HORMA

(Horʹma) [vielse til udslettelse].

En by i den sydlige del af Judas område. (1Kr 4:30) Navnet kan dog også være brugt om en anden lokalitet der måske ikke var en by, men et sted eller et område.

Da de 12 israelitiske spioner var vendt tilbage til Kadesj (4Mo 13:26), vægrede israelitterne sig først ved at forsøge at invadere Kana’an. Jehova fordømte dem for deres oprørske indstilling og deres mangel på tro, hvorefter de besluttede at forsøge alligevel, i modstrid med Jehovas befaling. De „stod . . . tidligt op om morgenen“ for at drage op til det sted som Jehova havde talt om. Ifølge beretningen ville de drage op mod „den øvre del af bjerglandet“. (4Mo 14:40) Med ordene om at de ville drage op til ’det sted som Jehova havde talt om’, tænkte de måske ikke på et bestemt bjerg, men på „amoritternes bjergland“, som Moses nævnte da han genfortalte begivenhederne. (5Mo 1:19-21, 41-43) Det fremgår ikke af beretningen hvor langt de kom, eller om de beskrevne begivenheder fandt sted inden for én dag, men teksten tyder på at de udspillede sig inden for et relativt kort tidsrum.

Beretningen viser at de mødte amalekitterne og kana’anæerne (i 5Mo 1:44 står der „amoritterne“, en betegnelse der bruges generelt om alle kana’anæiske folk; jf. 1Mo 48:22; Jos 24:15), som slog dem og spredte dem „helt til Horma“. (4Mo 14:45) Ifølge beretningen i 5 Mosebog 1:44 blev de spredt „i Se’ir, helt til Horma“. Se’ir lå i edomitternes område, og deres herredømme synes på den tid at have strakt sig vest for Wadi el-‛Araba og ind i Negeb-området. (Jf. 4Mo 20:14, 16; Jos 11:17.) Efter dette nederlag vendte israelitterne tilbage til Kadesj. — 5Mo 1:45, 46.

Da den tid israelitterne skulle vandre omkring i ørkenen, var til ende, nærmede de sig igen Kana’an og blev angrebet af den kana’anæiske konge af Arad. (Se ARAD, 2.) Heller ikke i dette tilfælde ved vi hvor langt mod syd kongen af Arad var draget før han indlod sig i kamp med israelitterne, men efter at have aflagt et løfte til Jehova sejrede israelitterne over denne konge og ’viede hans byer til udslettelse’, hvorefter de gav stedet navnet „Horma“. (4Mo 21:1-3; se VIE TIL UDSLETTELSE.) Moses havde allerede brugt dette navn i sin tidligere beretning om kana’anæernes sejr over israelitterne, men sandsynligvis blot som en forhåndsoplysning for senere at vise hvordan området fik dette navn. (4Mo 14:45) Israelitterne bosatte sig dog ikke i området på dette tidspunkt, men drog rundt om Edoms land og mod nord før de til sidst gik over Jordan og ind i Kana’an nord for Det Døde Hav. — 4Mo 21:4; 22:1.

I Josua 12:14 nævnes „Hormas konge“ umiddelbart før Arads konge i listen over de 31 konger som Josua besejrede. Det er ikke sandsynligt at der her er tale om den sejr der var blevet vundet tidligere, endnu mens Moses levede og Josua virkede som hærfører, for israelitterne vandt åbenbart de her nævnte sejre efter at de var gået over Jordan og ind i Kana’an. (Jos 12:7, 8) Josuas sejr over Hormas konge er ikke beskrevet i enkeltheder, men den kan være indbefattet i beretningen i Josua 10:40-42. Dette ville i så fald tyde på at kana’anæerne havde bosat sig i området igen efter at israelitterne var taget bort derfra for at drage rundt om Edoms land. Beretningen siger blot at Josua besejrede Hormas konge, men ikke at israelitterne bosatte sig i byen Horma. — Jf. tilfældet med Gezer i Jos 12:12; Dom 1:29.

Horma er nævnt i en liste over byerne „i udkanten af Judas sønners stamme ved Edoms grænse i syd“. (Jos 15:21, 30) Den blev imidlertid tildelt Simeons stamme som enklaveby i Judas område. (Jos 19:1, 2, 4; jf. 16:9.) I overensstemmelse med at beretningen kun oplyser at Josua slog Hormas konge (og ikke nævner nogen erobring af byen), forklares der at Judas og Simeons stammer derefter i fællesskab „slog de kana’anæere der boede i Zefat og viede den til udslettelse. Derfor fik byen navnet Horma.“ (Dom 1:17) Måske var denne navngivning blot en bekræftelse eller gentagelse af det navn byen tidligere havde fået. Nogle mener at Moses brugte navnet Horma om hele området og ikke blot om byen Zefat. Det ville betyde at hele området var viet til udslettelse, uanset hvornår denne udslettelse skulle finde sted. — Jf. Commentary on the Old Testament af C. F. Keil og F. Delitzsch, 1973, bd. II, Joshua, Judges, Ruth, s. 256; se ZEFAT.

Man ved ikke hvor Horma lå. Der er blevet fremsat forskellige teorier, men eftersom alle de foreslåede steder ligger over 60 km nord for Kadesj-Barnea, hvorfra israelitterne drog ud ’tidligt om morgenen’ (4Mo 14:40), og eftersom Horma siges at være det sted hvortil de spredtes (uden tvivl på flugt på vej tilbage til Kadesj) efter at have lidt nederlag, kan en beliggenhed så langt mod nord næppe stemme med den bibelske beretning.

Skønt Horma stadig var en simeonitisk by på Davids tid, var den et af de steder han kom til mens han var på flugt, og en af de byer som han senere sendte gaver til. — 1Sa 30:26-31; 1Kr 4:24, 28-31.