AR
[sandsynligvis: by].
En by i Moab, muligvis landets hovedstad. Den lå på sydsiden af Arnondalen, men dens nøjagtige beliggenhed er ukendt. (4Mo 21:15) Navnet Ar bruges undertiden synonymt med Moab. (5Mo 2:9, 18, 29) Moabs grænse gik engang nord for Arnon, men området nord for floden blev erobret af amoritterkongen Sihon. (4Mo 21:26-28) Israelitterne angreb ikke Moab eftersom Jehova havde forbudt dem at gøre det fordi han havde givet „Moabs område, det er Ar,“ til Lots sønner. (5Mo 2:9, 18, 29) Da Esajas forkyndte at Moab ville blive lagt øde, forudsagde han at Ar sammen med andre vigtige moabitiske byer ville blive „bragt til tavshed“. — Es 15:1.
Da navnet Ar sandsynligvis betyder „by“, mener nogle at „Moabs by“ (hebr.: ‛īr Mō’avʹ) i 4 Mosebog 22:36 og „byen“ i 5 Mosebog 2:36 begge sigter til Ar.