetgjorde Farao og hans hær. (2Mo 14:13-31) Således viste Jehova sin store magt og forårsagede at dét han havde gjort for Israel, blev omtalt „på hele jorden“. — 2Mo 9:16; Jos 2:10; 9:9.
[Kort/oversigt på side 536]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Israelitternes formodede rute ved udgangen af Ægypten
Israelitternes rute
Karavanevej (Darb el-Hajj)
Det Store Hav
Gosen
Memfis
Nilen
Rameses
Sukkot
Etam
Migdol
Pi-Hakirot
Det Røde Hav
[Oversigt]
Navnene på kortet med tilhørende skriftsteder
Det Røde Hav 2Mo 14:9, 16, 21-30
Etam 2Mo 13:20; 4Mo 33:6
Gosen 1Mo 47:27; 2Mo 8:22
Memfis (?) 2Mo 12:30-32
Rameses 2Mo 12:37
Sukkot 2Mo 12:37; 13:20
[Kort på side 537]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Dybde i meter — 18 —
Etam
Migdol
Djebel ‛Ataqah
Pi-Hakirot
Djebel el Galala
Det Røde Hav — 9 — 18 — 36 —
Den nuværende topografiske beskaffenhed af Det Røde Havs bund dér hvor israelitterne øjensynlig gik over. Der er foretaget opgravninger for at uddybe sejlrenden, men ellers falder havbunden jævnt fra begge sider. Fra bred til bred er der omkring 10 km det pågældende sted
[Illustration på side 537]
Udsigt over Det Røde Hav, efter al sandsynlighed ved det sted hvor Jehova delte vandene så israelitterne kunne gå tørskoede over