TROMPETBLÆSNINGSDAGEN

Denne højtid faldt på den første dag (nymånedagen) i den syvende måned, etanim (tisjri). Med denne højtid begyndte jødernes borgerlige år, og den skiller sig ud som mere betydningsfuld end de 11 andre måneders nymånefester. Ifølge Loven skulle trompetblæsningsdagen desuden sættes til side som en dag hvor der skulle holdes et helligt stævne, og hvor der ikke måtte udføres noget som helst slidsomt arbejde.

Højtiden er opkaldt efter budet: „Der [skal] være fuldstændig hvile for jer, en mindedag med trompetblæsning.“ „Det skal være en dag med trompetblæsning for jer.“ På denne dag blev der ofret en ung tyr, en vædder og syv sunde årgamle vædderlam sammen med et kornoffer af fint mel tilsat olie, og desuden en gedebuk som syndoffer. Disse ofre blev bragt foruden de daglige ofre og de særlige ofre der normalt blev bragt på nymånedagene. — 3Mo 23:24; 4Mo 29:1-6.

Trompetblæsningsdagen havde naturligvis stor betydning, ikke alene fordi den måned den indledte, var begyndelsen til et nyt landbrugs- og arbejdsår, men også fordi forsoningsdagen faldt på den 10. dag i denne måned, og løvhyttefesten begyndte den 15. I løbet af denne måned blev indsamlingen af størstedelen af afgrøderne afsluttet. Blandt de afgrøder der blev høstet i denne måned, var druer, hvoraf man lavede vin, der fryder menneskets hjerte, og oliven, der blandt andet blev anvendt som fødemiddel, og hvoraf man udvandt olie til lamper og til brug i forbindelse med mange af kornofrene. (Sl 104:15) Højtiden indledte således en måned der var præget af taknemmelighed mod Jehova.