ILDBÆKKEN

Ildbækkener blev anvendt til forskellige formål i forbindelse med tjenesten ved helligdommen. Der var ildbækkener af guld, hvori man øjensynlig opsamlede de afbrændte vægestumper der blev fjernet fra lamperne på guldlampestanderen. (2Mo 25:38; 37:23; 4Mo 4:9) Til brændofferalteret hørte der ildbækkener af kobber, der åbenbart blev brugt som askebakker eller beholdere hvori man hentede kul fra ilden. (2Mo 27:3; 38:3) Desuden brugte man ildbækkener til at brænde røgelse i. (3Mo 10:1) Hver morgen og „mellem de to aftener“ lod ypperstepræsten vellugtende røgelse brænde på det guldbeklædte røgelsesalter. — 2Mo 30:7, 8.

Ildbækkenerne og alt det andet udstyr der blev brugt i forbindelse med lampestanderen og brændofferalteret, skulle tildækkes når israelitternes lejr brød op og teltboligen skulle transporteres et andet sted hen. — 4Mo 4:9, 14.

Salomon lavede ildbækkener af guld og sølv til templet, som David ved inspiration havde fået byggeplanerne til. Disse ildbækkener var muligvis smukkere udført og mere detaljerede end dem der blev brugt i teltboligen i ørkenen. (1Kg 7:48-50; 1Kr 28:11-19; 2Kr 4:19-22) Ildbækkener af ægte guld og sølv nævnes blandt det der blev taget fra templet da jøderne blev ført som fanger til Babylon. — 2Kg 25:15; Jer 52:19.

I Hebræerne 9:4 omtales en genstand som sammen med pagtens ark hørte til eller var forbundet med Det Allerhelligste. På græsk blev den kaldt thymiatēʹrion. Dette ord sigter til noget der havde at gøre med afbrænding af røgelse. Ifølge nogle oversættelser var det røgelsesalteret, en opfattelse som finder støtte i at Filon og Josefus brugte dette ord om røgelsesalteret. (DA92, JB, NE, Rø, Sch) Røgelsesalteret stod imidlertid ikke i Det Allerhelligste, men umiddelbart uden for forhænget, eller „ved det inderste rum“, som der står i 1 Kongebog 6:22. (2Mo 30:1, 6; jf. 2Mo 40:3-5.) Thymiatēʹrion kan dog også gengives med „røgelseskar“, og på forsoningsdagen bragte ypperstepræsten netop et røgelseskar ind i Det Allerhelligste. (3Mo 16:12, 13) I den græske Septuaginta bruges ordet thymiatēʹrion konsekvent om røgelseskarret (2Kr 26:19; Ez 8:11, LXX), skønt der er brugt et andet ord i 3 Mosebog 16:12, hvor det der skete på forsoningsdagen, er beskrevet. Det fremgår imidlertid af den jødiske Misjna at der på forsoningsdagen blev brugt et særligt guldrøgelseskar. (Joma 4:4; 5:1; 7:4) Det er derfor med god grund at man i nogle oversættelser har foretrukket at gengive thymiatēʹrion med „røgelseskar“. — NV, CC, Dy, Ka, Li, Yg.

Misbrug. Arons sønner Nadab og Abihu brugte deres ildbækkener til at frembære ulovlig ild for Jehovas ansigt. Det kostede dem livet. (3Mo 10:1, 2) De 250 oprørske mænd anført af Kora blev fortæret af ild da de frembar deres kobberildbækkener for Jehova. (4Mo 16:16-19, 35, 39) Kong Uzzija blev ramt af spedalskhed da han formastede sig til at bruge et røgelseskar. (2Kr 26:18, 19) De 70 ældste fra Israel som Ezekiel så i et syn, brugte røgelseskar for at ofre røgelse til afguder. — Ez 8:10, 11; se RØGELSE.