DE’UEL

(Deʹuel) [Guds kundskab; Gud ved (kender)].

Fader til Eljasaf, der tjente som høvding for Gads stamme under Israels ørkenvandring. (4Mo 1:14; 7:42, 47; 10:20) I den masoretiske tekst og den syriske Pesjitta kaldes han „Re’uel“ i 4 Mosebog 2:14. Det kan skyldes en afskriverfejl eftersom der er stor lighed mellem de hebraiske bogstaver for „D“ og „R“. Både Den Samaritanske Pentateuk, den latinske Vulgata og over hundrede hebraiske håndskrifter har „De’uel“ i 4 Mosebog 2:14.