GRÆSGANGE

Agerland, især brugt til græsning af dyr, rundt om hver af de 48 levitbyer i Israel. Mens husene i byerne måtte sælges og kom ind under jubelårsreglerne, måtte disse græsgange ikke sælges. — 4Mo 35:2-5; 3Mo 25:32-34; Jos 21:41, 42.

Ifølge 4 Mosebog 35:4 skulle græsgangene „strække sig fra bymuren og tusind alen [ca. 445 m] udefter, hele vejen rundt“. Men i det næste vers siges der: „Uden for byen skal I på østsiden måle to tusind alen og på sydsiden to tusind alen og på vestsiden to tusind alen og på nordsiden to tusind alen, med byen i midten.“ Der er fremsat flere forslag til hvordan dette skal forstås. Nogle har peget på at der i den græske Septuaginta står „to tusind“ i stedet for „tusind“ i det første tilfælde, det vil sige vers 4. Både i den hebraiske grundtekst, i den latinske Vulgata og i den syriske Pesjitta står der imidlertid „tusind“. Jødiske kommentatorer har fremsat den mulighed at de første tusind alen (4Mo 35:4) lå åbne og blev brugt til olivenlunde og dyrestalde, mens de to tusind alen der nævnes i vers 5, var udlagt til græsgange, marker og vingårde så der i alt var 3000 alen på hver side.

Denne teori lægger imidlertid noget i teksten som ikke udtrykkeligt står der, og en anden forklaring virker derfor mere sandsynlig. Nogle kommentatorer mener således at man fastlagde græsgangens areal ved at måle 1000 alen ud fra hver af byens fire sider, nemlig øst-, vest-, nord- og sydsiden, mens de 2000 alen der skulle måles på hver side „uden for byen“, ikke skulle måles fra bymuren og udefter, men langs hver af græsgangens fire ydersider. Hvis det er tilfældet, vil det sige at det stykke som byen optog „i midten“, ikke blev regnet med i de 2000 alen. Som det fremgår af nedenstående diagram, kommer de to sæt mål da til at stemme overens.

I Ezekiels syn af templet skulle helligdommen have 50 alen „til græsgang på hver side“. (Ez 45:2) Byen „Jehova er der“, som profeten så i et syn, havde græsgange på 250 alen på hver side. (Ez 48:16, 17, 35) I 1 Krønikebog 5:16 nævnes græsgange i forbindelse med „Saron“, der ifølge nogles opfattelse var et område eller en by øst for Jordan. Det hebraiske ord der er gengivet med „græsgang“ i de ovenstående tilfælde, forekommer også i Ezekiel 27:28, hvor det bruges i forbindelse med Tyrus, en by der oprindelig lå på kysten og senere på en ø. I dette skriftsted er ordet blevet oversat med „kyst(er)“ (Mo, JB), ’marker’ (DA31), ’græsgange’ (DA92) og „det åbne land“ (NV). Profetien kan således betyde at de der boede langs kysten ved Tyrus, ville sørge over byens fald.

Mange israelitter var afhængige af deres hjorde og måtte have græsgange hvor fårene og gederne kunne græsse. (2Sa 7:8; 1Kr 4:39-41) Hvis de ikke fandt græsning til deres dyr, medførte det strenge tider. (1Mo 47:3, 4) Frodige og vidtstrakte græsgange bidrog derimod til fred og velstand. (Es 30:23; Sl 65:12, 13; 23:2) Forladte græsgange er derfor et udtryk for fuldstændig ødelæggelse (Es 27:10), og at græsgangene atter tages i brug, vidner om fornyet gunst og fred. (Es 65:10; Jer 23:3; 33:12; 50:19; Mik 2:12) Ligesom får blev ført af en kærlig hyrde til græsgange hvor de var trygge og havde overflod, bliver Guds folk ført af Jehova og nyder godt af hans omsorg. — Sl 79:13; 95:7; 100:3; Ez 34:31.

[Diagram på side 758]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

2800 alen ÷ 800 alen [byens mål] = 2000 alen

1000 alen

800 alen

1000 alen