Jehova gav også Moses en række andre guddommelige lovbud. (2 Mosebog 20:4–23:19) I alt var der cirka 600. Og det var betagende at vide at Guds engel gik foran folket og banede vejen til det forjættede land! (2 Mosebog 23:20-22) Jehova erklærede: „I hele dit folks påsyn vil jeg gøre undere som aldrig er blevet skabt nogetsteds på jorden eller blandt nationerne; og hele det folk i hvis midte du er, skal se Jehovas værk, for det jeg gør med dig er frygtindgydende.“ Hvad krævede Gud at hans folk skulle gøre til gengæld? „Du for din del, hold det som jeg giver dig påbud om i dag.“ Ja, der blev forlangt lydighed mod alle Jehovas love og forskrifter. — 2 Mosebog 34:10, 11.

Men hvad med det fjerde bud, sabbatsbudet? Det viste betydningen af respekt for det der er helligt, sådan som Jehova tidligere havde tilkendegivet ved indførelsen af en sabbat i forbindelse med indsamlingen af manna. (2 Mosebog 16:22-26) Fordi nogle israelitter ikke adlød prompte, måtte Jehova tilrettevise dem. „’Mærk jer at Jehova har givet jer sabbaten.’ . . . Så holdt folket sabbat på den syvende dag.“ (2 Mosebog 16:29, 30) Senere gjorde Jehova det klart hvem dette bud omfattede: „Mellem mig og Israels sønner er den et tegn til fjerne tider.“ — 2 Mosebog 31:17.