Hvad siger Bibelen?
Er abort løsningen på befolkningsproblemet?
HVAD enten det har drejet sig om hele landes forsøg på at holde deres befolkningstal nede eller om enkelte familiers ønske om at undgå børnefødsler, har det i fortid såvel som nutid været almindeligt at ty til svangerskabsafbrydelse, provokeret abort.
I en canadisk avis lød overskriften: „Kinas 53 millioner abortindgreb giver sjælekvaler.“ Dette uhyggelige tal omfatter ifølge Kinas Sundhedsministerium perioden fra 1979 til 1984. Det antal abortindgreb der blev foretaget i denne femårige periode i Kina, svarer til to gange Canadas befolkningstal!
Japan skønner at 30 procent af de 2,1 million børn der hvert år bliver undfanget, fjernes ved fremkaldt abort. Nogle af disse ufødte børn mindes med små sten-, plastic- eller gipsfigurer der anbringes i buddhistiske templer.
I Danmark har der som bekendt været „fri abort“ i flere år. I Sverige har det siden 1946 været tilladt at få foretaget abort af „medicinske, socialt-lægelige, humanitære og arvehygiejniske årsager eller hvis fosteret har lidt skade“. Som det er tilfældet i flere andre lande betragter mange danske og svenske kvinder abort som en socialt acceptabel og ganske almindelig måde at begrænse familiens størrelse på.
Almindeligt brugt i fortiden
I oldtidens Athen var det også almindeligt brugt at regulere befolkningstilvæksten ved abort. Historikeren Will Durant skriver i Verdens Kulturhistorie: „Frivillig børnebegrænsning hørte til dagens orden, hvad enten det skete med antikonceptionelle midler, abort eller barnedrab.“ — Bind 6, side 26.
Også i det romerske rige var det udbredt at gribe til abort. Af hvilke grunde? Will Durant skriver: „Kvinder lagde større vægt på at virke seksuelt tiltrækkende end at være mødre; i almindelighed syntes ønsket om personlig frihed at gå stik imod de racemæssige krav. . . . De fleste af dem, der blev gift, synes at have begrænset deres familier gennem abort, barnemord, coitus interruptus og fødselskontrol.“ (Bind 8, side 33) Er det ikke noget lignende der i vor tid ligger til grund for det stigende antal abortindgreb?
De første kristnes holdning
Som en skarp kontrast hertil tog de første kristne et afgjort standpunkt imod abort. Durant skriver: „Svangerskabsafbrydelse og barnedrab, der havde begrænset befolkningstilvæksten i de hedenske samfund, blev hos de kristne betragtet som mord.“ (Bind 9, side 258) Mens børnebegrænsning ved abort blev et fremtrædende socialt fænomen i både den græske og den romerske tidsalder, holdt det kristne samfund altså fast ved en streng moralkodeks der byggede på respekten for livets hellighed. Som i det gamle Israel var børn et tegn på Skaberens velsignelse. Salmisten skrev: „Se! Sønner er en arv fra Jehova, moderlivets frugt en belønning.“ — Salme 127:3.
Det fremgår tydeligt af Guds ord, Bibelen, at Jehova, „livets kilde“, anerkender det ufødte barns ret til livet. Hvordan det? For det første viser Bibelen at Gud betragter et ufødt barn som mere end blot et stykke væv. Den omsorg Gud viser for det enestående forplantningsprogram han selv har sat i værk, beskrives af salmisten på følgende måde: „Du [Jehova] skærmede mig i min moders liv. . . . Dine øjne så mig som foster, og i din bog var alle dets dele skrevet op.“ — Salme 36:9; 139:13-16.
For det andet krævede Gud et menneske til regnskab hvis han eller hun kom til at gribe ind i en graviditets naturlige forløb — også selv om det skete ved et uheld. Læg mærke til hvordan Moseloven lagde et tungt ansvar på en sådan person: „I det tilfælde at nogle mænd slås med hinanden og derved støder til en gravid kvinde og hun nedkommer, men der ikke sker nogen dødelig ulykke, skal der ubetinget kræves skadeserstatning af ham efter hvad kvindens ejer pålægger ham; og han skal betale den gennem dommerne. Men hvis der sker en dødelig ulykke, så skal du betale sjæl for sjæl.“ — 2 Mosebog 21:22, 23.
Når Jehova betragter en ulykke der berører et ufødt barn med en sådan alvor, selv når der er tale om et uheld, hvor langt alvorligere må det da ikke være når nogen med fuldt overlæg griber ind i et svangerskab, sådan som det er tilfældet ved en provokeret abort! Og da Gud ikke omtaler det ufødte barns alder i sin lov i Anden Mosebog, kapitel 21, må vi formode at forbudet gælder uanset hvornår under svangerskabet et eventuelt indgreb sker.
Hvilken løsning er der på befolkningsproblemet?
Trods dette vil nogle måske stadig mene at selektive abortindgreb som et middel til at begrænse befolkningstilvæksten vil være en rimelig hjælp for kommende generationer. De vil pege på den stigende mangel på fødevarer og passende boliger og drikkevand. Men er det den eneste måde hvorpå man kan bringe verdens befolkning i balance med jordens miljø?
For omkring 6000 år siden udtalte Jehova Gud hvad der var hans hensigt med beboerne på planeten Jorden. Jehova befalede det første menneskepar: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den.“ (1 Mosebog 1:28) Læg mærke til at det var Guds udtrykkelige vilje at jorden skulle fyldes, ikke overbefolkes. Skaberen vil, når hans tid er inde, sørge for at der opstår en fuldkommen balance i jordens befolkningstal, hvilket vil indebære en rimelig befolkningstæthed, en genoprettelse af den økologiske balance samt en tilstrækkelig fødevareproduktion. — Esajas 65:17-25.
Det er rimeligt at antage at den der har skabt menneskets forplantningsevne også vil kunne regulere denne evnes brug så den fuldkomne balance opnås. Der vil ikke blive behov for at foretage abortindgreb for at begrænse befolkningstilvæksten. Jehova vil gennem sin søns, Jesu Kristi, rige sørge for at jorden bliver tilpas fyldt — med en lydig menneskehed der vil bo i et paradis som dækker hele jorden. — Esajas 55:8-11; Åbenbaringen 21:1-5.
[Tekstcitat på side 27]
„Svangerskabsafbrydelse og barnedrab . . . blev hos de kristne betragtet som mord.“ — Historikeren Will Durant
[Illustration på side 26]
„Når et foster er seks måneder gammelt kan det se, høre, føle, smage — ja, selv lære.“ — Dr. T. Verny, forfatter til bogen „The Secret Life of the Unborn“