14. Hvordan var Moses’ reaktion på Jehovas ord?

¹⁴ Beretningen fortsætter: „Da søgte Moses at stemme Jehova sin Gud mildere, og han sagde: ’Hvorfor, Jehova, skal din vrede blusse op mod dit folk som du førte ud af Ægyptens land med stor kraft og med stærk hånd? Hvorfor skal ægypterne sige: „I ond hensigt har han ført dem ud for at dræbe dem i bjergene og gøre det af med dem og fjerne dem fra jordens flade“? Vend om fra din brændende vrede og fortryd det onde du ville gøre mod dit folk. Husk på dine tjenere Abraham, Isak og Israel, over for hvem du svor ved dig selv, idet du sagde til dem: „Jeg vil gøre jeres afkom talrigt som himmelens stjerner, og hele dette land som jeg har udpeget, vil jeg give jeres afkom, så det kan tage det i eje for stedse.“’ Da fortrød Jehova det onde som han havde talt om at ville gøre mod sit folk.“ — 2 Mos. 32:11-14.a

¹⁶ Moses’ svar viste hans tro på og tillid til Jehovas retfærdighed. Han tilkendegav at det ikke var sig selv han tænkte på, men at det var Jehovas navn han var bekymret for. Han ønskede ikke at Jehovas navn skulle blive vanæret. Moses viste på den måde at han forstod hvad der gemte sig i „Jehovas sind“ i denne forbindelse. (1 Kor. 2:16) Hvad førte det til? Jehova var ikke forpligtet til at handle på en bestemt måde. Derfor siger den inspirerede beretning at han „fortrød“. På hebraisk kan dette udtryk blot betyde at Jehova ikke bragte den ulykke over folket som han havde følt sig tilskyndet til.