Anvendelse. Bestemmelsen angående Urim og Tummin lød på at de skulle være „over Arons hjerte“ når han ’gik ind for Jehovas ansigt’, hvilket uden tvivl betød at han skulle stå i Det Hellige, foran forhænget til Det Allerhelligste, når han ville rådspørge Jehova. At Urim og Tummim befandt sig „over Arons hjerte“, tyder på at de lå i den fold eller lomme der opstod ved at stoffet til brystskjoldet var lagt dobbelt. De skulle bruges i forbindelse med „Israels sønners retskendelser“ og blev taget i anvendelse når folkets ledere og følgelig også folket selv havde behov for et svar fra Jehova på et vigtigt spørgsmål. Jehova, Israels Lovgiver, ville give ypperstepræsten et svar som viste hvilken handlemåde der var den rette i en given situation. — 2Mo 28:30.

Flere bibelkommentatorer mener at Urim og Tummim var lodder. I James Moffatts oversættelse af 2 Mosebog 28:30 kaldes de „de hellige lodder“. Nogle antager at de bestod af tre dele; en med ordet „ja“ indskrevet, en med „nej“ og en uden indskrift. Lodderne blev udtrukket og gav dermed svaret på det rejste spørgsmål, medmindre det var det ubeskrevne lod der blev trukket; i et sådant tilfælde blev der ikke givet noget svar. Andre mener at de måske var to flade sten der var hvide på den ene side og sorte på den anden. Når de blev kastet, ville det betyde „ja“ hvis der vendte to hvide sider opad, to sorte sider ville betyde „nej“, og en sort og en hvid side ville betyde at der ikke var noget svar. Da Saul ved en lejlighed gennem præsten spurgte om han skulle foretage et angreb på filistrene, fik han ikke noget svar. Saul følte at nogen blandt hans mænd havde syndet, og bønfaldt Gud: „Israels Gud, giv Tummim!“ Saul og Jonatan blev udpeget blandt de tilstedeværende, og derefter blev der kastet lod mellem de to. I beretningen ser det ud som om anmodningen „giv Tummim“ var adskilt fra lodkastningen, men der synes dog at være en forbindelse. — 1Sa 14:36-42.