DØVHED

Delvis eller fuldstændig mangel på hørelse. Skyldes enten sygdom, et ulykkestilfælde eller pludselig eller vedvarende stærk og intens lydpåvirkning. Døvhed kan også være medfødt. Bibelen nævner desuden dæmonbesættelse som en årsag til døvhed. (Mr 9:25-29) Roden til det hebraiske ord cheresjʹ („døv“, Es 35:5) betegner enten døvhed hos objektet eller tavshed fra subjektets side, og det oversættes enten med „at være (el. blive) døv“ eller „at være tavs“. — Sl 28:1; 35:22, fdn.; 50:3, fdn.; Mik 7:16.

Jehova, som har skabt øret (Ord 20:12), krævede at hans folk skulle tage hensyn til de døve. Israelitterne måtte ikke latterliggøre eller nedkalde ondt over døve, for disse kunne ikke forsvare sig og tage til genmæle mod udtalelser de ikke kunne høre. — 3Mo 19:14; jf. Sl 38:13, 14.

Ordene i 2 Mosebog 4:11, hvor Jehova siger at han ’gør døv’, skal derfor ikke forstås sådan at Jehova er ansvarlig for alle tilfælde af døvhed. Men Jehova kan forårsage at en person bliver bogstaveligt døv, stum eller blind af en særlig grund eller i en bestemt hensigt. Johannes Døbers fader blev midlertidigt stum fordi han ikke troede. (Lu 1:18-22, 62-64) Gud kan også forårsage åndelig døvhed ved at lade nogle forblive i denne tilstand hvis de selv ønsker det. — Jf. Es 6:9, 10.

Jesus Kristus gav under sin jordiske tjeneste bevis på sin mirakuløse evne til at helbrede, idet han ved flere lejligheder gav fysisk døve hørelsen tilbage. (Mt 11:5; Mr 7:32-37; Lu 7:22) Dette er en forsikring om at alle sygdomme og lidelser, deriblandt døvhed, vil blive afskaffet under hans herredømme over jorden.

Salmisten sammenlignede de ugudelige der ikke vil høre efter den vejledning de får, med en brilleslange der stopper sit øre til og ikke vil høre slangetæmmerens stemme. (Sl 58:3-5) På samme måde var israelitterne på Esajas’ tid som døve skønt de havde ører, for de var sene til at høre og efterkomme Jehovas ord. (Es 42:18-20; 43:8) Men når Guds folk var vendt hjem fra den forudsagte landflygtighed, ville der ikke mere være nogen åndelig døvhed. Man ville høre Jehovas ord, det vil sige give agt på det. (Es 29:18; 35:5) Da Jesus Kristus var på jorden, åbnede han forståelsens ører for mange så de handlede efter det de hørte. — Mt 13:16, 23.