Tårer i naturen

TIDLIG morgen — det er køligt og stille. På hvert eneste græsstrå og blad blinker små dråber af dug i dagens første lys. Det er som om alt det grønne fælder tårer af bevægelse over at se solen stå op. Man forstår godt hvorfor morgenduggen virker inspirerende på digtere — og på fotografer.

Men den er ikke bare inspirerende. Duggen, der kendes overalt på kloden undtagen i polaregnene, er livsopretholdende for væksterne og for os. Jehova Gud har indrettet det sådan at luften, når den afkøles om natten, når til et såkaldt dugpunkt, nemlig den temperatur hvor luften ikke længere kan beholde al sin fugtighed og derfor afsætter små dråber af vand på de overflader der er køligere end luften. Planterne optager denne væde gennem bladene. Tørstige vækster kan optage helt op til deres egen vægt i form af dug, som føres ned til rødderne og oplagres i jorden.

I de bibelske lande, hvor sommeren er lang og tør, kan duggen være planternes eneste kilde til væde. Derfor er duggen i Bibelen ofte ensbetydende med afgrøde, mens mangel på dug betyder hunger.

Dug kan også have en overført betydning. Moses skrev i sin afsked til Guds folk: „Min belæring vil dryppe som regnen, mit ord skal drive som duggen, som sagte regn på græs og som rigelige regnskyl på planterne.“ (5 Mosebog 32:2) Ja, Moses’ ord var livgivende som dug. Og eftersom han var „den sagtmodigste af alle“, har han været mild og hensynsfuld i al sin tale. (4 Mosebog 12:3) Hans ord har været som dug eller stille regn — sunde og velgørende uden at volde fortræd.

Når du næste gang glæder dig over synet af disse ’tårer i naturen’, kan du samtidig beundre Skaberens visdom.