-
„Hvem har lært Jehovas sind at kende?“Vagttårnet – 2010 | 15. oktober
-
-
13. Hvordan hjælper det os at få indblik i Jesu måde at tænke på?
13 At få indblik i Jesu måde at tænke på hjælper os til at forstå vanskelige passager i Bibelen. Det gælder for eksempel Jehovas ord til Moses efter at israelitterne havde lavet guldkalven: „Jeg har iagttaget dette folk, og se, det er et stivnakket folk. Lad mig derfor nu være, så min vrede kan blusse op imod dem og jeg kan gøre det af med dem, og lad mig gøre dig til en stor nation.“ — 2 Mos. 32:9, 10.
14. Hvordan var Moses’ reaktion på Jehovas ord?
14 Beretningen fortsætter: „Da søgte Moses at stemme Jehova sin Gud mildere, og han sagde: ’Hvorfor, Jehova, skal din vrede blusse op mod dit folk som du førte ud af Ægyptens land med stor kraft og med stærk hånd? Hvorfor skal ægypterne sige: „I ond hensigt har han ført dem ud for at dræbe dem i bjergene og gøre det af med dem og fjerne dem fra jordens flade“? Vend om fra din brændende vrede og fortryd det onde du ville gøre mod dit folk. Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, over for hvem du svor ved dig selv, idet du sagde til dem: „Jeg vil gøre jeres afkom talrigt som himmelens stjerner, og hele dette land som jeg har udpeget, vil jeg give jeres afkom, så det kan tage det i eje for stedse.“’ Da fortrød Jehova det onde som han havde talt om at ville gøre mod sit folk.“ — 2 Mos. 32:11-14.a
15, 16. (a) Hvad fik Moses lejlighed til på grundlag af det Jehova havde sagt? (b) I hvilken forstand „fortrød“ Jehova?
15 Behøvede Moses virkelig at korrigere Jehovas tankegang? På ingen måde! Jehova gav udtryk for hvad han følte sig tilskyndet til at gøre, men det var ikke hans endelige dom. I realiteten var det en prøve Jehova satte Moses på, ligesom Jesus senere satte Filip og den græske kvinde på prøve. Moses fik derved lejlighed til at give udtryk for sin mening.b Jehova havde udvalgt Moses til at være mellemmand mellem Israel og sig selv, og han respekterede sit valg af Moses til denne opgave. Ville Moses give efter for frustration? Ville han benytte lejligheden til at opfordre Jehova til at glemme Israel og i stedet gøre ham selv til en mægtig nation?
-
-
„Hvem har lært Jehovas sind at kende?“Vagttårnet – 2010 | 15. oktober
-
-
b Ifølge nogle hebraiskkyndige kan det hebraiske idiom „lad mig . . . være“ i Anden Mosebog 32:10 opfattes som en opfordring eller et forslag til Moses om at gå i forbøn for folket, eller ’stille sig i brechen’ mellem Jehova og folket. (Sl. 106:23; Ez. 22:30) Uanset hvordan det forholder sig, var Moses tydeligvis tilfreds med at han fik mulighed for frit at give udtryk for sin mening over for Jehova.
-