ABIRAM

(Aʹbiram) [fader er høj (ophøjet)].

1. En søn af rubenitten Eliab og broder til Datan og Nemuel. Han var familieoverhoved og en af de førende mænd i Israel ved udgangen af Ægypten. — 4Mo 26:5-9.

Abiram og hans broder Datan støttede levitten Kora i dennes oprør mod Moses’ og Arons myndighed. En tredje rubenit, Pelets søn On, var også med på det indledende stadium af oprøret, men nævnes derefter ikke mere i beretningen. (4Mo 16:1) Disse mænd samlede 250 høvdinger, „ansete mænd“, om sig og anklagede Moses og Aron for egenmægtigt at ophøje sig over menigheden. (4Mo 16:1-3) Af Moses’ ord til Kora fremgår det at Kora og hans tilhængere blandt levitterne tragtede efter præsteembedet, som var givet til Aron. (4Mo 16:4-11) Men dette gjaldt åbenbart ikke Abiram og Datan, der var rubenitter. Moses handlede særskilt med dem, og da de nægtede at komme på hans bud, rettede de udelukkende deres beskyldninger mod ham uden at nævne Aron. De kritiserede Moses som folkets fører og sagde at han ’ligefrem ville spille fyrste over dem’, og at han ikke havde holdt sit løfte om at føre dem til et land der flød med mælk og honning. I sin bøn til Jehova som svar på disse beskyldninger forsvarede Moses ligeledes sine egne handlinger, ikke Arons. — 4Mo 16:12-15.

Heraf kan vi slutte at oprøret ikke alene var rettet mod det aronitiske præsteskab, men også mod Moses som den der var ansvarlig for at gennemføre Guds anvisninger. (Sl 106:16) Måske forekom det oprørerne at tiden netop nu var gunstig til at skabe en folkestemning for en forandring, idet folket kort forinden havde klaget heftigt imod Moses og havde talt om at udpege en ny leder til at føre folket tilbage til Ægypten og endog ville stene Josua og Kaleb fordi de støttede Moses og Aron. (4Mo 14:1-10) Ruben var Jakobs førstefødte, men havde mistet sin arveret som førstefødt på grund af en uret adfærd (1Kr 5:1), så Datan og Abiram har muligvis udtrykt utilfredshed med at levitten Moses udøvede myndighed over dem fordi de ønskede at genvinde den førerstilling deres forfader havde mistet. Dog fremgår det af 4 Mosebog 26:9 at de ikke kun satte sig op imod Moses og Aron, men også „imod Jehova“, der havde indsat Moses og Aron i deres embede.

Eftersom kehatitternes slægter (hvortil Koras familie hørte) lå lejret ved teltboligens sydside, samme side som rubenitterne, er det muligt at Koras telt lå tæt ved Datans og Abirams telte. (4Mo 2:10; 3:29) Da Gud fuldbyrdede sin dom, stod Datan og Abiram ved indgangen til deres telte, mens Kora og de 250 der støttede ham i oprøret, havde samlet sig ved indgangen til mødeteltet med deres ildbækkener i hånden. Efter at Moses havde opfordret resten af folket til at trække sig tilbage fra de tre oprørslederes telte, viste Gud at han fordømte deres respektløse adfærd ved at lade jorden åbne sig under deres telte, med det resultat at Datan og Abiram og deres husstande blev opslugt af jorden. (4Mo 16:16-35; 5Mo 11:6; Sl 106:17) Koras husstand, med undtagelse af hans sønner, gik også til grunde. Kora selv døde sammen med de 250 oprørere da de blev fortæret af ilden foran teltboligen. (4Mo 16:35; 26:10, 11) Således blev der hurtigt sat en stopper for oprøret mod dem som Gud havde givet myndighed, og da Abiram var med i oprøret, blev hans navn udslettet af Israel.

2. Betelitten Hiels førstefødte søn. Ifølge Josua 6:26 svor Josua den ed angående den ødelagte by Jeriko at den der gav sig i kast med at genopbygge byen, ville miste sin førstefødte søn. Hiel, der levede i kong Akabs regeringstid (ca. 940-920 f.v.t.), omkring 500 år efter Josuas tid, ignorerede denne ed og lagde grunden til Jeriko. Hans søn Abiram led en tidlig død som en historisk registreret opfyldelse af denne profeti. — 1Kg 16:34.