UÆGTE SØN

Det hebraiske ord for en uægte søn er mamzerʹ. Dets oprindelse er usikker, men det kan være beslægtet med et hebraisk ord som i Jeremias 30:13 og Hoseas 5:13 gengives med ’åbent sår’ (dvs. et betændt sår), og med et arabisk ord der betyder „at rådne; at forårsage kvalme“, hvilket leder tanken hen på fordærv.

Ifølge 5 Mosebog 23:2 hed det i Loven: „Ingen uægte søn må komme ind i Jehovas menighed. Selv i tiende generation må ingen af hans komme ind i Jehovas menighed.“ Tallet ti står for fuldstændighed. Udtrykket ’den tiende generation’ betød derfor at sådanne aldrig måtte komme ind i menigheden. Den samme lov blev givet i forbindelse med ammonitter og moabitter med ordene „nogen sinde“ tilføjet som en yderligere understregning af forbudet. Ammonitter og moabitter blev imidlertid ikke udelukket fordi deres stamfædre var blevet født som følge af et blodskamsforhold, som nogle mener, men på grund af den indstilling de viste da israelitterne var på vandring mod det forjættede land. — 5Mo 23:3-6; se AMMONITTER.

Utugt, ægteskabsbrud og blodskam er afskyeligt i Jehovas øjne. Under Moseloven skulle de der gjorde sig skyldige i ægteskabsbrud eller blodskam, lide døden, og ingen af Israels døtre måtte blive prostituerede. (3Mo 18:6, 29; 19:29; 20:10; 5Mo 23:17) Det ville desuden have skabt forvirring og ødelagt familieordningen hvis uægte sønner skulle arve; de havde ingen arveret i Israel.

Enkelte kommentatorer hævder at Jefta var en uægte søn, men dette er ikke sandt. Der står ikke i Bibelen at han var en uægte søn; der står at „han var søn af en skøge“. (Dom 11:1) Ligesom Rahab, der havde været skøge, men giftede sig med israelitten Salmon, havde Jeftas moder uden tvivl indgået et ærefuldt ægteskab, og Jefta var lige så lidt en uægte søn som Salmon og Rahabs søn, der blev en af Jesu forfædre. (Mt 1:5) Jeftas moder var sandsynligvis Gileads medhustru, og Jefta var måske endda Gileads førstefødte. Hvis han havde været en uægte søn, kunne han ikke have været medlem af Israels menighed, og hans halvbrødre, der havde jaget ham bort, kunne ifølge Loven ikke have bedt ham blive deres overhoved. (Dom 11:2, 6, 11) At Jefta muligvis var søn af en medhustru, betyder ikke at han var en uægte søn. En medhustrus søn havde samme arveret som sønnen af en yndlingshustru, sådan som det fremgår af Moseloven i 5 Mosebog 21:15-17.

I De Kristne Græske Skrifter forekommer ordet noʹthos (’uægte barn’, NV; ’bastard’, KJ, Int) én gang, nemlig i Hebræerne 12:8. Sammenhængen viser at skribenten sammenligner Gud med en fader som tugter sin søn af kærlighed. Skribenten siger derfor: „Hvis I er uden den tugt som alle får andel i, er I jo uægte børn, og ikke sønner.“ De der hævder at være åndelige sønner af Gud, men som øver synd og er ulydige, afskæres fra Guds menighed og får ikke del i den tugt som Gud giver sine ægte sønner for at hjælpe dem frem til fuldkommenhed.