SKULDER

Den del af det menneskelige legeme der ligger neden for og på hver side af halsen og danner forbindelsen mellem krop og arme; på hebraisk bruges ordet også om en afrundet eller skrånende del af et bjerg eller en bakke, en højderyg.

Ligesom i nutiden var det før i tiden almindeligt at man bar byrder på skuldrene. (1Mo 21:14; 2Mo 12:34) Pagtens ark måtte ikke transporteres på en vogn, men levitterne skulle bære den på skuldrene. (1Kr 15:15; Jos 3:14, 15; 2Sa 6:3, 6-9, 13) En tung byrde på skuldrene kunne betegne undertrykkelse eller trældom. (Sl 81:5, 6; Es 10:27; 14:25; Mt 23:4) Det blev forudsagt at Issakars stamme ville „bøje sin skulder for at bære byrder“. (1Mo 49:14, 15) Israels historie viser at denne stamme var villig til at påtage sig ansvar og udføre hårdt arbejde. Mange modige krigere som tjente under dommeren Barak, kom fra denne stamme; det samme gjorde den senere dommer Tola og ligeledes mange vise og dygtige mænd på Davids tid. — Dom 5:13, 15; 10:1, 2; 1Kr 7:1-5; 12:23, 32.

Myndighed eller ansvar blev beskrevet som hvilende på skuldrene. Esajas’ profeti forudsagde at det fyrstelige herredømme skulle hvile på Jesu Kristi skulder. (Es 9:6) Esajas sagde til den troløse Sjebna at Eljakim ville træde i hans sted som hovmester over kongens hus, og at Gud ville lægge „nøglen til Davids hus“ på hans skulder. Eftersom en nøgle i sådanne tilfælde repræsenterede ansvar og myndighed, kan dette sigte til den myndighed som Kristus ville få overdraget når han fik kongemagt som en følge af pagten med David. (Es 22:15, 20-22; Lu 1:31-33; jf. Åb 3:7.) Det er også interessant at retskendelsens brystskjold hang ned fra skulderstykkerne på ypperstepræstens klædning. Dette skildrede øjensynlig at ansvar og myndighed ville komme til at hvile på den store ypperstepræsts, Jesu Kristi, skuldre. — 2Mo 28:6, 7, 12, 22-28; se YPPERSTEPRÆST.

Efter at have velsignet Josefs sønner, Efraim og Manasse, sagde Jakob til Josef: „Jeg giver dig hermed én højderyg [ordr.: en skulder (land)] mere end dine brødre,“ og tilkendegav dermed at Josef havde førstefødselsretten. (1Mo 48:22; jf. 5Mo 21:17; 1Kr 5:1, 2.) Da Moses velsignede israelitterne, sagde han om Benjamin: „Lad Jehovas elskede bo trygt hos ham, . . . og han skal bo mellem hans skuldre.“ (5Mo 33:12) Dette synes at sigte til at kongerne af Davids slægt ville få deres regeringssæde i Benjamins område. Det hebraiske ord der her oversættes med „skulder“, er i Josua 15:8 gengivet med „skråning“, „bjergryg“ eller „Side“ (NV, DA92, Ka) og sigter her til en skråning af det højdedrag som Jerusalem lå på. — Se andre eksempler i 2Mo 27:14, 15; 4Mo 34:11; Jos 15:10; 1Kg 6:8; Ez 25:9.

’At vise en genstridig skulder’ eller ’at vende en genstridig skulder til’ vil sige at modstå Guds vejledning og lov (Ne 9:29; Zak 7:11), mens udtrykket ’at tjene skulder ved skulder’ betegner enig handling. — Zef 3:9.